tirsdag den 6. april 2010

Frem med pennen!

Dette er erstatningen for en blog af mere privat karakter, "Baunbæks Blog", som jeg kørte i årene 2008-2010. Se den evt. her. I denne periode benyttede jeg blogformen som en art kombineret dagbog og kanal for kommentarer af en mere alment offentlig karakter - noget, der til sidst viste sig at være en besværlig balancegang. Jeg følte på én gang, at fortiden rottede sig sammen imod mig, og at jeg ikke frit kunne kommentere min nutid. Problemet var naturligvis først og fremmest det private element, der samtidig hæmmede mig mht. at "markedsføre" bloggen i en bredere forstand: En del af mig ønskede hele tiden at holde den som en slags hemmelighed for de indviede. Summa summarum: Jeg ønskede stadig at blogge, men måtte starte helt fra bunden i en mere udadvendt og, om man vil, "professionel" form. Hvilket hermed er gjort.

Hvad man kan forvente her: Personlige kommentarer/kortanmeldelser af bøger, cd'er, koncerter, udstillinger osv. Klummeagtige indlæg om tendenser i tiden - vel primært de politiske, kulturelle og åndelige. Og, fra tid til anden, bare løse, men forhåbentligvis tankevækkende tanker og observationer. Alt godt fra denne reflekterende bevidsthed.

Kort sagt: Baunblæk!

1 kommentar:

  1. Hej med dig!

    Jeg længes efter et svar på, hvorfor medierne er så vigtige for os, lige nu. Giv dit bud på hvorfor, på min blog og måske del det med dine venner, det ville være en kæmpe hjælp! Tak på forhånd og fortsat god dag! :)

    SvarSlet