søndag den 30. maj 2010

Optur og nedtur

Ok, det måtte ske før eller siden: I played a stinker! Eller rettere: Jeg lavede et temmelig vellykket solosæt i går, hvor teksten "Når jeg bliver gammel" faldt så meget i hak med de to guitaristers improvisationer, at der kom en hel sang ud af det. Dén passage burde en eller anden have båndet, så der kunne arbejdes videre på den. Men under det efterfølgende jam skete der det, at jeg blev afbrudt med et indspark under en længere passage og ikke kunne komme igen, hvorefter jeg helt trak mig ud. Det var ingens skyld, for that's the name of the game, når man jammer. Jeg er bare ikke særligt søstærk i dén disciplin endnu - er ikke improvisator by nature - og i går var jeg tilmed ret tyndhudet af én eller anden grund. Faldt simpelthen i et sort hul, jeg havde svært ved at komme op af, og selvom jeg gjorde et par forkølede comeback-forsøg i den næste blok, blev det ikke det samme igen.

Så nedtur for mig. Hvilket dog ikke forhindrede mig i at lægge mærke til, at Don Martin og John Teglgaard - som i øvrigt begge var utroligt forstående og behagelige at arbejde sammen med - virkelig tryllede på deres strenge og pedaler. Alt var tilladt: Det hårde, det bløde, det meditative, det larmende og ikke mindst alskens uortodoksier. I passager kunne man næsten have troet, at det var Sonic Youth, man havde i ryggen! At René Sandberg og Morten Ranum også var gode, kunne ikke overraske nogen - de er begge uhyre rutinerede performere, der i øvrigt kan jamme i timevis sammen. Men Nana Rømer Dorph-Petersen lavede ikke blot et mesterligt solosæt med ting fra sin nys udkomne samling Pilgrim - også i jam-blokkene nåede hun voldsomme højder ved at sejle sikkert hen over musikkens bølgetoppe. Fornemt!

Men som jeg skrev i min Facebook-opdatering i dag: "Kun en tåbe frygter ikke sine biorytmer". I dag står den på ro, pleje og hygge. Allerede på torsdag kører lyrikekspressen igen i Underskoven, og der skal jeg helst ikke bære rundt på rester af det her...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar