mandag den 28. juni 2010

De nye

Hørte lige en mand (fangede desværre ikke navnet) på P1, der udbredte sig om nogle af de konsekvenser, det vil få for hele kulturlandskabet, når den generation, der er vokset op i internettets skær, overtager førertrøjen. To af de ting, han pegede på - dog i en positiv tone - var, at manga-tegneserier nok vil blive ophøjet til en anerkendt kunstart, og at årgangene vil have en stærk interesse for middelalderen i kraft af deres optagethed af rollespil osv. Ting, der måske endda kunne tænkes at blive afgørende i deres opgør med 68'ernes mere traditionelt litterære/alment dannede værdisæt.

Det fik mig til at tænke på to ting. Dels hvordan min egen generation blev vurderet, da den var "på vej": Hvordan vi f.eks. var dømt til at blive sat helt af IT-ræset, fordi vi ikke fik EDB-timer nok i skolen. Hvad vi da heller ikke fik - tror, jeg havde to(!) af slagsen, da jeg gik i Folkeskolen. Samtidig lå det i luften, at 68'erne frygtede for vores åndelige niveau på den led, at vi netop voksede op med computer/bip-spil, Dungeons & Dragons og Stock, Aitken & Waterman på stereoanlægget. Hvordan skulle vi dog nogen sinde kunne blive brugbare til noget som helst?

Men det blev vi stille og roligt. Hvor skolen fejlede på IT-området, måtte vi gribe til learning by doing, og i det mindste nogle af os - dem fra generationen, der har indflydelse i kulturlivet i dag - udviklede, må man sige, en bredere horisont end som så.

Og sådan vil det også blive med "Generation Y" og fremefter. Fint nok med mig, at de kan lide deres manga - det kan faktisk også være gedigen kunst - og Hildegard von Bingen (et stærkt kulturelt ikon for enhver tidsalder, i øvrigt!). Men jeg er også stødt på endda meget unge poeter, der med stor ildhu gik op i klassisk modernisme, og ser man på den helt grønne billedkunst, er det heller ikke street art eller post-postmodernisme det hele: Også der er klassikerne ved at snige sig ind.

Enhver generation/årgang har sin spildprocent. De havde min også: Dem, der blev hængende i lægeromaner, Horton Sagaen og Footloose. Og vel har jeg flere gange udtrykt min frustration over, at yngre årgange staver som en brækket arm og er drevet langt væk fra det dannelsesideal, jeg selv værdsætter mere og mere. Men folk er unge eller meget unge endnu, og skal jeg lægge hånden på hjertet, tror jeg, at mængden af kompetente - endda også interessante - kulturudøvere og smagsdommere vil vise sig at være den samme som før. Og skulle "de yngre årgange" være en kende længere om at tage overbevisende form, end det måske var tilfældet før, skal det sandsynligvis også ses i lyset af den rate, informationsforureningen er vokset med i de senere år: Det kræver en bullshit detector af dimensioner at koncentrere sig om noget som helst i det hav af slogans, udsagn, meninger, krav, synsvinkler og hvad pokker har vi, man efterhånden vader rundt i hele tiden. Sådan én kræver det tid og modenhed at udvikle, men jeg er overbevist om, at "Generation Y" nok skal nå fremad. På sin måde. Ligesom os, da vi, trods alle odds, lige pludselig fandt os selv i gang med at surfe, chatte, downloade, uploade og hvad har man.

Og må 68'erne igen inkassere nogle hug i dét møde, har de selv været ude om det...

1 kommentar:

  1. Han hedder vist Lars Konzack: har skrevet "Netgeneration og nørdkultur" om dette emne, samt flere romener og noveller (sf, horror etc)

    Han var forøvrigt, ligesom mig selv, fast inventar på "Revolution" i Ålborg i første halvdel af 90erne.

    SvarSlet