søndag den 27. juni 2010

Hvad er der med Clapton?

Har for nylig genset The Last Waltz med The Band, hvor jeg ikke mindst studsede over nummeret "Further On Up the Road", som de spillede i selskab med Eric Clapton. Undrer mig gang på gang over hvor udvendig, Slowhand egentlig er. Jeg mener: Her er en mand, der har dyrket bluesmyterne til det punkt, hvor han har junket og drukket sig selv halvt ihjel og sågar - i en periode - nægtet at tale med nogen, der ikke kendte Robert Johnson! Og så er næsten alt, han har lavet, alligevel endt som kølige, tekniske opvisninger. Noget i hans psyke forstyrrer mig, og det er hverken armbøjningerne eller stofmisbruget...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar