tirsdag den 29. juni 2010

Friheden til at sige "nej tak!" - om kommentarmoderation

Jeg har set det før - både på Geiger og digte.dk, hvoraf sidstnævnte site endda helt blev splittet ad pga. typer som den, jeg snart vil omtale. Og i disse dage sker det igen på et tredje site, som jeg også har lagt en del hjerteblod i hen ad vejen, uden at jeg dog selv er direkte involveret i driften.

En eller anden idiot finder et frit forum, beslutter sig for at se,
hvor meget lort, vedkommende kan slippe afsted med at lukke ud uden moderation, bliver modereret, begynder at ævle løs om "ytringsfrihed", bliver efterfølgende ikke modereret - og slynger derefter så meget lort rundt omkring sig, at de andre debatdeltagere falder fra og forummet dør en langsom, pinefuld død.

På Geiger var der en bestemt person, som benyttede sig af 3-4 forskellige aliasser, der gav os alle sammen mavepine og søvnløse nætter hver gang, vedkommende ytrede sig. For udtalelserne var så grove og perfide, at man ærligt talt havde lyst til at tildele narren en springskalle, men igen: Ytringsfrihed osv.

I dag ville jeg have grebet situationen helt anderledes an end dengang, hvor idioten dybest set bare fik lov til at køre sig selv træt. For et debatforum er, ret beset, noget, man udgiver, og med dét at udgive følger retten til at vælge det stof, man vil bringe. Selvfølgelig kræver det, at man gør bidragyderne bevidste om hvilket materiale, man ikke vil bringe, men mig bekendt er det fuldt ud legalt at vælge kun at bringe stof, som "på konstruktiv vis bidrager til stemningen og debatten på sitet". Og har man først skrevet dét, er det helt i orden at benytte sin egen målestok for hvornår, den paragraf bliver overskredet. Selvfølgelig er det også en slags censur, men der er jo ingen, der anlægger retssager pga. censurerede udstillinger, vel? Ligesom man i sagens natur heller ikke kan forhindre, at klaphatten spreder sit lort andre steder på nettet. Men så har man i det mindste gjort rent i egen rede og givet andre brugere et behageligt miljø at debattere i.

Sagen om Muhammed-tegningerne har om noget gjort mig bevidst om, at ytringsfriheden ikke bør bruges som et middel til at undskylde enhver type skadelig, idiotisk opførsel hvor som helst. Selvfølgelig står det enhver frit for at lave en tegning af Muhammed med bomber i turbanen, og den ret skal man sådan set også have, men Jyllands-posten havde hele tiden dét valg, at de kunne vælge at trykke Kurt Westergaards værk eller ikke. Det valgte de så. Med det resultat, at terrortruslen mod landet i hvert fald ikke er blevet formindsket siden. Enhver af os kan når som helst komme til at betale den ultimative pris for dén tegning, og det kan vi især takke Jyllands-posten for. Men havde de nu ladet være med at trykke den...

Natklubber forbeholder sig retten til at smide folk ud, der overfalder andre, sælger drugs eller spreder elendig stemning omkring sig - visse steder er der sågar dresscode! Det er fuldt ud legalt, til et vist punkt endda fornuftigt, og som indehaver af et forum har man også al ret til at sige "skrid - det er en lukket fest!" Og især når der slipper en person ind, der - typisk anonymt - kun har det ene formål at sprede negativ stemning omkring alt og alle, til hele forummet dør af den kræftsvulst på stedets ånd, vedkommende har plantet.

Vi har frihed i Danmark, ja. Men frihed under ansvar. Grib det ansvar, forumredaktører i det ganske land - det kan i visse tilfælde være en gave! Og lad så snylterne kende konsekvenserne af deres frihed!

2 kommentarer:

  1. Ja, jo, og nej, NEJ!

    Jeg selv er jo til afprøvelse ad den ultimative ytringsfrihed FORDI kreativitet har det med at drukne og dø heeelt væk i pædagogiseret (trad. kvindelig) koncensuspænhed. Road to absolutely nowhere in the long run.

    For mig kan fortrængerne (tanker/ følelser) have deres fora i fred - men hvem gider piedestalsk-infernalsk pænhed i yndige, små udgivelser, om der er adgang til HELE butikken. Så får man nok et (kærligt) klap på kinden af mor. Aj,altså, ffs: Lad os dog komme videre!

    Og lad dette være et mildt eksempel på, hvad jeg mener. Har du et gensvar eller vælger du bailing out som så mange andre?

    Zmiley.

    SvarSlet