tirsdag den 1. juni 2010

Skråt op med folket!

Undrer mig gang på gang over, at venstrefløjen - altså den del af den, der stadig mener noget - bliver ved med at gribe tilbage til 70'ernes ikonografi og slogans, når den forsøger at sælge sig selv i gadebilledet. Evigt og altid skal man udsættes for sub-Dea Trier Mørch-træsnit i røde og sorte farver samt opråb á la "kvindekamp er klassekamp". Hvem skal dét forestille at tiltale i 2010? De få hengemte hippier, der var der dengang, eller en ny generation af politiske nostalgikere, der med længselsfulde blikke søger tilbage til dengang, man læste Kapitalen lige så fundamentalistisk, som visse sekter læser Bibelen?

Nuvel: Det sker, at Enhedslisten hæver sig op over dén sump, og den progressive portal Modkraft gør det faktisk i reglen: Her er det som om, man er begyndt at fatte, at socialisme ikke nødvendigvis er og skal være præcist det samme som i 1975, og at man måske trænger til at opdatere både begrebsapparater og visuelle fremstillingsformer, hvis man skal gøre sig håb om at hverve nye vælgere og/eller aktivister. Men hvem hulen har f.eks. lyst til at læse en beton-designet avis ved navn Arbejderen, der typisk skrives og uddeles af akademikere, som, modsat den typiske arbejder, stadig er lige bange for at handle i stedet for at tale alt ihjel? Og hvad er det for et "folk", man stadig bliver ved at henvise til som den instans, man repræsenterer? De tre-fire procent, der placerer deres stemmer bare i nærheden af én? Er det "et folk"? Og har Pia Kjærsgaard - desværre - ikke mere føling med, hvor "folket" befinder sig nu, hvis det endelig kommer dertil?

Forstå mig ret: Jeg tror - og vil altid tro - på socialismens relevans. Idégrundlaget er godt nok, ja, direkte nødvendigt at komme i hu, hvis egoismen, de kortsigtede løsninger og de fremmedfjendske attituder ikke helt skal tage over. Men en venstrefløj, der bliver ved med at køre rundt i den samme rille, som den gjorde for en menneskealder siden, er ikke blot forstokket og tåbelig - den lader sig, som borgerlige politikere rutinemæssigt gør det, meget nemt affærdige totalt med en standardvits om hønsestrik, lilla bleer og Mao-plakater.

NYTÆNKNING, FOLKENS!!! Det kunne jo gå hen og give stemmer! Og stik så det "folk" skråt op, hvor det hører til, og begynd at tale om mennesker i stedet. For det er vel den enkeltes tarv som en del af mængden, det handler om, ikke?

5 kommentarer:

  1. Hm, jeg synes det er synd, at det lige er Dea Trier Mørchs grafik, det går ud over her. Har du nogensinde set den danske førsteudgave af "Den Store Sang" (Pablo Neruda), hvor illustrationerne er trykt efter de originale linoleumsplader? Jeg tror, du skifter mening, hvis du ser den. Eller i det mindste holder op med at bruge hende som skrækeksemplet på dårlig grafik. Hun fortjener det virkelig ikke.

    SvarSlet
  2. Det var nu slet ikke for at gå efter Dea. Eller for den sags skyld nogle af de andre enormt dygtige grafikere fra Røde Mor. Har ikke set Neruda-bogen, men har til gengæld den bog med udvalg af kollektivets tryk, der kom for nogle år siden, og de gav virkelig den socialrealitiske billedkunst et godt navn. Så jeg er ked af det, hvis det, jeg skrev, kan misforstås. Min pointe var bare, at venstrefløjen burde være kommet videre i dag.

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Det synes jeg altså også den er, altså kommet videre rent visuelt - måske bortset fra nogle ganske små kommunistiske fraktioner, som ingen rigtigt regner med mere.

    Hvis du får chancen, bør du se Neruda-bogen, for den tegner et lidt andet billede end socialrealisme og Røde Mors grafikkollektiv.

    Det skal ikke udvikle sig til en smagsdiskussion. Vi er sådan set enige om din hovedpointe - at dele af venstrefløjen også er groet fast i nærmest reaktionær påkaldelse af "folket".

    SvarSlet
  5. Synes som sagt, at Modkraft er, og at Enhedslistens plakater/publikationer udviser lovende takter. Men der kan gøres mere, føler jeg.

    Vil jeg gerne. Og ved også godt, at hendes kunst blev mere bred rent menneskeligt hen over årene. Hun har f.eks. også lavet et meget flot portræt af Sort Sol.

    Godt, så :-)

    SvarSlet