torsdag den 29. juli 2010

Edderkopper og mennesker

Fik i går den ære at betragte en lykkeedderkop, mens den hurtigt og sikkert konstruerede sit spind ude på altanen. Først trak den - ved at drive i vinden - en streng på tværs mellem to stolper. Så gik den ud på midten af dén, trak en ny streng ud af sin bagkrop, hæftede den fast, kravlede ind til stolpen, vandrede et lille stykke op og fæstnede så den anden ende der. Til sidst havde man det velkendte grundspind af tråde ud fra midten af spindet, som den lynhurtigt supplerede med større og større cirkler indefra og ud. Hele seancen varede nok kun et kvarter - så kunne edderkoppen ellers bare sætte sig til at vente på forbipasserende småinsekter. Et imponerende stykke arbejde for så lille et dyr. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om denne ikke ubetydelige arkitektoniske bedrift virkelig var indprogrammeret i generne på edderkoppen, eller om den skyldtes en hidtil ikke anerkendt type intelligens.

Kunne dog udelukke det sidste her i formiddags, da jeg kom hjem fra arbejde. Vinden havde simpelthen slidt det tynde, fine spind i stykker. Min lille ottebenede ven havde fatalt fejlvurderet placeringen af sit kunstværk. Håber, at den i det mindste nåede at blive mæt før katastrofen.

Og at der ikke er nogen, der kigger sådan på os et sted derude...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar