onsdag den 14. juli 2010

Sommerlæsninger IV: Gammelt lort længe leve!

Ind imellem, i hvert fald. Og ikke mindst i tilfældet Politikens Rock Nu - Ny-rock Leksikon (red. Jan Sneum), der var et skridt på vejen hen mod de store rockleksika fra forlaget - Politikens Dansk Rock Leksikon og Politikens Store Rockleksikon - som løbende udsendes i nye udgaver. Problemet med disse opslagsværker er dog efterhånden alle de opslag om grupper, der er blevet redigeret ud hen ad vejen for - rimeligt nok, i øvrigt - at give plads til nye. Engang var det f.eks. nok til at kvalificere én til en plads i det danske rockleksikon, hvis man overhovedet havde udsendt en plade. Nu skal karrieren have et vist omfang, før man kommer med, og det siger sig selv, at der går en vis mængde viden tabt ved dét redaktionelle valg. Men intetsteds vejer det, der siden er røget ud, mere end netop i Rock Nu, som var et meget grundigt og fint snapshot af alt det, der skete i kølvandet af punkens, reggaen/dubbens og electropoppens fremkomster. Endda forfattet af centrale figurer i punkmiljøet som Knud Odde og Camilla Høiby, stærkt flankeret af ældre, stærke skribenter som Peder Bundgaard og Jens Jørn Gjedsted. Det vil nok ikke være helt ved siden af, hvis man vurderer, at mere end halvdelen af kunstnerbiografierne i dette værk er faldet fra i senere udgaver, og alene af den grund er værket ikke blot vigtigt, men direkte essentielt at opstøve antikvarisk, hvis man bærer rundt på en seriøs kærlighed til musikken i perioden ca. 1975 - 1982. For det er her, man skal lede efter den lille smule information, der er tilgængelig om spændende grupper som f.eks. De Må Være Belgiere og End of Your Garden - og bruger man værket i sammenhæng med YouTube, kan man, selv som gammel, inkarneret postpunk-kender, gøre nye, spændende fund ved at søge på de grupper, der er opslag om. Har selv haft stor fornøjelse af at opdage "nye, gamle navne" som Metal Urbain, Kai Martin & Stick og Shöx Lumania på den måde. Pointen er vel, at ingen kender det musikalske landskab fra dengang bedre end dem, der rent faktisk var der dengang, og de har aldrig siden haft så god en mulighed for at fremlægge deres viden, som de havde her.

Fandt mit eksemplar for fem kroner i Second Beat på Jagtvej her forleden. Det er de bedste fem kroner, jeg har givet ud i årevis!

2 kommentarer:

  1. Idet man far arbejdede på Gyldendal, havde jeg adgang til et generøst bogudvalg - også fra andre forlag. Så allerede i 1988 fik jeg fingre i Rock Nu, og den blev bogstaveligt talt min bibel.Ikke mindst gennem bogens fine henvisningssystem, der fx. formidlede, at New Order havde været Joy Division, som var inspirerede af Velvet Underground... Og også jeg fik en indgående version om tidlig, dansk ny-rock...

    SvarSlet
  2. Har også haft den lånt mange gange på biblioteket, men hver gang, jeg er stødt på den IRL, har jeg aldrig haft penge til den... Bortset så fra forleden på Jagtvej. Men det er netop det, den bog kan: Selv nu, hvor jeg kender alt det basale, er der stadig ny musik, jeg kan opdage ud fra den. Gamle udgaver er bestemt ikke altid af det onde.

    SvarSlet