lørdag den 3. juli 2010

Noter om hjemstavnen

Hjemstavnen er det sted, der er skabt for én. Men man er sjældent skabt for den.

Hjemstavnen er personlighedens vigtigste forudsætning, men efter et vist punkt også dens værste fjende.

Hjemstavnen er lige præcis derfra, ens verden går.

Hjemstavnen er alt det, man helst vil glemme. Desværre indebærer det også, at man så må glemme sig selv.

Hjemstavnen er alt det, man helst vil huske. Men giver man sig hen, bliver man selv til lutter erindring.

Hjemstavnen er en farmors kys på panden, en farfars barkede håndtryk, en mors forståelige bekymring, en fars ukomplicerede venskab. Den er et-tagfat, hinkeruder, græs på tøjet, græs på sjælen, første venner, første forelskelser, første drømme om større og rigere steder.

Hjemstavnen er stilheder, fortielser, oprør og opgør. Den er buksevand, næver og mindreværd.

Hjemstavnen er det tab, der begynder at vokse i en, når alt andet blomstrer.

Hjemstavnen får dig en dag, og du ved, at din død er igang, mens facader fortoner sig bag dig.

Hjem-ud-hjem? Hjem-ud-ud. Tragediens grundskema.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar