fredag den 27. august 2010

Løvfald i Underskoven

Sæsonstart i Underskoven i går. Bortset fra, at folk tydeligvis vendte tilbage med fornyet energi oven på sommerferien, var aftenen lige efter bogen. Mine egne sæt gik over al forventning bortset fra, at jeg fumlede rundt i et bestemt digt, som jeg endda forsøgte mig med to gange - formen var trods alt blevet en kjende rusten hen over sommeren, og da jeg blev sat på som den første, nåede jeg ikke at forberede mig 100 %. Det forhindrede mig dog ikke i at få spontane bifald, hvilket overrasker mig lige meget hver gang. Men ellers var højdepunktet at høre Peter Dyrbyes nye ting, der både var knivskarpe og humoristiske. Og overraskelsen, Philip Tafdrup, havde heller ingen problemer med at træde ud af sin kendte mors skygge, skulle jeg hilse at sige. Normalt bliiver jeg altid en smule skeptisk, når børn af koryfæer fortsætter i forældrenes fodspor - det er næsten altid et antiklimaks. Men med den stak stærke, enkle og underfundige tekster, han trak frem fra debutsamlingen Cat Loves Sean, må jeg nok sige, at der er potentiale til noget stort. Han fortjener virkelig at blive vurderet efter egen fortjeneste.

Først og fremmest var det dog dejligt at se folk igen. I morgen skal jeg optræde sammen med flertallet af dem til Ord Under Himlen 2010 i Kongens Have fra kl. 14 - husk det nu! Og jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at aftenens fravær af poetry jam-fænomenet faldt i god jord. Dén form har overlevet sig selv, synes jeg. I hvert fald sådan, som man efterhånden lidt for godt kender den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar