onsdag den 27. oktober 2010

Tanker i regnen

Man er aldrig en ø i sig selv. Allerhøjst et sandkorn.

***

Man fødes alene og dør alene, men to så vanvittige yderpunkter kan på ingen måde, som det ellers ofte sker, bruges som argumenter for egoets absolutte værdi og uerstattelighed. Og så vidt vi kan erfare, mens vi rent faktisk er bevidste, må interaktionen være nøglen til hele eksistensen. Hvornår har du sidst foretaget dig noget mindeværdigt, der ikke foregik sammen med nogen, til fordel for nogen eller i det mindste med åbne sanser? Ikke nemt at komme i tanke om, vel?

***

Husk mig til live og glem mig ihjel. Giv mig din hånd, for jeg kan ikke selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar