fredag den 5. november 2010

Ari Up (1962 - 2010) RIP

På vej hjem fra en i øvrigt meget vellykket Underskovs-session i går, hvor specielt Amdi Silvestri og Katrine May Hansen var oplagte, men alle medvirkende leverede mere end tilfredsstillende, nåede et noget chokerende nyhed mig lettere forsinket på Hovedbanegården i form af en NME-forside, der deklarerede, at Ari Up - hovedkraften i både postpunk-bandet The Slits og det mere end glimrende dub-projekt New Age Steppers - åbenbart var afgået ved døden. Det var en mindre evighed siden, at jeg sidst havde købt den britiske musikavis, som på mange måder hører en tidligere fase af mit liv til, men på hjemturen kunne jeg så læse, at svigerfaderen Johnny Rotten havde bekendtgjort hendes bortgang d. 20/10 efter længere tids sygdom. Og ifølge den mangeårige veninde og bandkammerat Tessa Politt havde Ari været mærket af kræft hele vejen gennem indspilningen af The Slits' svanesang Trapped Animal sidste år. Hun havde bare ikke ønsket sig, at pladen skulle sælge pga. medlidenhedseffekten, så alle havde holdt endda særdeles tæt med deres viden - også under den efterfølgende tour, hvor Ari tilsyneladende upåvirket havde givet den 100 % på scenen!

Alt sammen meget betegnende for Arianna Forsters virke: Hun kunne være skarp, provokerende, kritisk og sågar ildevarslende, men samtidig var hun også et livsstykke - en musikalsk og performancemæssig knaldperle, som ikke engang alderen kunne slibe kanterne og farverne af. Fra de tidlige fusioner mellem skrammelpunk og reggae på Slits-klassikeren Cut (1979) over den avantgardistiske verdensmusik, der prægede efterfølgeren Return of the Giant Slits (1981), til den flabede eksperimentalpop på Trapped Animal, der viste et band, som på ingen måde havde tænkt sig at hvile på laurbærrene, var hun et slag i ansigtet på enhver vanetænkning: En feministisk hardcore-punker, der svor til hippie-agtig krops- og verdensbevidsthed, og som levede en stor del af sit voksne liv i reggae/dub-miljøerne på Jamaica. Fra første gang, jeg for mange år siden blev klar over hendes eksistens, slog hun mig som en sand pioner på så mange planer - og ikke bare som musiker, hvor hun var en af stilskaberne inden for både postpunk og riot grrrl. Nej, hendes måde at - kritisk, men også altid med masser af kærlighed - omfavne hele verden på, var eksemplarisk. For os alle sammen. Og selv i de perioder, hvor hun levede i tilsyneladende ubemærkethed i sit ø-paradis, var der noget stærkt betryggende i at vide, at en type som hende stadig eksisterede og kunne inspirere ikke blot mig, men alle, der var åbne for et på alle planer inklusivt verdenssyn som hendes.

Det gør hun så ikke længere. Og verden er bestemt ikke blevet et kønnere sted efter hendes alt for tidlige død. Nogle folk er bare enere - og Ari var en af de største.

Men pladerne er der endnu. Hør dem, opdag dem, lad dem rykke dig.

Prøv f.eks. at lytte her:

The Slits: Earthbeat
New Age Steppers: Fade Away
The Slits: Lazy Slam

Ingen kommentarer:

Send en kommentar