søndag den 7. november 2010

MEGA Litt kort

Hovedbiblioteket på Krystalgade var lidt af et orgel i går, som det vel måtte være det, når 26 scener skulle fyldes med hver syv forfattere - og alt sammen i løbet af blot to tænderskærende intense timer. Havde haft planer om at gå omkring og se en masse folk, jeg både kendte og ikke kendte, men da det kom til stykket, var det kun Louise Kristensen, Suzanne Brøgger og - mest af nødvendighed, for han læste op lige før mig - Claus Høxbroe, jeg nåede at se bare nogenlunde hele indslag med: Atmosfæren var simpelthen for hektisk og adspredt til at få mere med. Og det var faktisk førstnævnte, der var bedst, bevæbnet, som hun var, med knivskarpt nyt materiale - i lige dele ulækkert, fascinerende og stærkt humoristisk, men mere originalt end nogen sinde. Brøgger var Brøgger - hverken mere eller mindre - men nu fik man da set giraffen. Og Høxbroe var Høxbroe - altid underholdende, men dagens præstation kunne bedst beskrives som "udmærket, men noget rutinepræget".

Nåede også at få korte glimt med af Lina-Maria Lång og Ole Bundgaard, som imidlertid begge måtte lide den tort at optræde i foyeren i stuen - et akustisk helvede, der ville noget. Begge plejer at læse både højt og sikkert op, men i går var der ikke mikrofoner til rådighed, hvilket ramte begges performance temmelig hårdt, da netop dét område åd næsten al lyd. Synd, synd, synd for et par ellers fantastiske skribenter!

Optrådte selv lidt gemt væk i et hjørne på andenetagen, hvilket var godt på den måde, at min stemme i hvert fald ikke drev nogen steder hen, men skidt på det plan, at folk ikke bare kom forbi og blev fanget ind. Men at netop Høxbroe, der altid kan samle et stort publikum, havde været på før mig, var sådan set mit held. Vel var der en smule opbrud i luften, da jeg gik på, men med et par flabede bemærkninger lykkedes det mig at holde fast i ca. halvdelen af publikken - deriblandt "forgængeren" selv. Og jeg er stolt af at kunne sige, at jeg i sjælden grad leverede varen, selvom jeg forinden havde været rystende nervøs. Spillede sikkert - det var gamle kendinge som "Jeg var der i 80'erne", "Sidste led" og "Præd. 1,2", der primært blev luftet - men havde formen med mig og fik flere spontane bifald, hvilket ellers ikke var noget, man oplevede ret tit i går. En bid af min oplæsning blev endvidere optaget af én eller anden radiokanal, men jeg registrerede ikke hvilken - ved nogen noget, må de meget gerne sige til!

Kort efter blev jeg underrettet om, at kulturstøtten til litteraturen - som VKO havde fjernet fra finanslovsforhandlingerne, hvilket var den sørgelige baggrund for hele MEGA Litt - var kommet tilbage på bordet. Nyheden var blevet annonceret af selveste Per Stig Møller under hans oplæsning, der ellers, dagens agenda in mente, havde virket en kende malplaceret. Pludselig var det, som de fleste af os nok - noget resignerende - bare havde opfattet som en mulighed for at læse op i nye omgivelser, blevet til en kulturhistorisk begivenhed af den gode slags. Protester kan åbenbart stadig virke - om end nok specielt hvis man har en kulturminister, der selv hører til inden for faget... I hvert fald sluttede selve arrangementet med, at der blev blæst en enorm sky af konfetti ud over hele bibliotekets stueetage, hvor de forfattere, der var færdige med deres sæt, havde forsamlet sig i en mærkbart lettet stemning.

Det var den samme stemning, der prægede afterpartyet i Poesiens Hus, som alt, der kunne krybe og gå, bagefter fik vredet sig ind i. I starten stod man som sild i en tønde, og selvom man var omgivet af kolleger i godt humør, var det alligevel med en vis lettelse, at man efterhånden så "de gamle gå hjem", så man kunne ånde bare lidt. Endte ved et bord, der inkluderede en del af de sædvanlige suspekte typer fra Underskoven og Det Poetiske Bureau, og så gik snakken ellers livligt, mens glassene tømtes. Ikke til ud på de små timer, for efterhånden tog alle enten hjem eller videre ud i byen, men da jeg forlod etablissementet som en af de sidste, var det faktisk ansporet af et lille selskab, der blev lige lidt for über-feststemt. Hvilket, I guess, var lige præcis den måde, dagen burde ende på.

Håber ikke det er sidste gang, man ser en sådan litterær stor-præsentation på kryds og tværs af under- og overgrund. Det var skægt, det var givende, det var hyggeligt, og man fik snakket med en masse folk, man ellers ikke ville have mødt, selvom de helt store kanoner - Brøgger og Rifbjerg - udmærkede sig ved at smutte, før festen for alvor startede. Skal der virkelig en fælles sag til, man kan protestere for, før den slags kan lade sig gøre? I hope not. Lad os gøde jorden yderligere for kontakter og samarbejder. Lad os se et MEGA Litt 2 - også selvom det næste gang måske kun er "for sjov"!

2 kommentarer:

  1. Tak. Du er klar i mælet.

    Jeg er mindre klar, men mit sigte er også et andet: http://krabat.menneske.dk/kkblog/2010/11/07/mega-litt-med-lyd/

    SvarSlet
  2. Selv tak for et anderledes omfattende og kritisk indlæg - må tilstå, at jeg ikke orkede så meget mere dagen derpå end at nedfælde nogle umiddelbare indtryk.

    Du kan have helt ret i, at hele MEGA Litt-scenariet lægger op til nogle andre og større diskussioner på sigt. Og at nogen nærmest MÅ have vidst, at regeringen havde tænkt sig at hoste op med de nødvendige millioner, da Per Stig i det hele taget blev programsat...

    SvarSlet