torsdag den 9. december 2010

Del 3: Louder than bombs!

”Louder than bombs” mener den aalborgensiske duo Psychopomps, at deres plader skal spilles, så det gør man for fuldt tryk i Frankfurt, hvor deres plader er stormet op af techno-hitlisterne. Foreløbig er det blevet til meget fine placeringer for Moredk-maxien og Assassins DK United-albummet, og så er historien endda først lige begyndt for alvor efter tre års hårdt arbejde i øvelokalet. Underword mødte programmøren Flemming Norre Larsen fra Psychopomps på en knitrende telefonlinie.

[af Robert Christensen og Steffen B. Pedersen]

Deltagere i interviewet: Underword (U) og Psychopomps (P).

U: Hvad inspirerer jer til at lave musik?
P: Lysten er det vigtigste. Det er simpelthen sjovt at lave musik. Det er derfor, vi gør det. Men ellers er vi inspirerede af næsten hvad som helst. Vi hører begge en meget alsidig musik, bl.a. trash. Det er nok også derfor, vi ikke laver decideret ren techno. Der er lidt inde over fra bl.a. heavy metal og en del andre genrer.
U: Er det vigtigt at være åben?
P: Ja, det synes jeg. Hvis jeg bare hører techno, keder jeg mig. Lige for tiden er der heller ikke ret meget godt techno fremme, så jeg søger lidt rundt i andre genrer. Det smitter nok også af på vores musik. Det er bl.a. derfor, at den gennem årene er gået i en hårdere retning.
U: Ja, jeres musik er blevet meget hård og voldelig. Hvad gør jer så vrede?
P: Vi er nu ikke så vrede. Musikken er vred, og det er nok mest et spørgsmål om smag. Det er i hvert fald ikke som om jeg selv farer op i skyerne på nogen måde. Jeg vil absolut ikke karakterisere mig selv som voldelig, men musikken er måske. Det samme med teksterne. Men volden har vi jo alle sammen i os, og teksterne skal jo passe til musikken. Da musikken er lidt rå, ville det også være underligt at skrive kærlighedstekster til den. Det ville jeg ikke kunne få til at matche sammen.

Det digitale Danmark

U: Findes der en fællesnævner for den danske technoscene?
P: Nej, det gør der overhovedet ikke. Der er fire-fem danske technobands, og de lyder alle sammen forskellige.
U: Hvad så med Aalborg. Er det et tilfælde, at både jer og Leæther Strip kommer derfra?
P: Ja, det kan man godt sige. Det ligger jo lidt afsides, og der er ikke noget specielt technomiljø i byen. Der er ingenting. Der er ingen spillesteder og intet specielt samlingssted for folk, der hører techno. Men vi er da trods alt en flok, der hører den type musik, som finder sammen og morer os. I øvrigt er det da også udmærket, at man ikke snævrer sig ind og kun går sammen med folk, der hører techno. Man går ikke nødvendigvis i spænd, blot fordi man hører den samme musik.
U: Er det svært at komme frem som technoband i Danmark?
P: Vi bliver jo ikke hørt af et stort publikum, men jo, det er det. Det er nok nogenlunde nemt at få sin plade spillet på Danmarks Radio, da der ikke er ret mange anderledes bands her i landet, men det giver jo ingen garanti for, at folk kan lide det, man laver. Og det er da slet ikke nogen garanti for, at man kan sælge plader. Vi har solgt 1500 eksemplarer af den første maxi, og det er vi faktisk meget godt tilfredse med.
U: Hvad mener du er grunden til, at hardcore-techno ikke er så populært i Danmark som f.eks. i Tyskland og Mellemeuropa?
P: Jeg tror, at danskerne forfalder for meget til f.eks. Rockrosinen og Pølseenderne og Casanova Keld. Den tendens bryder jeg mig bestemt ikke om. Men ok, den hårde techno vinder frem, men ellers er det jo mest dansetechnoen, der er populær over hele Europa – også her i Danmark.
U: Mener du, at techno-boomet er positivt?
P: Både og. Man kan sige, at det skaber interesse for technoen som helhed – ikke blot dansetechnoen. Men omvendt er det lidt sjovere at høre techno, når ingen ved, hvad det er, og der er lidt mystik omkring det. Man kan godt lide at have noget for sig selv, og det kan jeg også.

Øl, fisse og hornmusik

U: Hvad synes du så om cyberpunken?
P: Jeg synes, at det er noget pis. Noget opstyltet lort. Når Max M og Ronnie Rocket betegner sig som cyberpunks, er det 10-4 med mig, men hvis de ikke kan finde ud af at sige det sammen om fænomenet, så… Der er ikke noget her i landet, der hedder cyberpunk. Det kan slet ikke eksistere her. Faktisk synes jeg også, at det er underligt, at cyberpunken bliver forbundet med technoen. Det har ganske vist noget med computere at gøre, men det er jo slet ikke baseret på musik. Technoen bliver bare lagt ind under det begreb, fordi den også bliver lavet på computere.
U: Cyberpunkerne siger, at det, de står for, er den ideologiske overbygning til technoen, hvor rocken har øllen, fissen og rockmusikken…
P: Det samme har vi da her! Det er også den slags, vi går ind for. Cyberpunkerne får da ikke ret meget ud af at sidde derhjemme med deres computere. De burde da komme ud og være almindelige mennesker! Man kan da sagtens høre techno af den grund. For mig er og bliver cyberpunken en fuldstændigt opstyltet vrangforestilling. Det kan godt være, at andre lever slavisk efter det, den dikterer, men den siger ikke os noget.

De to medarbejdere kigger desperat på hinanden idet de indser, at de er løbet tør for spørgsmål. Tilbage er der kun at sige pænt farvel og lægge røret på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar