mandag den 13. december 2010

Del 4: The man machine

Date: 24/4 1992. Place: The Max M Residence. Technology: Sony tape recorder. Background information: Max M er på mange måder den danske technoscenes grå eminence. Han har lavet videoer for Dr. Baker og står som den mest indædte repræsentant for den for tiden fremspirende cyberpunk-kultur med to fjernsynsudsendelser og flere artikler om cyberpunk-teori bag sig. Først for nylig er han dog begyndt at få opmærksomhed som musiker med sin pladeside på opsamlingen Secrets 4 X-Samples samt den privatudsendte maxi Get Wild. En ny maxi, Technology is God, er på vej.

[af Steffen B. Pedersen og Robert Christensen]

The interview: (Technology is God kører i baggrunden. En gang effektiv, støjende techno-slamdance i overlegen stil, som synes sikker på succes i techno-metropolen Frankfurt. Den udkommer i løbet af sommeren og bør give Max M hans endelige gennembrud).

Underground (U): I Odense er der tilsyneladende et godt miljø for techno, og her tænker vi på In Absentia, Trash Taxi og Pafptakel. Hvorfor tror du, det er sådan?

Max M (M): Det ved jeg faktisk ikke. Der er mange spillesteder, hvor man har mulighed for at stå på en scene. Men ellers er det muligvis fordi, at vi hjælper hinanden meget. Jeg laver f.eks. videoer og arrangerer koncerter med en af dem fra Trash Taxi. Når vi f.eks. skriver til aviserne, er vi også enige om, hvad der skal skrives. Og så har vi måske været gode til at lave reklame for os selv. Vi har en trofast skare på ca. 100 mennesker, der kommer til alle vores arrangementer, og til nogle af de større kommer der ca. 450. Det gør, at man tør give sig i kast med nogle ting.

U: Du var også med i Ritt Bjerregaards udgave af Se Det er Mit Program

M: Ja, hun havde lagt en linje for programmet, der startede med fortiden og ”Skibet Skal Sejle i Nat” og bevægede sig frem til nutiden med Cut’n’Move. Så skulle hun have noget med fremtiden, og der havde hun en researcher på, der fandt frem til mig. Jeg havde en masse venner med – og jeg tror, at 1/3 af publikum var på min side.

U: Hvad er din definition af begrebet cyberpunk?

M: Det er en blanding af fakta og fiktion – og samtidig en undergrundsbevægelse indenfor litteratur, film, musik og videnskab. Den har slagord som f.eks. ”Information wants to be free”, og ting som computernetværk og virtual reality er også en del af cyberpunk. Det hacker-netværk, man f.eks. er ved at afsløre nu, afslører man ti år for sent. For sent til at gøre noget som helst. I har sikkert også computer og bruger piratkopier, men ved I, hvem der oprindelig hat købt de programmer, I bruger? Man har et uformelt, verdensomspændende hacker-netværk, som bytter software uden at få penge for det. Og det kan i øvrigt også godt være, at jeg selv har et enkelt ulovligt program et sted.

U: Mener du, at cyberpunk er et potentielt nyt ungdomsoprør?

M: Jeg ved ikke, om det så meget er et oprør. Det handler ikke om at sidde i rundkreds og pille tæer, men det er heller ikke ren punk med ”No future” osv. Slagordet er snarere ”We are the future!” Fremtiden ligger i teknologien – og dermed også i technoen – men om det er et ungdomsoprør, ved jeg sgu ikke. Ungdommen er efterhånden så spredt, at der næppe bliver noget samlet oprør.

U: Men cyberpunk tiltrækker jo også til dels folk fra andre subkulturer – f.eks. punkere, hip hoppere og headbangers?

M: Ja, cyberpunk har lidt af det hele. Men jeg ser den meget som en ideologisk overbygning til technoen. Hvor rocken har øl, fisse og rockmusik, har technoen cyberpunken, der er lidt mere spidsfindig. Men samfundet er jo også ved at blive mere spidsfindigt, og ungdommen tænker sig måske mere om nu end i 50’erne.

U: Kan hacking på offentlige systemer virke som en samfundsregulerende faktor?

M: Det kan det godt, men jeg synes at dét, at folk hacker sig ind på offentlige systemer, er at skyde lidt ved siden af målet. Det er ikke så meget det, at de gør det, der betyder noget, men at det er muligt, synes jeg er et symptom på en positiv udvikling. Det enkelte menneske får større adgang til alt muligt. Det med, at folk hacker sig ind, er selvfølgelig meget spændende, men det er ikke det, det drejer sig om. Jeg kan ikke udelukke, at man eventuelt kan hacke sig ind og afsløre ting, regeringen ikke vil have frem. Men cyberpunken er jo ikke en samlet bevægelse, og det er ikke det, der i sig selv er vores mål. Det sker vel mere som et sideprodukt. Personligt er jeg mere fascineret af, at man kan kommunikere med hinanden gennem computeren, og at man kan sende gode programmer til hinanden.

U: Men det er vel nærmest det, sloganet ”Information wants to be free” handler om?

M: Ja, og demokratiet er selvfølgelig baseret på frie informationer. Man kan ikke vælge noget, hvis man ikke har frie informationer, for så foretager man sine valg ud fra et forkert grundlag. De frie informationer kan hackeren hjælpe til med at skaffe.

U: Hvad mener du om virtual reality?

M: Det er ikke det helt store sus. Jeg har prøvet det et par gange, og det var da meget sjovt, men indtil videre er det lidt svagt. Det har potentiale til at blive yderst vigtigt og ændre den måde, vi opfatter virkeligheden på, fundamentalt, men om det er muligt, er et godt spørgsmål. Det er jeg ikke sikker på.

U: Nogen har kaldt virtual reality for det nye narkotikum…

M: Ja, de siger, at det er som et LSD-trip. Det ved jeg ikke noget om – jeg har aldrig prøvet at tage LSD. Det er selvfølgelig meget morsomt, at man kan stige ind i sådan en kunstig verden, men fornemmelsen er ikke god nok endnu. De næste fem år skal man nok ikke regne med det helt store.

U: Angående teknologi, hvor langt synes du så, man skal gå for at lette folks tilværelse? Skal man f.eks. indoperere elektroniske ting i mennesker?

M: Ja, det er da en af de pænere ting, synes jeg. Der er visse ting ved teknologien, der er moralsk forkerte – f.eks. at skabe supermennesker ved hjælp af genmanipulation. Og selvfølgelig kan vi heller ikke smadre naturen. Vi har stadig brug for et minimalt økosystem for at overleve. Vi skal kunne trække vejret og spise nogle grise. Men ellers skal man gå så langt, man kan. Jeg er absolut optimist, hvad angår fremtiden og den teknologiske udvikling.

6 kommentarer:

  1. Sært aktuel. Idéerne er de samme, men æstetikken har godtnok ændret sig noget.

    SvarSlet
  2. Sådan så "virtual reality" ud i 1993. Mildt sagt teknologisk bedaget: Al & Virtue

    SvarSlet
  3. Som Bruce Sterling sagde: "The Digital Revolution is over. The Digits won!"

    SvarSlet
  4. Ja, fik f.eks. også lidt et flashback, da WikiLeaks pludselig dukkede op - William Gibson har ikke levet forgæves. Og hvem ved: Teknologien bliver mere raffineret for hver dag, så måske bliver virtual reality et brugbart koncept i vores levetid... Men det er nok også tidshorisonten. Som den video, du linkede til, ret godt illustrerer, var det ret absurd overhovedet at operere med det begreb først i 90'erne. Men, tja, nogen skulle vel gøre det for at skubbe til udviklingen. Hvis den så i sidste ende viser sig at føre til noget brugbart overhovedet. Udover måske netop ting som WikiLeaks.

    SvarSlet
  5. Det, den film har meget godt fat i, er nettets fremmedgørelse. To mennesker, der hader hinanden IRL og er så opslugte af den kunstige verden, at de synes hinandens virkelige udgaver er forstyrrende, dater på nettet. Folk er fuldstændig opslugt af en kunstig virkelighed, imens de lever i lort til halsen og lader deres unger skrige og skrige. Netafhængighed (internetmisbrug) synes jeg nok, at den film foregriber fint. Det er for øvrigt en meget ung udgave af Morten Dragsted, der siden kom til at instruere fx filmen Råzone, der spiller Al.

    SvarSlet
  6. Kunne fortjene et link og en omtale i sig selv...

    SvarSlet