torsdag den 6. januar 2011

BlogAmok

Efter at være kommet godt ind i det nye år, vil jeg lige - mellem alle de større posteringer af gammelt materiale - gøre opmærksom på to blogs: En på vej, en anden allerede etableret.

Den, der er på vej, bærer indtil videre titlen Værftet - den unge Baunbæks lidelser, og bliver en relativt statisk blog, som er helliget ældre materiale fra min hånd. Dvs. i første omgang hele min seriøse lyriske produktion fra starten i 1988 frem til 1999, hvor jeg selv føler, jeg skiftede afgørende gear. Det drejer sig om fire upublicerede samlinger - Storblot (1991), Insekt (1992), Den mytologiske morgen (1996) og skud (1999) - der ankommer komplet med nyskrevne forord og masser af "outtakes". Deriblandt de spredte bidrag, jeg havde i forskellige tidsskrifter op gennem 90'erne. Det bliver, indrømmet, spredt fægtning kvalitetsmæssigt, men sikkert både oplysende og underholdende: Det, jeg skrev i de år, havde en anderledes både kunstlet og ekstremistisk vinkling end det, der flyder fra min hånd i dag. Stay tuned for more news!

Endelig er den, som allerede er der, min gode digterkollega med mere Ole Bundgaards kritiske blog, som er opkaldt efter ham selv, men bl.a. er tænkt som et platform, hvor forskellige folk vil omtale og måske anmelde de begivenheder, der løbende finder sted på lyrikscenen her i Hovedstadsområdet. Han har selv åbent vedkendt sig en vis inspiration fra de indlæg af dén art, jeg til tider har bragt her, og det skulle da bare mangle, at man hilste igen ved at poste et link. Så det kommer her...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar