mandag den 28. februar 2011

Sæsonstart

Har været igennem en ganske travl uge, der, som tidligere nævnt, bød på mine to første optrædender i et stykke tid. I torsdags var det Underskoven i Huset på Magstræde, der lagde rammer til, og selvom teknikken var lidt rusten, blev det til et glimrende comeback - hverken mere eller mindre. Aftenen tilhørte langt hen ad vejen Søren E. Kristoffersen, der ikke blot hørte til aftenens absolut mest sikre oplæsere, men også var dagens overraskelse med sin præsentation af den nys udgivne En ko på indlandsisen (Det Poetiske Bureaus Forlag). En fin samling, som jeg dog synes lider under en vis "bureauficering" - som lyriker når Søren sædvanligvis længere både op i højden og ned i dybden, end dét værks delvist politiserende digte antyder. Vil gerne have det hele - specielt i højere grad hans symbolistiske impulser - med næste gang.

Men i hvert fald Thorvald Berthelsen, Peter Dyrbye og Pia Schjerning leverede også fine, stilsikre oplæsninger. Michael Zittergong overraskede vildt og voldsomt i kraft af, at det sidste digt i hans første sæt rent faktisk var godt. Og Nete Lise Krøll Eriksen læste en fin lille novelle, der uheldigvis blev spoleret en smule af for tidlige indgreb fra arrangørens side... Men alt i alt en fin aften, hvor ingen leverede under standard - i flere tilfælde over.

I går var jeg så til Geigers første søndagscafé i Kaffebaren på Amager, Æblestien 2. Som det eneste lyriske indslag. Læste greatest hits, og det kørte stort set, bortset fra lidt hakken hen mod slutningen, perfekt. Og fik en endda meget positiv modtagelse, hvilket er noget, jeg har lært ikke at regne med, når hovedbestanddelen under et arrangement er musik - at et publikum er åbent for én slags kultur betyder bestemt ikke, at det nødvendigvis er det for en anden.

Den allerstørste fornøjelse var dog at se Marie-Louise Munck - backet af bl.a. Troels Bech på sagte, indlevende guitar - foredrage en meget fortættet håndfuld sange fra solodebuten The Birds Fly Up. Sart, men stærk og stemningsfuld singer-songwriting i den direkte nakkerislende ende. Skal helt klart ud for at investere i dét album. Og mOOnbird, der kom efter mig, leverede også et fint sæt musik i spændingsfeltet mellem electronica og etniske rytmer, mens han sprang omkring i et spraglet fuglekostume. Kudos skal dog også gå til selve kaffebaren. Havde aldrig været der før, men alt fra varesortimentet over indretningen til betjeningen osede af stil på den der lidt tilbagelænede måde, jeg holder meget af. Går ellers ikke ret ofte på kaffebarer, for stemningen bliver hurtigt lidt for fimset, synes jeg. Men det var den ikke der. Jeg kommer helt sikkert tilbage. Om ikke andet så til Geigers næste søndagscafé.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar