lørdag den 12. februar 2011

Stive, hvide beats

Salig Hilmer Hassig skulle have været kendt ude i byen for mundheldet "intet slår det stive, hvide beat". Med det mente han velsagtens et minimalistisk, bastant og typisk digitalt trommespor af den slags, Love Shop brugte på numre som f.eks. "Billeder af Verden". Forleden offentliggjorde min blogkollega Jens Keis Kristensen en top 10 over favoritnumre med stive, hvide beats på Virkeligheden findes kun i Nordvest. Her er mine 10 bud i uprioriteret rækkefølge:

Simple Minds: I Travel (1980)

Slam! Slam! Slam! Slam! Før der gik oppulent stadiorock i det hele, kunne Jim Kerr og co. være endda meget stive og hvide, og intet sted mere var det mere tydeligt end her. Forestil dig Blondies "Heart of Glass" spillet af Kraftwerk i en forseglet, afsporet togvogn, så har du en idé om hvordan, dette nummer lyder.

Vildensky: Her (1998)

Dette uretfærdigt glemte århusianske eksperimental-punkband, der desværre ikke kan høres på YouTube, var almindeligvis kendt for en mere hidsig og organisk lyd, men "Her" var en lang, dvælende variation over Ravels "Bolero" tilsat direkte smadret metalpercussion. Genudgivelse nu!

Psychic TV: Unclean

Af alle numre, jeg har hørt, har dette nok det mest zombieagtige, slæbende beat. Når man ser bort fra sylepids guitarstøj og absurde editeringer var dette opråb mod kristendommen også det tætteste, Genesis P-Orridge og backingband kom på en popsang i deres tidlige år.

The Normal: Warm Leatherette (1978)

Denne klassiske godbid fra manden bag Mute Records, Daniel Miller, er nærmest ikke andet end et stift, hvidt beat. Men et hulens effektivt ét af slagsen, skal det siges. Og så skader den monotone recitation af teksten, der væver billeder af sex og brændende biler sammen uden at blinke, heller ikke...

Ultravox: Dislocation (1978)

Mere liflig fremmedgørelse - her tangerende det decideret poetiske. Mere stiv, småbrutal rytmik. Folk glemmer tit hvor godt et band, Ultravox var, før John Foxx, the robotic gentleman, gik ud og blev erstattet af Midge Ure...

Die Tödliche Doris: Tanz im Quadrat (1982)

"WIR TANZEN IM VIER ECK, WIR TANZEN KONZENTRIERT! ICH TANZE MIT DIR! DU TANZT MIT MIR! WIR TANZEN IM VIER ECK, WIR TANZEN IM QUADRAT!" Lad mig bare sige det sådan, at denne ofte lidt glemte flok geniale dilletanter ikke havde problemer med at tælle til fire. Eller råbe. Eller spille råddent på harmonika.

Cabaret Voltaire: This is Entertaiment (1980)

Et stærkt rytmisk, afsporet cut-up fra dengang, man lavede den slags med tape og Revox-båndoptager frem for fabriksnye samplere. Og vel vrider man kadaveret fuldstændigt af led, hvis man forsøger at følge den surrealistiske taktart, men ikke desto mindre er det her min idé om festmusik.

Rheingold: Dreiklangsdimensionen (1982)

Et af de mere upåagtede sideprojekter til Kraftwerk. Og ret beset mere et guitarbaseret Neue Deutsche Welle-band end et elektronisk krautrock-orkester. Men rytmebokse kunne det programmere - dét skal jeg love for! Og ikke mindst skabe atmosfære.

D.A.F.: Der Mussolini

Også kendt som Stripper Jens-sangen fra Rytteriet. Totalitære ledere, humor og knaldhårde beats i én stor, genialt monoton pærevælling!

Nitzer Ebb: Join in the Chant (1987)

Ingen har nogen sinde været hvidere og stivere end de ukronede konger af EBM. Mere er der egentlig ikke at sige til dét.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar