mandag den 7. marts 2011

Fastelavn på hollandsk






















Vil for én gangs skyld bevæge mig væk fra de emner, der traditionelt dominerer denne blog, og gøre reklame - eller vil jeg egentlig det? - for en anden slags kulturelt fænomen, der i hvert fald én dag om året optager mig 100 %.

Der er jeg nemlig hollænder.

Det bliver jeg hvert år mandagen efter fastelavn, hvor jeg hopper på bus 350, ruller næsten til endestationen - nærmere bestemt Store Magleby på det sydlige Amager - og overværer byens årlige fastelavnsfest.

Og hvad er så det specielle ved det, kan man spørge? Og hvordan kan det på nogen måde gøre mig til hollænder?

Jo, ser I - den store professor rømmer sig. I 1521 inviterede Christian II - eller måske nærmere hans af senere generationer skurkagtiggjorte rådgiver Sigbrit Willums, der var mor til den fra historietimerne så kendte Dyveke - en række nederlandske familier (vist nok primært fra provinsen Waterland) til landet for at indføre nye standarder inden for landbrug, ledelse og inddæmning af jord. Store dele af Amager blev ryddet for danske beboere i den forbindelse, og den lille koloni blev - efter nogle turbulente år, da kongen var faldet - centreret omkring Store Magleby, som gennem århundreder faktisk var mest kendt som Hollænderbyen. Denne lille koloni, der i de første par århundreder blev holdt skarpt samlet ved, at familierne giftede sig på kryds og tværs - indførte ikke blot en række nye grøntsager, der nu er standardinventar i den danske husholdning, ordet "skipper" (der oprindeligt blev brugt om jordejere men overførtes til det maritime sprog, da flere fra byen stod til søs) og en helt egen klædedragt, som den dag i dag stadig bruges ved specielle lejligheder. Den var i lange tider (faktisk indtil starten af Det 20. Århundrede) Københavns spisekammer, og en lang række væsentlige personligheder - fra Dirch Passer til Mærsk McKinney-Møller - førte med stolthed deres stamtræer tilbage til disse hollændere.

Det samme gør jeg. Min oldefar, Johannes Grejsen, var en relativt ufortyndet hollænder, selvom han kom ud af en sømandsslægt fra nabobyen Dragør, og min farmor, der på mange måder var væsentlig i udformningen af min personlighed, lærte mig fra en tidlig alder at være stolt over det faktum, at jeg var én af "kongens amagere". Mit nærmere forhold til dén arv er beskrevet her.

Var jeg ikke en af de gustne typer, der har det med at grave i alting, var jeg nok aldrig endt med at lande til en fastelavnsfest i Store Magleby, endsige gøre det til en tradition. Men det er det blevet. For dels er festen - for de lokale - en måde at markere hollænder-koloniens snart 500 år lange historie i Danmark på, og nu, hvor jeg gennem slægtsforskning er nået frem til en fuldstændig vished for, at jeg er en del af den, deltager jeg gerne i dén festivitas. Let's face it: Jeg er fortyndet (som de fleste "hollændere" i dag), men uden Mor Sigbrit og kongen, der faldt, ville jeg simpelthen ikke eksistere! Det er også en anledning til at markere et sammenhold, der er akkurat lige så tykt som blod: Koloniernes familier var allerede, da der i 1700-årene blev åbnet for ægteskaber med danskere, så indgifte, at man véd, at man på én eller anden led er beslægtet med snart sagt alle, der er i byen den dag. Hvilket i øvrigt mærkes: Man falder meget let i snak med folk, og hører andre, at man har aner i området, er man ikke bare velkommen - til et vist punkt er man "en af voere", som det hed i sen dialekt. Og for mig personligt er det en mulighed for at sende min farmor og alle dem, der gik forud, en varm tanke.

Kort sagt: Dén ene dag om året er jeg hollænder. Fuldt ud.

Men det, der gør fastelavn i Store Magleby speciel, rækker også ud over den rene og skære historie. Onde tunger har ment, at hollænderne indførte skikken med at slå katten af tønden - dvs. med en levende kat indeni! Well, de gjorde det rent faktisk, ligesom de medbragte en fastelavnstradition, hvor man hængte en gås op over hovedgaden, smurte halsen ind i fedt og præmierede den rytter, der rev hovedet af den! Begge dele naturligvis afskaffet forlængst. Men skikken med katten fandtes allerede i Danmark på det tidspunkt. Til gengæld er det lidt særegent, at fastelavnen i Store Magleby langt hen ad vejen er de voksnes fest - børnene fik deres dagen før! Her er hovedaktørerne grandvoksne mænd på hesteryg - før i tiden byens største jordejere. Tønden er ikke fyldt med slik - forestil dig blot det kaos, det ville give, mens børn væltede ud mellem gungrende hestehove for at nappe karameller - og køllerne har deres helt egen, traditionelle udformning. Ligesom i øvrigt hestene, der påklædes og plejes efter bestemte traditioner, rytterne, der rider i en sen version af amagerdragterne, og tønden, der er pyntet på baggrund af Waterlands "nationalfarver".

Men et syn er det sgu, når de godt beduggede ryttere, der har tilbragt morgenen og eftermiddagen med at ride rundt på egnens gårde, hvor de er blevet trakteret med stærk rompunch, gungrer frem mod tønden med deres ligeledes specialpyntede køller og fortsætter, til den sidste splint er kommet ned. Og den stolte vinder får bundet et bånd om armen, krones med en krans og får et kys af sin dronning, der i år desværre ikke var klædt i amagerdragt. Men det får være.

Værre er det, at der i år var en rytter, der lagde al sin kraft i et slag, der ikke lykkedes, og tog den de to meter ned fra hesten, hvorefter han hamrede hovedet direkte ned i asfalten. Og der blev han så ellers liggende i de næste 5- 10 minutter. Ambulancen nåede ikke frem, før han, til store klapsalver, rejste sig igen. Men i nogle minutter frøs Store Magleby helt og aldeles.

Og folk snakkede om det på vej hjem i bussen bagefter, mens folk, der havde set hinanden derude, stadig smilede varmt til hinanden på tværs af alder og beskæftigelse. Først et stykke nede i Sundbyerne tyndede flokken så meget ud, at hverdagen så småt indfandt sig igen.

Og vi ikke længere var hollændere.

Kun i vores helt egne hoveder.

Og derfor vil jeg sige det sådan: Kom til Fastelavn i Store Magleby! Det er helt specielt! Bliv væk! Det er vores helt egen ting! Fred os! Lad det altid eksistere!

PS:

Opskrift på en dælens god rumpunch!

2/5 Amagerland Old Rhum 60 % (kan købes på Amagermuseet eller i Juul's Vinhandel, Frederiksberg)
3/5 vand lige på kogepunktet
Smag til med hugget rørsukker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar