onsdag den 2. marts 2011

Hvorfor jeg ikke længere giver en skid for såkaldt rock


Rock 1956: Elvis Presley



Rock 1968: Arthur Brown



Rock 1973: Iggy Pop



Rock 1984: Rozz Williams, Christian Death



Rock 1990: Kurt Cobain



Rock 2001: Bob Hund



Rock 2011: James Blunt


(tak til Louise Kristensen for indirekte inspiration til billedserien)

5 kommentarer:

  1. Tøhø...fede billeder. Men der mangler nogen:
    http://www.soundvenue.com/nyheder/2009/05/04/the-william-blakes-paa-miniturne
    Det er dem med de mest sorry excuses for guitarsoli i hele fucking verden. Dem der giver slatten rock et virkelig slattent navn. Øøøddrgghh...

    SvarSlet
  2. Men heldigvis har vi jo både dem her:
    http://www.myspace.com/colafreaks
    og DEm her:
    http://www.youtube.com/watch?v=wV6XPcPOF3M
    Hurra!

    SvarSlet
  3. Og den smukkeste mand i byen ikke at forglemme!
    http://www.povldissing.dk/www.povldissing.dk/Presse.html

    SvarSlet
  4. Der er vel ikke nogen som har hævdet, at James Blunt er andet end poppetipop? Og Elvis var da også noget af en flødebolle til tider. Tsk tsk. :)

    SvarSlet
  5. Louise@ Ja, man kunne blive ved med at hive "rockgysere" frem af sækken. TWB sutter i hvert fald også rejerøv. Men du har ret: Cola Freaks og Spids Nøgenhat er ny, god rock. Ligesom i øvrigt f.eks. Kloak. Der er et vist håb endnu, hvis folk så ellers gider at høre efter. Og Povl er en klassiker uanset hvad. Men har måske ikke lavet egentlig rock siden dengang med Beefeaters og Burnin' Red Ivanhoe...

    Cille@ At Elvis blev lidt af en flødebolle senere, vil jeg ikke benægte. Men i '56 havde han stadig i den grad nosser. Men, hm, hvad er der ved JB - udover musikken - der IKKE signalerer "rock"? For mig at se er han et perfekt eksempel på den type hyperkommerciel, kynisk stylet "rocksanger", der har overtaget FM-båndet i kølvandet på klynkerocken...

    SvarSlet