lørdag den 2. april 2011

...and all that could have been.

Så har Sort Sol omsider sluppet den boks, man i efterhånden har snakket om i undergrunden gennem nogle år. Ikke mindst fordi gruppen tilbage i 2007 fik 200.000 kroner fra Kunststyrelsen til at producere en boks for, der skulle indeholde "liveoptagelser, musik fra ballet, film og teater, nye optagelser samt ufærdige studieindspilninger, radiooptagelser samt tv-, video- og privatoptagelser". Kort sagt var der lagt op til det bokssæt med hidtil uhørt materiale, fans havde tørstet efter i umindelige tider - den ultimative dokumentation af det på alle måder kulturhistorisk vigtige orkester, det havde fortjent. Måske endda et sæt, der omsider satte lyd på gruppens allermest radikale periode fra 1980-83, hvor den eksperimenterede løs på landets scener, mens den på opsigtsvækkende vis nedbrød grænserne mellem punk/new wave og free jazz!

Well, nu, hvor virkeligheden har meldt sig, er det mildest talt svært at skjule skuffelsen. Den endelige trackliste - der kan ses her - dækker sådan set bare over en regulær genudgivelse af gruppens egentlige albums, der suppleres nødtørftigt op med "rariteter" fra to ældre opsamlinger, nemlig Fog Things (1992) og Black Box (1997). At der yderligere lokkes med, at materialet er remastered, skal man ikke lade sig narre af, for det drejer sig bare om, at de remasters, som blev produceret i 1997 til Black Box, og som siden da har været standarden på genoptryk af diskografien, får endnu en tur gennem møllen! Kort sagt er Sort Sol, som boksen meget opfindsomt er kommet til at hedde, en solid omgang kolort, der bestemt ikke har fortjent at få smidt 200.000 kroner fra statskassen efter sig. Jeg føler mig snydt. Ikke kun som fan, men også som skatteyder! Nøj, hvor er det sølle! Heldigvis har jeg heller ikke investeret i skidtet.

Men nu, hvor Sort Sol selv - som, indrømmet, ikke har fået den store hjælp fra arkivaren Peter Peter, men måske kunne have fået det, hvis gruppen virkelig havde ønsket at dokumentere sin radikale slagkraft! - åbenbart ikke selv véd, hvad de ligger inde med af materiale, der kunne have resulteret i en interessant box, må man jo hellere gøre arbejdet for dem! Ved en hurtig gennemtrawling af Jan Poulsens biografi, Under en Sort Sol (2003), som jeg har suppleret op med et par selvstændige vurderinger, når jeg frem til, at i hvert fald disse tre grupper materiale kunne have figureret i boksen, hvis bandet havde nøjedes med at holde de regulære albums i almindeligt omløb og brugt de 200.000 på det, de oprindeligt var øremærket til! Se, dét sæt havde jeg gerne sluppet 500 kroner for - og vel var det blevet en skramlet og ujævn affære, men var modet til at være skramlede og ujævne ikke netop noget af det, man engang elskede Sort Sol for?

***

1. Udsendt, men ikke opsamlet materiale

Suicide (Live) - Concert of the Moment, 1980.
She Feels Anger (live) - Concert of the Moment, 1980.
7000 SR (live) - Nosferatu Festival, 1982.
Ghost Rider (live) - Complication, 1984.
Ice Age Horn (feat. Inge-Marie Shannon) - på Peter Peter: Beware of the Lulu, 1989.
Indian Summer (oprindelig version med mandskor midtvejs) - single, 1989.
Try Some Buy Some - The Fourth ADventure, 1991.
Tatlin Tower (Naked Version) - Daughter of Sad, 1991.
Nipple to the Bottle - tv-optagelse, 3773 Hitservice, 1992.
Open Window - Let Your Fingers Do the Walking, 1994.
Sleepwalker (demo) - Let Your Fingers Do the Walking, 1994.
Down Down - Let Your Fingers Do the Walking, 1994.
Sharks Capital (alternative version) - My Stars EP, 1996.
My Stars (demo) - My Stars EP, 1996.
Untitled (alternativ version) - My Stars EP, 1996.
Erlkönig (radio edit) - My Stars EP, 1996.
White Shirt (alternativ version) - Fire Engine cd-r promo, 1997.
Retro Girls - på Thorsten Kirchhoff: Wedding Bells, 1997.
Lady of the Lake (live '94) - DJBFA 25 år, 1998.
X1 (live '81) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
New B (live '80) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
Intro Zone (live '81) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
Here is the Third Half (live '83) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
Ghost Rider - Nights in White Satin, 2000.
Blitzkrieg Bop - The Song Ramones the Same, 2002.
Størstedelen af Baby - album, 2003.

(her har jeg hovedsageligt holdt mig til eksklusive numre eller versioner af kendte sange, der er radikale og anderledes)

2. Uudgivet studie/live-materiale

1978-session i To Trin Ned:

Transport

Concert of the Moment (sommeren 1979):

Hel koncert optaget på firesporsbånd, men kun udgivet i uddrag.

Commercial Communism-sessions (november 1979):

Number One (alternativ udgave)
White Light / White Heat
She Feels Anger
Conflict (alternativ udgave)
Fight Them
The Committee

Under en Sort Sol-sessions (februar 1980):

She Feels Anger (alternativ udgave)

Easy Sound-sessions (august 1981):

White Shirt (alternativ udgave)
Walls of Jericho
Test
Ba Ba
Lost His Head (alternativ udgave)
Hurricane Fighter Plane (alternativ udgave)

Werner-sessions (marts 1982):

Neimeichen (feat. Inge-Marie Shannon)
Irene the Doorbell (alternativ udgave)

Bogø-sessions (sommeren 1982):

Stereomono
Dancing Force
White Light / White Heat (alternativ udgave)
Walls of Jericho (alternativ udgave)
Sorte Tyr fra Mamboland
Ud efter Vand

Karma-sessions (november 1982):

Ukendt antal indspilninger.

Dagger and Guitar-sessions (august 1983):

The Dream's Dream

Out of the Eye (live-bootleg, 1988):

Falla
Down Down
Can't Get Finished
The Sun Ain't Gonna Shine Anymore
Psycho
Shapes of Summer
Ghost Rider
Penetration
A Wish of Life

Single-sessions (1988):

Treat Me Like a Lady (feat. Laid Back)

Medley album-sessions (1988):

Siggimund Blue
Midnight Train to Summer
Eileen Alphabet
Girl of 1000 Tears
Izabella (Two Tongue Tale)
A Face for Every Season (Desdemona)

Produceret af 4-Eyes Thomas

Yderligere demo-optagelser (1988 - 1991):

Hvor mange vides ikke, men der var langt hen ad vejen tale om numre fra Flow My Firetear, dog i mere elektroniske/indiedance-prægede arrangementer. Flere af dem har været lækket, og jeg kan bevidne, at der er tale om endda meget spændende materiale!

Flow My Firetear-sessions (1990)

Do the Moose
Sugar & Wine

Unspoiled Monsters-sessions (1995):

Wehlender Sonnenuhr

Snakecharmer-sessions (2000):

24 Sycamore
It's Gonna Rain (feat. Tom Verlaine)
Elia Rising (feat. Tom Verlaine)
Next Century (feat. Tom Verlaine)
Have I Told You Lately (feat. Nina Persson)
Knud Odde-demo af nummer med ukendt titel

Liveplade-indspilninger (2001):

Tonsvis af indspilninger, der aldrig blev redigeret ned til et album.

3. Optagelser, der må formodes at eksistere

Et ukendt antal øvelokale-optagelser fra Peter Peter-æraen. At de findes - og er spændende, om end meget rå - dokumenteres her.

En komplet optagelse af musikken til Billedstofteatrets Zoner samt mere materiale fra T.S. Høeg-æraen. Det, man finder på Moods + Grooves, må formodes at blot være et udpluk.

Kom igen, Sort Sol! Eller ved nærmere eftertanke...

3 kommentarer:

  1. Hmmm, den boks ville jeg gerne købe. MEGET gerne endda. Flot gennemgang - og på sin vis også smertefuld læsning. Men jeg ender nok med at købe den officielle - mest grundet samlergenet.

    SvarSlet
  2. Så meget samler er jeg trods alt ikke... Den ser flot ud, men it's a con...

    SvarSlet
  3. Tak for en kanon-liste!

    Jeg har et par hurtige bemærkninger; "Treat Her Like a Lady" (som du kalder "Treat ME like a lady") spurgte jeg om på Sort Sols officielle Facebook-side og fik det svar, at den ikke er med i boksen, fordi: "Tracket er blev aldrig færdigindspillet eller mixet- det indgår derfor stadig ikke i nogen sammenhæng" Det "sjove" er så bare, at nummeret blev spillet i radioen (i "Rock Nyt" så vidt jeg husker) engang i 80'erne i forbindelse med et Jan Sneum-interview med Knud Odde. Dengang lød det sgu ellers ret færdigt!!! Jeg optog det rent faktisk (men aner ikke, hvor båndet er).
    Og et par live-optagelser, der bestemt ville have været fine ifm en *bedre* boks ville have været DR's optagelse fra engang i midt-80'erne, hvor Sort Sol var Danmarks bidrag til EBU-festivallen, som det år blev afholdt i Manchester. En rigtig god optagelse med numre fra "Everything that rises...". Og sluttelig ville det have været kanon at have fået inkluderet det korte live-set med, som SS spillede til den Afrika-koncert, der blev afholdt i '86, og som blev bragt direkte i radioen. Og skulle man have inkluderet noget til øjnene, ku' man jo have smidt DR-dokumentarfilmen "Omkring en sort sol - et portræt af sods" (1984) med i boksen. xD

    Det er lidt trist, at anmelderne og fansene i samlet flok klapper i deres små hænder, blot fordi Sort Sol-drengene nu har besluttet at beære os med deres genopstandelse.

    SvarSlet