torsdag den 27. oktober 2011

En eftermiddag foran skærmen










Med alderen bliver min vilje til at undskylde for noget som helst - ikke mindst mig selv - mindre og mindre. Førhen gjorde jeg nærmest ikke andet. Nu står det klart, at livet simpelthen er for kort til den slags.

***

"Every man and every woman is a star!" - A. Crowley.

***

Mine tekster er altid større end mig. Derfor kan de ikke fremføres uden maske. Nej, de er ikke "sendt fra Gud", de bedste ankommer bare af sig selv og gør krav på min signatur. Og jeg ved seriøst ikke, om mit private jeg kan bære det i længden. Jeg forstår det, når min skrift ønsker at spytte verden i fjæset og hylde ekstremer, men selv foretrækker jeg frem for alt stilhed og ro. Findes dekadente refugier?

***

Jeg hader stilhed og ro. Kaos er hverken noget, man kan hylde eller afsky. Det er en konstant, og sådan bør det være.

***

Har udsat småradikale udsagn på Facebook i et par timer, og ingen har reageret. Helt sikkert: Jeg er en Rasmus Modsat, som har en medfødt lyst til at give alt, jeg sender ud i verden, ekstra kant, men omvendt har jeg bestemt heller ikke udtrykt noget, som var fake.

Folk kan have overhørt det, fordi de bliver bombaderet af information. De kan mene, at det ikke angår dem. De kan være distræte eller trætte, usikre eller overkvalicerede, ligeglade eller måske ligefrem skadefro. Resultatet er det samme:

"In space, no one can hear you scream".

***

Bla Bla, Ba Bla 2, Bla Bla 24/12. Kan man ikke sige andet positivt om det såkaldte punkband Lost Kids, forstod det værdien af kommunikation.

***

Katten sover på min jakke. Det lader den til at finde en meget høj grad af tryghed i. Det beroliger mig.

***

Mindre dark matter. Mere dark chocolate.

***

En eller anden hoster lungerne op udenfor på gaden. Ikke en hensigtsmæssig ting at gøre.

***

"Hvorfor gjorde du det?" Citat: Min otteårige kusine, som lige havde set mig skvatte ud over en badebro med hovedet først.

***

"Knæk", sagde halsen. "Knæk", sagde pølsen. Du spiste den. Senere sked du den ud.

***

Jorden er det, den er. Det er mit spejlbillede også. Håber til stadighed på, at jeg selv viser mig at være noget andet.

***

Jorden er det, den er.

***

Med alderen bliver min vilje til at undskylde for noget som helst - ikke mindst mig selv - mindre og mindre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar