tirsdag den 13. december 2011

Tilfældige mennesker fra Helvede

Typer, man bare render på - og omgående afskyr:

1) Tog-bedster

Du står i en kiosk ved en S-togsstation. Der er fire minutter til afgang. Den ældre dame i køen foran dig fortæller pludselig, at hun skal skal til Viborg i weekenden for at besøge sin søn, så hun skal både have en udrejsebillet til fredag og en retur til søndag. Mens hun bladrer rundt i sit hæfte med afgangstider, afgår dit første S-tog. Det går langsomt op for dig, at hun givetvis ikke har besøgt sønnike siden efteråret 1977. I hvert fald er hun ikke videre bekendt med infrastrukturen udenfor Sjælland. Alene tager det hende to minutter at fatte, at man skal skifte i Langå for at komme til Viborg, men endnu sværere er det at begribe, at det ikke er muligt at få pladsbilletter med regionalbanerne i Jylland. Dit næste tog afgår. Man kunne koge æg i dit blod. Hun spørger til husdyr, mens køen bag dig vokser, og får specificeret en masse omkring hunde i snor og katte i æske. Hun forlanger alt bekræftet én gang til. Det får hun. Billetten printes. I to eksemplarer. Det første var defekt. Endnu et tog mod Hundige ruller fra perronen. Dit skægt er gråt, benene ryster og leveren smerter, da hun endelig får sine to små ark papir og går. På vejen ud smiler hun triumferende i din retning.

2) Lotto-psykopater

De ligner ingenting på afstand. Ser bare ud som folk, der står i kø som så mange andre. Men indeni brænder de. Brænder for den halvanden million, de bare ved, de bærer i lommen, selvom de i forvejen har checket tallene og efter al rimelighed bør have erkendt, at de igen har sat en større formue til. Det har de sikkert også. De vil bare så gerne have det bekræftet af andre. Og allerhelst fem minutter før dit tog ruller fra sporet. De når hen til kassen, hiver pungen op - og BUM! En sky af lottokuponer, der selvfølgelig ikke kan checkes andre steder end på S-togsstationer, vælter ud over den stakkels ekspedient, der pligtskyldigst er nødt til at trække hele lortet gennem et hakkende apparatur, som er langsommere end munkes bogproduktion i middelalderen. Igen går der to tog, før du når frem til disken. Du hader folk, der spiller. I det hele taget hader du folk.

3) Kæmper i biografen

Du har købt billet til den nye Lars von Trier. Du ved, at den vil starte med en storslået scene, som klipper mellem det private og det kosmiske, mens gråden presser sig på i dit strubehoved. Men lige før reklamerne slutter, sætter der sig et helt enormt lokum af en mand foran dig, der er bevæbnet med et stk. cola, et stk. slikpose og et stk. forkølelse. Dit bedre jeg siger dig, at den stakkels mand ikke kan gøre for nogen af delene, men allerede mens filmens første toner gjalder, ønsker du, at du havde taget en machete med. Du udvikler hidtil ukendte - og meget kubistiske - muskelabstraktioner, mens du forsøger at få overblik over det, der sker på det hvide lærred, og sætter støjen ellers ind: SLURPKNASHOST, SLURPKNASHOST, SLURPSLURPKNASKNAAAAAASEHOSTHOSTHOST. Du går fra biografen med en mistanke om, at du er blevet udsat for noget, Regner Grasten har udtænkt under et dårligt trip på snaps og kolort. Du hader alle over 1.80. Og det lille nips bagved afskyr dig endnu mere!

4) Dig

Du er indebrændt. Du er uhøflig. Du er flabet, og du kæfter op. What's to like?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar