søndag den 10. juni 2012

Art og sprog

Har i de seneste dage rågooglet sites om evolution og etymologi. Specielt interessant har et site om den såkaldte Denisova-homonid, hvis DNA man for nylig har udvundet fra en enkelt fingerknogle, som var fundet i en sibirisk hule, været. Kulturelt bliver de associeret med et andet fund fra Kina - the red deer cave people (billedet) - der byder på næsten komplette skeletter fra en selvstændig art af jæger-samler-folk, som uddøde i slutningen af istiden. Dvs. i evolutionær henseende for forholdsvis nylig. Ud fra DNA-analysen bærer mange sydlige asiater en pæn arv videre fra denne interessante art, der dermed må kaldes en forudsætning for den moderne menneskehed, og kigger man på skeletterne alene, må de høje kindben hos eskimoer og indianere formodes at stamme derfra også. Arterne var ikke blot i stand til at få levedygtigt afkom sammen - de gjorde det beviseligt også.

Det kan man sikkert, om man vil, få en masse racistisk plæver ud af. Inden dén starter, vil jeg imidlertid henlede opmærksomheden på, at i hvert fald Sydamerika dannede civilisationer, der stod mål med de europæiske og asiatiske, og at såvel kinesere som japanere sikkert heller ikke var upåvirkede af de hominider, der færdedes i baghaven. Og så kan jeg dertil tilføje, at moderne såvel europæere som asiater bærer rundt på ca 5 % DNA fra Denisova-hominidens fætter: Neanderthaleren. En art, der førhen regnedes som dum og abeagtig, men senere har vist sig at have haft både religion, maritime erfaringer, en højt udviklet redskabsnatur, et gennemsnitligt hjernerumfang, der var større end vores, og sandsynligvis et lige så raffineret sprog, som vi har. Vi er altså ikke en døjt bedre, når det kommer til "raceblandinger", og det samme gælder afrikanerne, der, selvom de udviklede sig på det kontinent, Homo Sapiens opstod på, er blandet op med en helt tredje, ukendt art. Hvilken af de tre "fremmede arter", der var mest avanceret? Det er umuligt at sige: Neanderthaleren er ganske godt dokumenteret, men Denisova-mennesket kun ret sparsomt. Den tredje art (med mindre den simpelthen er den fælles stamform Homo Erectus) slet ikke. Mit gæt er, at alle fire arter - som evolutionen byder det - simpelthen blev stykket sammen i de forskellige verdensdele på de måder, der var mest hensigtsmæssige, og at et spændende aspekt ved globaliseringen er selve det faktum, at hele den menneskelige "gene pool" nu kan mødes på kryds og tværs.

Men der, hvor jeg vil hen, er, at man i det seneste århundrede har arbejdet intenst med at rekonstruere et oprindeligt menneskeligt sprog, proto-human, som alle nuværende sprogfamilier så skulle nedstamme fra. Man er også nået et stykke vej: Som bekendt snakker alle fra Iran til Irland en afart af det ursprog, man har valgt at kalde indo-europæisk, og længere tilbage har man bl.a. haft et vist held med at etablere forbindelser til bl.a. sibiriske og eskimoiske sprog. Men derfra og så til at få alle kendte sprog til at hænge sammen, så det lader sig gøre at rekonstruere en menneskelig urtunge, har ikke vist sig så nemt igen. Og kan det evt. hænge sammen med, at vi i dag ikke kun taler "menneskeligt" - dvs. Homo Sapiens' tunge, der beviseligt kun er ca. 150.000 år gammel - men har rester af langt ældre sprogstammer blandet ind i vores formuleringer?

På en måde et trist perspektiv, for så "finder vi aldrig rigtigt hjem". Men også, synes jeg, et interessant. For hvem ved? Måske vi en dag kan drive de etymologiske undersøgelser så vidt, at vi i det mindste kan definere de kerner i vores nuværende mylder af sprog, som ikke er fælles for arten Homo Sapiens, og på den måde kaste et helt andet skær over de på én gang så nære, men dog også anderledes slægtninge, vi indtil nu kun har kendt i en ren biologisk henseende? Måske disse små rester ur-ordforråd endda kan afsløre ét eller andet om det, der foregik i deres bevidsthed?

Tænker bare højt. Men hvem ved, om ikke alting startede der?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar