torsdag den 21. juni 2012

For 20 år siden...

...tog jeg kontakt til min far efter to års selvvalgt tavshed oven på en grim skilsmisse. En lang og rædsom tid, der lærte mig noget væsentligt: Der er kærlighed, selv ikke den værste smerte eller bitterhed kan ødelægge, og mennesker, éns liv simpelthen ikke er éns liv, hvis man mangler.

...levede jeg en kort overgang en dobbelttilværelse i punk/gothbandet Guru Robert and the Egocentric Calculations, som satte en vis ære i ikke at kunne spille, og trance-trioen Mateaux, der efter min ydmyge mening prøvede lidt for meget på at kunne. Set i lyset af tidsånden var dette en mindre bizar dobbelthed, end den i dag kan synes. Technoscenen som sådan var stadig i sin vorden. Derfor var den stadig meget åben: Der herskede ikke umiddelbart nogen modsætning mellem at gå til Sisters of Mercy-koncert den ene dag og rave på Vestergade 58 den næste. Først da stoffer, styling og selvbevidsthed for alvor satte ind et par år efter, måtte vandene deles. Og trods stor sympati for big beat, trip hop, jungle, IDM osv. valgte jeg på dét tidspunkt at træde ud af Mateaux, som ellers var på kanten af en pladekontrakt, så jeg igen kunne slå mine folder i rockundergrunden. Hvor jeg mere eller mindre er forblevet siden.

...gik jeg i 2.D på Silkeborg Amtsgymnasium og hadede det som pesten. Da jeg søgte derind to år før, havde jeg hørt, at det var der, alle flipperne hang ud, men i stedet var jeg landet midt i det rene KU-party. Faglig stolthed var dog faglig stolthed, så jeg blev, og så samledes alle os suspekte typer, der nægtede at gå rundt med skolebøger og madpakker i attachémapper, da heldigvis bare på tværs af klasser og årgange ved et bord i biblioteket, hvor vi underholdt hinanden med en blanding af dødsmetal, platte vitser og højfilosofiske diskussioner.

...var jeg på klassetur til Rom for at studere oldtidens vandforsyning. I realiteten blev det dog mere til at udforske nutidens vandhuller. Happy times eller sådan noget bortset fra, at jeg var dødeligt forelsket i en pige fra klassen, jeg - grundet manglende erfaring, formoder jeg - slet ikke kunne finde ud af at kante mig ind på. Turens pladeindkøb var Ultravox' himmelfaldne Vienna-album. Turens bedste ven var min helflaske Vodka Gorbatjov, jeg havde mødt i Otto Duborg.

...var jeg på Roskilde Festival, da Danmark vandt EM. Inden da havde tyskerne sejrssikre vandret rundt med deres faner og skrålet med på nationalsangen. Bagefter var de næsten usynlige. Og jeg siger jer: ALDRIG har jeg oplevet så massiv og kraftig en jubel. Kunne man bare have puttet dén aftens stemning på dåse...

...fik jeg optaget mine første digte i Hvedekorn. "Tak. Bringer otte i 3/92.", lød den knappe, men tilstrækkelige besked fra salig Poul Borum. Lokalt blev jeg så meget af en stjerne, som en poet dengang kunne blive i en by som Silkeborg, der i det store og hele betragtede poeter som enten bøsser, der skulle have bank, eller samfundsomvæltende typer, der også skulle have bank. På landsplan var jeg bare en lille lort. Den dag i dag er situationen kun marginalt anderledes.

...holdt kliken fra Voel den første af sine to sommertræf i Nørre Vorupør, hvor den enes forældre havde et sommerhus. En total drengeklub. Hver aften havde sin syge happening. Et spil Beverly Hills var obligatorisk: Den simple regel var, at man så et afsnit af tv-serien og fik tildelt to figurer hver. For hver gang vedkommendes navn blev nævnt, skulle man tage en slurk øl. For hver femte gang skulle man hælde en lille grå oven i. Alle var pænt glade bagefter, for at udtrykke det mildt. Den første aften blev jeg så fuldesyg, at jeg måtte ind for at lægge mig et par timer. Da jeg stod op igen, var gode, gamle Bo den eneste, der stadig var oppe, og så sad vi ellers og spillede Røvhul til kl. 7 om morgenen, mens vi - sådan ca. 20 gange - hørte MC Einars Arh Dér-album på repeat. Den anden aften var der nogle, der havde et par gram hash med, og det røg vi så. Dengang som nu var jeg dilletant på det felt. Efter et indledende grineflip tilbragte jeg de næste fire timer på verandaen, mens jeg tømte maven for flere års måltider og messede noget om, at jeg meget gerne ville dø. Et par af de andre fik den idé, at de ville gå ned på den lokale fiskerkro og snakke københavnsk. Det gjorde de så. Det sidste, jeg husker fra dén aften, var, at de kom hysterisk grinende tilbage over græsplænen med blodpletter på tøjet. På hjemvejen kastede vi rådne æg efter politibiler på Mors. Som sagt: Happy times.

Soundtrack:

The Cure: Last Dance og This Twilight Garden
Nick Cave and the Bad Seeds: Straight to You
U2: The Fly
Beastie Boys: Sabotage
Ride: Leave them All Behind
Slowdive: Catch the Breeze
MC Einar: Søndag Formiddags Blues
Johnny Thunders & Patti Palladin: Two Time Loser
Ultravox: Vienna
Metallica: Sad, but True
The Prodigy: Out of Space
Aphex Twin: Didgeridoo
Influid II: Push the Button
Primal Scream: Higher than the Sun
U.H.F. (Moby): U.H.F.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar