onsdag den 20. juni 2012

For 25 år siden...

...skrev jeg sangtekster på ringe engelsk til et band, jeg prøvede at danne med Michael Jerking - en gut fra min klasse, som tidligere havde været min store plageånd, men på det seneste havde søgt en smule sammen med mig pga. vores fælles kærlighed til Depeche Mode. Vi kaldte os De Flyvende Piratos og debuterede - helt ufatteligt lovende - under en featureuge på Voel Skole (billedet), hvor vi mimede i gården til et israelsk Grand Prix-nummer. Der blev klappet ivrigt, men først efter min konfirmation fik jeg købt mig én af de synths, vi holdt så meget af - en Casio SL82, der kostede 1300 kroner og kun lød tilnærmelsesvis godt, hvis man satte stikkene forkert i. I sagens natur blev det band ikke til ret meget.

...blev jeg konfirmeret. En lettere komisk begivenhed set fra min side, og dog ikke. Det blev en dag, jeg ikke følte havde alverden med mig selv at gøre. Der var gæster til min fest på Linå Kro, jeg absolut ikke ville have inviteret, og jeg følte, jeg selv forsvandt under formerne og alt det andet sociale samvær. Desuden havde jeg - selvom jeg allerede dengang var optaget af trosspørgsmål - egentlig ønsket mig en nonfirmation, men pression fra andre steder i familien gjorde, at jeg ikke reelt havde andet valg end at knæle ved alteret. Penge tænkte jeg nok overraskende lidt på. Det blev også kun til lidt over 2000 kroner.

...fejrede jeg blå mandag i Århus, der i min bevidsthed var større end Tokyo, i nyindkøbt tøj, jeg (bortset fra et hvidt slips, jeg i min punkperiode snittede i stykker med et barberblad) aldrig brugte igen. De store features var besøget hos min klasselærer, John, i Gjern, der bød på mit første bæger Gammel Dansk, indkøbet i Fona på Strøget af Erasures The Circus og Depeche Modes Black Celebration, som har fulgt mig trofast lige siden, og det at hænge ud med Bo og Robert fra klassen, der forblev mine nære venner i rigtigt mange år, og som nok betyder mere for mig den dag i dag, end de aner.

...flyttede jeg fra Voel til den noget større Fårvang Skole, hvor det, jeg vil betegne som "min ungdom", så småt begyndte. Dog mest for de andre. Pigerne løb i hvert fald allerede til fester. Jeg nøjedes med i stilhed at beundre Trine - klassens kloge hoved - der med sin blotte tilstedeværelse gjorde det ok for mit 13-årige, dynejakke-klædte jeg at synes, bøger var mindst lige så ok (og mere til) som hegnpisning, legen røvere og soldater og dårlige vitser om kønsorganer. Et par år senere endte forelskelsen med ingenting, hvilket set i bakspejlet er ok. Ikke desto mindre ændrede hun noget i mig for bestandigt.

...oplevede jeg min første brandert inde i Silkeborg, hvor mor, morbror og familier havde fundet sammen for en aften. Med mig i rollen som frister fik jeg - samt mine papfætre Stefan og Martin - hældt nogle slatter ned, der havde en vis virkning, som vi selvfølgelig overdrev kraftigt, fordi det var "sejt". Vi vaklede rundt, mand! Men de voksne røg på den, og havde min mors øjne været knive på hjemturen, havde jeg om ikke været død, så stærkt perforeret i dag...

Soundtrack:

Depeche Mode: Stripped
Erasure: Sometimes
Jan Hammer: Crockett's theme
Kim Wilde: Loving you
Lars Hug: Elsker dig for evigt
Pet Shop Boys: Opportunities
Desireless: Voyage, voyage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar