Baunblæk

boblen i boblen

2012-01-29T01:27:00.000-08:00

Det er ikke hver dag, et nyt tidsskrift for lyrik ser lyset i dagens Danmark, men når det endelig sker, er det smukt i sig selv. Det er det også i tilfældet boblen i boblen, der redigeres og udgives af dada-poeten Ole Perregaard via Det Poetiske Bureaus Forlag. Indtil videre er det kun lykkedes mig at få fingre i december-nummeret, som i vidt omfang kun inkluderer tekster og illustrationer af redaktøren selv, selvom Katrine May Hansen også pipper ind med denne tekst:

Det er groft og direkte
Det er overmodent og sødmefuldt
Som varm mango
Det er upassende og stødende.

Jeg kunne ruste mig
Med ungdommens åleglatte arrogance
Men ser aldrig angrebet komme.

Det er de leende øjne
Det skarptslebne vid
Det er den adrætte mimik.
Den tvedelte tunge og
De uopdragne hænder.

Et - så vidt jeg forstår - overraskende traditionelt digt i denne sammenhæng, da tidsskriftets formål primært er at repræsentere dada og lignende eksperimenterende retninger. Et projekt, Ole som sagt i dette nummer er alene om at hejse fanen for med sine karakteristiske, meget gennemarbejdede tekster, der kan læses på kryds og tværs, men også er så afhængige af at stå helt korrekt på siden, at de er svære at give en smagsprøve på her. Men når man har at gøre med den uden sammenligning bedste - og mest meningsfulde - dada, som produceres i landet pt., er det dada også ren luksus for den flade tier, et eksemplar af boblen i boblen koster. Må flere fremover opdage - og ikke mindst bidrage til - dette afslappede og uprætentiøse, men pænt trykte og på alle planer kvalitetsprægede blad.

Titel: boblen i boblen # 2
Udgivelsesår: 2011
Redaktør: Ole Perregaard
Forlag: Det Poetiske Bureaus Forlag
Format: 16 s., A4.
Pris: 10 kroner.

Fortolkningens ædle kunst

2012-01-29T01:03:00.000-08:00

Tillad mig at henlede opmærksomheden på denne fine, nystartede blog - Omslagsudgaver - hvis eneste formål - men det er nu også ret omfattende - er at behandle coverversioner gennem tiderne med gejst og indsigt. Skriver der selvfølgelig selv, men derudover det det fine folk som Søren Gehlert Schmidt, Peter Krogh, Jens Keis Kristensen, Søren Nielsen og Martin Petersen (pladeselskabet Tryghed & Tristesse) - for mange af jer nok allerede penne, som er kendt her fra blogspace - der står bag. Indtil videre har der været fine indlæg om bl.a. Paul Simon, Thåström, The Sisters of Mercy og Lars H.U.G., men pt. dukker der nye tekster op flere gange dagligt, så man ved aldrig på forhånd, hvad der står øverst, når man klikker ind...

Coverversioner - spontan top 10

2012-01-25T20:15:00.000-08:00

1) The Residents: (I Can't Get No) Satisfaction
2) Sort Sol: Ode to Billie Joe
3) David Bowie: Wild is the Wind
4) Roxy Music: Jealous Guy
5) How Do I: Knowing Me, Knowing You
6) Patti Smith: My Generation
7) Lars H.U.G.: Kvinde Min
8) Nick Cave and the Bad Seeds: Death is Not the End
9) New Order: Turn the Heater On
10)Greene: White Shirt

Årtier - en banalitet

2012-01-23T06:51:00.001-08:00

Ens første årti er grundlektionerne. Det er her, man lærer navnene på alt, man ser, og næsten alle, som kommer til at spille hovedroller i éns liv. Det er her, man opdager duften af violer, farvespillet i en solnedgang, følelsen af mudder mellem tæerne. Man lærer, at der er visse konsekvenser af éns handlinger, men stadig på en relativt skånsom måde. Selv den værste røffel, lussing eller omgang buksevand svier mindre end flertallet af de seriøse lektioner, man får senere. Man lærer også om retfærdighed og uretfærdighed: Om hvor hurtigt og tilfældigt, de to begreber kan byttes om eller helt forsvinde. Er man kvik nok, opdager man også hen mod slutningen, at den verden, man så hurtigt har lært at elske, er forbandet lille og skrøbelig - og man selv meget mindre og så meget skrøbeligere end den. De fleste er dog tilfredse med at lave mudderkager og spille WII.

Det andet årti er en blandet landhandel. I dets første år får man stadig skipperbryst og pandesmæk i skolegården, mens man kigger i underlige blade med voksne mennesker, som gør ting med deres tissemænd og tissekoner, man ikke fatter et hak af. En dag opdager man, at en af pigerne i klassen har fået buler under blusen, og at en eller anden grund bliver hun pludselig meget interessant. Det samme gør bumserne i ansigtet, som man studerer i timevis foran spejlet, før man opdager, at der faktisk er et ansigt under dem et sted, som tilhører en, man ikke rigtigt véd hvem er. For at finde ud af det, iklæder man sig hanekam, hængerøvsbukser og andre uniformer, som nogen har bildt én ind, at man skiller sig afgørende ud fra mængden ved at bære. Man siger grimme ting til sine forældre: Ind imellem fordi de fortjener det, for det meste blot for at markere, at de sgu ikke skal komme slæbende med Barbie-dukker eller lasersværd til næste jul. Nogle begynder at spille musik. Ikke fordi de kan spille, men fordi det er sejt. Andre køber dyrt tøj for deres sparepenge. Ikke fordi de har råd eller påfaldende grunde, men fordi det er sejt. Man drikker flaskebajere fra poser i buske, nogen har pisset på, og vakler over til den næste rhododendron for at ørle dem op igen. Eller ryger sorte, suspekte klumper, som ingen på forhånd kan afgøre hvorvidt er hamp eller gedelort, og dekorerer så igen rhododendron-busken i biodynamisk Technicolor. Vistnok også fordi dét er sejt. En dag ender det så med, at hende med bulerne under blusen smider bukserne, hvilket rent faktisk er sejt, indtil man to tag senere vælter bagover og spørger, om det var godt. Hvilket hun ikke kan sige en døjt om, eftersom hun er alt for optaget af blødningen i trusserne. Årtiet slutter med, at man placerer stemmer på partier, man ikke ved ret meget om, melder sig ind på studier, man ikke aner, om man vil fuldføre, eller rejser ud i verden for at blive rullet af en flok gustne stimænd på Sicilien.

Det tredje årti starter med druk, sex, druk, druk, sex og mere druk, mens man forsøger at bilde såvel forældre som myndigheder ind, at man ikke blot er ved at dygtiggøre med henblik på en meget vigtig fremtid, men også virkelig er på udkig efter en sød pige at slå sig ned og stifte familie med. Ved siden af tager man mere eller mindre ligegyldige jobs, man ved ikke fører nogen steder hen, for at skaffe penge til druk, sex, druk, druk, sex og mere druk. Omkring de 25 lader de fleste hanekamme, hængerøvsbukser og benvarmere falde for at flytte ud i forstæderne med deres livs kærlighed, få et par børn og blive voksne. Omkring de 29 er deres livs kærlighed blevet til deres livs fejltagelse, huset er solgt, børnene er fordelt og ingen er blevet en døjt mere voksne af dét. De har bare fået rynker. Og årtiet slutter, som det startede: Med druk, sex, druk, druk, sex og mere druk. Bare uden streetwear.

Det fjerde årti er en krigszone. Det starter med, at man en dag - med dunkende tømmermænd - vakler ud til spejlet og opdager, at man stadigvæk ikke helt ved, hvem det småramponerede ansigt derinde tilhører, endsige hvad den dersens personnage, som bærer éns navn, overhovedet har opnået i livet. Ud over altså voldsomme tømmermænd, et gabende hul i bankbogen og et par skilsmissebørn, der kommer på besøg hveranden weekend. Så er det, man "begynder at sparke røv". Man går på selvudviklingskurser, dyrker yoga, danser zumba og fatter stadigvæk det dér fjæs i spejlet lige lidt. Man spænder rundsave på albuerne for at nå til tops og skrabe penge ind, så man kan købe fladskærme, sommerhuse og mærketøj, men...ansigtet... Man lukker måske et par personer af det andet køn ind under det panser, bitterheden efter adskillige forudgående "soul mates" har afsat, men spytter dem i reglen ud igen, før de når ind i hjertet. Og en dag hen mod slutningen går man småforpustet rundt i regnen på den gade, man bor på, og stirrer frysende ned i en vandpyt. Der ser man det ansigt, som plejede at være éns eget, og det er pludselig fars eller mors. Og de skal dø en dag, som alle skal. Og hvis de skal det, skal man også selv. Og man vil savne sig selv så tænderskærende, som man vil savne dem.

Og forude venter endnu et halvt liv med dén vished.

Parcelhuskvarterer

2011-12-28T11:01:00.000-08:00

Jeg elsker parcelhuskvarterer.

Jeg elsker carporte, affaldsspande op til vejen, grædepile, japanske kirsebærtræer, stauder, hække, havefigurer af sten, lydaktiverede pipfugle af træ, minimalistiske designs og hvide fliser bag vinduerne, evige rodebunker af fliser og sand foran matriklerne.

Jeg elsker den slags. Det var det, jeg kom af. Eller i hvert fald det, som det, jeg kom af, blev til.

Jeg elsker at bo den slags steder. Om nødvendigt til leje.

Steder, hvor hjerterne hverken er for store eller for små, og jeg til enhver tid vil have noget for hånden at væmmes ved.

Årsrevyen 2011

2011-12-16T06:25:00.000-08:00

På diverse netmedier har jeg siden 2007 - du godeste, det er femte gang nu! - offentliggjort lister over det bedste og det værste gennem året, der gik. Og nu, hvor det er svært at forestille sig, at 2011 har så meget mere godt eller skidt i posen, er det ved at være tid igen. I år har jeg bevidst valgt at gøre listerne kortere end normalt, ligesom jeg fokuserer på det, som - nyt eller gammelt - har været store oplevelser for mig i 2011. Før i tiden ville jeg have lagt meget stor vægt på, at alt, som indgik på listen, havde været aktuelt i løbet af de tolv forgangne måneder, men dels har min økonomi mere været gearet til antikvariske indkøbsrunder, dels er nyt ikke pr. definition godt.

Here we go. Håber, at listen må forarge, begejstre og/eller inspirere undervejs.

Læseoplevelser

1) William Heinesen: Tårnet ved Verdens Ende (1976)

Da jeg var lille, var færingen William Heinesen en af de forfattere, der stod på min farmors bogreol, og al respekt for hendes dannelse og smag - hun var på ingen måder tabt bag af en vogn - men hendes læsevaner var ikke så avantgarde, at det gjorde noget. Jeg havde derfor - mest ubevidst - undgået Heinesen i mange år, men da jeg fik disse slet skjulte barndoms/ungdomserindringer i mosaikform smidt gratis i nakken, var jeg solgt på stedet. I et sublimt flow, der spænder fra mytologisk farvede drømmerier til hardcore provins-virkelighed, formår Hr. William at hæve en isoleret barndom i en lettere excentrisk familie op i højeste kosmiske potens. Sjældent er jeg blevet så rystet og rørt af en læseoplevelse, og jeg bilder mig ind, at man har kunnet fornemme Heinesens ånd i alt, jeg har skrevet, siden jeg åbnede dén bog første gang...

2) Deborah Curtis: Touching from a Distance (1995)

Ex-hustruens meget omtalte - og roste - biografi om gemalen Ian Curtis' liv og levned, indtil han i maj 1980 hængte sig i den dødssyge Manchester-forstad Macclesfield, hvorved han satte stop for Joy Division - postpunkens uden tvivl mest indflydelsesrige og konsistente gruppe. Først i år faldt den mig i hænde, og jeg må indrømme, at den rokker ved mit billede af manden, der - ud over poetisk, intelligent og sårbar - åbenbart også kunne være humørsyg, hysterisk, egoistisk og utro ad H. til. Og så alligevel: Trods det faktum, at det er den sårede hustrus vidnesbyrd, man får serveret her, skinner der også en stor kærlighed til - og beundring af - Ian gennem hver linje i bogen. Curtis synes at have været en forskellig person over for hver eneste, der har kendt ham, så den fulde sandhed om ham får vi nok aldrig. Men Touching from a Distance er en væsentlig del af det puslespil, der trods alt delvist lader sig samle.

3) Jan Lindhardt: Vores Patetiske Kultur (2010)

Jan Lindhardt er af de fleste nok kendt som den ganske liberale biskop over Roskilde Stift fra 1997 - 2008, men han har også forsket i retorik, og det er fra sidstnævnet standpunkt denne bog, der opridser det patetiskes rolle fra oldtiden og frem til nu, er formuleret. Og ja, billedet er så forstemmende, at man bliver helt...patetisk. Ved at studere nutidens kultur, politik, tro, arbejdsiver, menneskesyn og erotik gennem patos-begrebet, når han frem til, at det moderne menneske - forpustet, men aldeles egoistisk - halser efter en forløsning i noget ubestemt "uendeligt", som konstant flytter sig. Pointen er hørt før - allerede i "Prædikerens Bog" mindes man citatet "alt er tomhed og jag efter vind" - men selve analysen er både rammende og tankevækkende.

Lytteoplevelser

1) PJ Harvey: Let England Shake (2010)

Dette album er der skrevet så meget om andre steder, at jeg næsten ikke orker at kommentere det. Jo, pladen er politisk, men først og fremmest er det 12 gode, slidstærke sange fra en moderne, strømførende chanteuse, som aldrig er den samme fra album til album, men altid er både relevant og genkendelig. Her tilsættes skabelonen fra tidligere "kommercielle" Harvey-plader som To Bring You My Love og Stories from the City, Stories from the Sea noget af den luftighed og weirdness, man fandt på hendes sidste mesterværk, White Chalk, og resultatet er blændende! Lille Polly fra Dorset er hermed officielt oppe i samme vægtklasse som Patti Smith, Kate Bush, Janis Joplin, Billie Holiday...

2) Slapp Happy: Ca Va (1997)

Et ganske upåagtet genforeningsalbum fra avantgarde/freak folk-trioen Slapp Happy, der ellers havde sin storhedstid i de tidlige 70'ere med albums som den samfundskritiske, nærmest dadaistiske Casablanca Moon (1974). I denne sene aftapning havde gruppen bevaret sin kant og skæve humor, men legede samtidig med breakbeats, elektroniske klange og kammermusikalske elementer på numre som "Scarred for Life" og "Child Then". Og vel var teksterne på Ca Va mindre rablende og skæve end før, men til gengæld havde de vundet en moden dybde, der ikke altid var til at spøge med. Køb, lyt og bliv forelsket. Og anskaf dig så de ældre, særere ting, der absolut også er hver øre værd!

3) Death in June: Peaceful Snow/Lounge Corps (2010)

Et lidt kontroversielt udspil hos mange inkarnerede DIJ-lyttere, der foretrækker, at alt er bål, brand og buldrende pauker, for her har neofolk-stjernen over dem alle, Douglas Pearce, allieret sig med den aldeles kompetente salonpianist Miro Snejdr for at skabe en flok usædvanligt afdæmpede sange, hvis tekster selvfølgelig trækker på den samme type nazi/skyttegravssymbolik som altid, men det meste af vejen er ude i et anderledes personligt ærinde. For nej, Pearce er ikke ung længere, og Peaceful Snow er lyden af en mand, som ikke blot gør bittersød status over livet indtil nu ("My Company of Corpses", "Our Ghosts Gather"), men også ser døden i øjnene som kommende faktum i det tyste, meget rørende titelnummer. En milepæl i DIJ-diskografien - intet mindre! Bonus-cd'en Lounge Corps er projektets "greatest hits" (i den sammenhæng noget af en tilsnigelse!) fortolket af Snejdr på bedste easy listening-vis, hvilket ikke blot er selvironi på højt plan, men også fremragende lytning til god mad og ditto rødvin. Skøn dobbeltpakke!

Bedste begivenheder

1) Valget

I 10 år havde man måttet finde sig i at se egoisme, despoti og fremmedhad ophøjet til politik, og det ellers så hjernevaskede danske folk var i det afgørende øjeblik så trætte af kontraktpolitikken/flertalsdiktaturet, at VKO blev væltet. Ind kom en ny flok med masser af gode intentioner, men en rungende tom statskasse. Men hvad pokker: Man havde da i det mindste den korte fornøjelse, det var at tude af lykke og lettelse, da Lars Løkke erkendte nederlaget.

2) Radio 24syv

Skægt nok skyldes årets næstbedste hændelse faktisk konservative Per Stig Møller, da det var ham, som - godt nok ved at beskære sendetiderne for DR P1 og P2 - banede vejen for en ny public service-kanal, i folkemunde "Radio Møller", som vi var mange, der længe frygtede ville blive en pinligt poppet, sågar borgerlig affære. Men han var alligevel fremsynet, den gamle - for én gangs skyld med en vis ret og kompetence - kulturminister, for det, der kom ud af det, var en fornyet, vital og ikke specielt politisk polariseret taleradio, som udgjorde et endda særdeles kvalificeret alternativ til et P1, som længe havde kørt i tomgang. Bliver spændende at se hvordan dét projekt udvikler sig!

3) Dirch Passer

Som en fjern slægtning til den folkekære komiker har jeg - tror jeg - af én eller anden grund altid kunnet se den melankoli, der lurede lige under overfladen på "den sjove mand", og senere studier af hans livshistorie har kun bekræftet mine anelser: At "klovnen" gemte på en masse, han var nødt til at lægge fra sig, når det åh-så-dejlige folk, som klappede og grinede den dag, han kollapsede på scenen med et hjerteanfald, skulle have sin morfin. Da jeg sidst så hans gravsted i Dragør, var det bart og hensygnet. Efter filmhittet med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen - en film, der netop også anerkendte mennesket Dirch - kommer der nok til at ligge flere og flottere roser på mindesmærket fremover. Hans humor er ikke anno 2011, nej, men når den er bedst, holder den endnu. Han var en stor, stor kunstner af sin tid, og set fra et menneskeligt perspektiv gør det mig glad, at han nu - posthumt - har fået føjet flere farver til paletten.

Værste begivenheder

1) COP 17

We're fucked!

2) Valgkampen

Jeg afskyr, når folk undervurderer min intelligens.

3) Landets politiske tilstand

Status pt.: Vil du have en flok metaltrætte despoter, som ikke engang kan arbejde sammen længere, eller en bunke internt splittede grønskollinger, som er blevet overladt en umulig opgave. Vil du have spin eller spin? Vil du have populisme eller populisme? Kun yderst på begge fløje føres der stadig noget, som minder om rigtig politik med idealer og det hele, og bare det, at DF og Ø i mangel af bedre er henvist til at sige rosende ord om hinanden, siger alt om landets politiske beskaffenhed pt.

That's all, folks! Chefbloggeren har talt. Glædelig jul og godt nytår til alle!

Tilfældige mennesker fra Helvede

2011-12-13T09:29:00.000-08:00

Typer, man bare render på - og omgående afskyr:

1) Tog-bedster

Du står i en kiosk ved en S-togsstation. Der er fire minutter til afgang. Den ældre dame i køen foran dig fortæller pludselig, at hun skal skal til Viborg i weekenden for at besøge sin søn, så hun skal både have en udrejsebillet til fredag og en retur til søndag. Mens hun bladrer rundt i sit hæfte med afgangstider, afgår dit første S-tog. Det går langsomt op for dig, at hun givetvis ikke har besøgt sønnike siden efteråret 1977. I hvert fald er hun ikke videre bekendt med infrastrukturen udenfor Sjælland. Alene tager det hende to minutter at fatte, at man skal skifte i Langå for at komme til Viborg, men endnu sværere er det at begribe, at det ikke er muligt at få pladsbilletter med regionalbanerne i Jylland. Dit næste tog afgår. Man kunne koge æg i dit blod. Hun spørger til husdyr, mens køen bag dig vokser, og får specificeret en masse omkring hunde i snor og katte i æske. Hun forlanger alt bekræftet én gang til. Det får hun. Billetten printes. I to eksemplarer. Det første var defekt. Endnu et tog mod Hundige ruller fra perronen. Dit skægt er gråt, benene ryster og leveren smerter, da hun endelig får sine to små ark papir og går. På vejen ud smiler hun triumferende i din retning.

2) Lotto-psykopater

De ligner ingenting på afstand. Ser bare ud som folk, der står i kø som så mange andre. Men indeni brænder de. Brænder for den halvanden million, de bare ved, de bærer i lommen, selvom de i forvejen har checket tallene og efter al rimelighed bør have erkendt, at de igen har sat en større formue til. Det har de sikkert også. De vil bare så gerne have det bekræftet af andre. Og allerhelst fem minutter før dit tog ruller fra sporet. De når hen til kassen, hiver pungen op - og BUM! En sky af lottokuponer, der selvfølgelig ikke kan checkes andre steder end på S-togsstationer, vælter ud over den stakkels ekspedient, der pligtskyldigst er nødt til at trække hele lortet gennem et hakkende apparatur, som er langsommere end munkes bogproduktion i middelalderen. Igen går der to tog, før du når frem til disken. Du hader folk, der spiller. I det hele taget hader du folk.

3) Kæmper i biografen

Du har købt billet til den nye Lars von Trier. Du ved, at den vil starte med en storslået scene, som klipper mellem det private og det kosmiske, mens gråden presser sig på i dit strubehoved. Men lige før reklamerne slutter, sætter der sig et helt enormt lokum af en mand foran dig, der er bevæbnet med et stk. cola, et stk. slikpose og et stk. forkølelse. Dit bedre jeg siger dig, at den stakkels mand ikke kan gøre for nogen af delene, men allerede mens filmens første toner gjalder, ønsker du, at du havde taget en machete med. Du udvikler hidtil ukendte - og meget kubistiske - muskelabstraktioner, mens du forsøger at få overblik over det, der sker på det hvide lærred, og så sætter støjen ellers ind: SLURPKNASHOST, SLURPKNASHOST, SLURPSLURPKNASKNAAAAAASEHOSTHOSTHOST. Du går fra biografen med en mistanke om, at du er blevet udsat for noget, Regner Grasten har udtænkt under et dårligt trip på snaps og kolort. Du hader alle over 1.80. Og det lille nips bagved afskyr dig endnu mere!

4) Dig

Du er indebrændt. Du er uhøflig. Du er flabet, og du kæfter op. What's to like?

Ordbogsopslag

2011-12-06T06:40:00.000-08:00

Spinokrati; Styreform, som udgiver sig for at være demokrati, og således principielt hviler på vælgeres stemmer, men har erstattet idealisme og klare politiske dagsordener med positiv eller negativ medieeksponering orkestreret af såkaldte spindoktorer - lønnede pressekonsulenter for partier eller førende politikere - som herved svinger sig op til centrale magtpositioner. Evnen til at manipulere med nyhedsstrømmen, og dermed flytte stemmer hos vælgerne, er i spinokratiet legio, og magten tilfalder derfor den part, som har ansat den dygtigste - i reglen højest lønnede - medierådgiver. Herved - og dertil af kampagnehensyn - bliver økonomiske donationer til de politiske kandidater en altafgørende faktor i magtspillet, hvorfor politikeren skifter position fra at være eneren, som omformer samfundet ud fra egne synspunkter, evner og forudsætninger, til i praksis at være lobbyist (s.d.) for de interessenter, som støtter dennes opstilling. Karakteristisk for kulturer, hvor mængden af information er blevet så omfangsrig, at store befolkningsgrupper kun er i stand til at definere virkeligheden gennem medieskabte billeder af samme. Se også populisme og machiavellisme.

Baunbæks julealbum 2011

2011-12-02T07:29:00.000-08:00

Dette er endnu et af den slags strengt taget ikke nødvendige, men måske for det rette par øjne i det mindste interessante indlæg, jeg desværre kun har kunnet mønstre overskud til at skrive på det seneste. Men here we go anyway...

Jeg må indrømme, at jeg er en sucker for julen. Bevares: Jeg kan sagtens undvære alt det kommercielle skidterads, som følger med den, jeg afskyr trængslen, når der skal købes gaver, og det der med Kristi fødselsdag... Min holdning til højtiden er mest af alt hedensk: Det er nu, der skal tændes lys i mørket, så vi får overskud til at overleve resten af den dødssyge vinter. Det er nu, vi skal drikke os godt humør og spise os nødvendige fedtreserver til. Og sidst, men ikke mindst: Det er nu, vi skal minde os selv og hinanden om hvor meget, vi elsker både dem, vi har endnu, og dem, som ikke er her længere. For jo, ligesom mange julehadere har jeg mistet folk, jeg elskede, ved juletid: Min morfar, der blev syg 2. juledag 1994 og døde lidt inde i januar, min farmor, som blev begravet nytårsaftensdag 2003, og mine forældre, der gik fra hinanden i julen 1990. Der har været lort nok i forbindelse med højtiden. Men så meget desto mere grund er der i dag til at mindes alt det gode, der også har været, og i øvrigt svinge træbenet - rundt om grantræet eller ej!

Men én ting pisser mig konstant af: Man er altid nødt til at gøre det til en mildest talt lousy lydspor. Bevares: Der er som sådan intet i vejen med mange af de sange, vi betegner som juleklassikere, men de er bare alle sammen spillet til døde - igen - inden d. 10. december. Så jeg har i al ydmyghed samlet mit eget - dobbelte - julealbum med enten numre, der er relativt ukendte, eller specielle takes på gamle travere. Nå ja, og så et par efter min mening helt uundgåelige "klichéer"... Men man har jo sine særheder. Dette er i hvert fald jul the Baunblæk way...

Cd 1:

1) Mogwai: Christmas Steps
2) Nightwish: Walking in the Air
3) Merciful Fate: No Presents for Christmas
4) Lemmy Kilmister: Run, Rudolph, Run
5) The Raveonettes: The Christmas Song
6) DAD: Sad, Sad Christmas
7) MC Einar: Jul, det' Cool
8) Bob Dylan: Christmas Blues
9) Eels: Everything's Gonna Be Cool This Christmas
10) Low: Just like Christmas
11) Manic Street Preachers: Last Christmas
12) John Lennon/Yoko Ono: Happy X-mas (War is Over)

Cd 2:

1) Amon Düül II: She Came Through the Chimney
2) Cocteau Twins: Frosty the Snowman
3) Dark Dark Dark: Christmas Time is Here
4) Nick Cave & The Bad Seeds: I Do, Dear, I Do
5) James White: Christmas with Satan
6) Current 93: Happy Birthday Pigface Christus
7) 65 Days of Static: I'm Dreaming of a White Noise Christmas
8) Crudbump: Fuck You If You Don't Like Christmas
9) Sonic Youth: Santa Doesn't Cop Out on Dope
10) Sparks: Thank God It's Not Christmas
11) Bing Crosby/David Bowie: Peace on Earth/Little Drummer Boy
12) Gasolin': Dejlig er Jorden

PS: Pga. en afgørelse for nylig, som bekendtgjorde, at man ikke må indlejre musikvideoer - og dermed aktivt, endda frivilligt gøre reklame for de navne, hvis musik man elsker - på blogspace uden at betale KODA-afgift, vil tracklisten i stedet blive serveret på daglig basis på Facebook, som indtil videre ikke ser ud til at være underlagt samme ikke blot ugenerøse, men direkte stupide lovgivning.

Depeche Modes 10 bedste singler

2011-11-29T20:22:00.000-08:00

Inspireret af Jens Unmack, som for nylig bragte en lignende liste på sin blog...

1) Stripped (1986)
2) Never Let Me Down Again (1987)
3) Wrong (2009)
4) Only When I Lose Myself (1998)
5) Shake the Disease (1985)
6) Photographic (1981)
7) Blaspemous Rumours/Somebody (1984)
8) Precious (2005)
9) In Your Room (1994)
10)Little 15 (1988)

Dark equations

2011-11-24T10:42:00.000-08:00

Genrer som goth, neofolk, industrial og visse slags metal har en tendens til at dyrke effekten - hvad enten det er den visuelle eller den auditivt teatralske - meget intensivt. Hvilket måske er grunden til, at disse stilarter stadigvæk ikke ligefrem er hvermands eje. Men hvad er i den sammenhæng for meget? Et spørgsmål, jeg ikke - indtil for nylig - havde spekuleret videre over i den sammenhæng, for det, jeg kunne lide, kunne jeg lide. Men da jeg for nogle dage siden fik dette spørgsmål fra en musikvidenskabsstuderende i anledning af neofolk-projektet :of the wand and the moon:'s seneste udspil The Lone Descent, gav det mig alligevel en lejlighed til at reflektere - i det mindste lidt - over, hvor grænsen mellem "tilstrækkeligt" og "for meget" gik...

En medstuderende er glad for OTWATM's nye udspil, men finder komiske tekstelementer hist og her, foruden en overdreven brug af skrig.

Jeg vil nærmest påstå, at man i nuværende kulturelle "klima" ikke kan beskæftige "mørke" i mennesker uden momentvis at teksterne/musikken bliver modtaget sådan (både af kunstneren selv og lyttere).

Skrigene fik mig til at tænke over, hvordan en kvalificeret vurdering af en sensibilitet som den OTWATM formidler kan ske. Kan man tale om, at noget er "for meget"? Hvis ja, hvilke kriterier kan man så vurdere det ud fra ("inden for" musikkens egne rammer)?

Svar:

Det er lidt af et svært spørgsmål, du stiller der, for der er vist kun én målestok for hvornår, noget bliver "for meget", og det er den subjektive... Nogle synes, at OTWATM er for meget, Lady Gaga ikke. Jeg synes det omvendte. Dybest handler det vel om, hvad man vil have ud af musik: Om man vil have baggrundsstøj, beach party-stemning eller noget mere eftertænksomt. Vi ved vist begge hvilken kategori, vi hører til.

De "mørke stilarter" benytter sig af, ligesom Kim Larsen (projektets hovedfigur), af dramatiske effekter for at få store, utvivlsomt autentiske følelser igennem, og mit eget punkt for, hvornår noget bliver for meget - for det er der - nås, når effekten overstiger substansen. Dvs. den mængde af oprigtige følelser og erfaringer, der overføres effektivt gennem musikken. Meget goth, black metal, dark electro og neofolk går, for mig, tabt i et giftigt spil mellem stil "den rigtige stil" og det, der reelt brænder på. Man kan sagtens puste sig op med sminke, teknik, sminke og dyr påklædning. Man kan endda skrive en fornuftig sang. Men matcher stilen ikke indholdet, bliver resultatet for mig at se komisk.

Det, jeg rigtig godt kan lide ved Kim, er faktisk, at han snarere under- end overspiller. Han ligner ikke Mørkets Enerådige Hersker, hans facon er uprætentiøs, han giver ikke indtryk af at synge noget, der i det mindste ikke kunne komme indefra. Man kan høre ham i tingene, og efter han er begyndt at løsrive sig fra sin mest indlysende Death in June-fascination - det var en rigtig godt idé at udvide bandet med nogle lidt mere energiske musikere, der alligevel forstår at spille inden for rammen - synes jeg faktisk, han har nået forbilledernes niveau. Formen sejrer ikke på bekostning af indholdet eller omvendt. "Pakken" er komplet.

Men det er mit indtryk og baseret på et givent tilfælde. Der er nok musikteoretikere, der har mere subtile og kvantitative modeller til rådighed end mig, for trods en vis teoretisk ballast er det instinktet, jeg kører efter... Men skulle jeg forholde mig til et band kvalitativt, ville jeg nok analysere musikken - fra bund (formen) til top (budskabet, fremførelsen) - og kontrastere det med staffagen/effekterne udenom. Kan det ene bære/understøtte det andet, eller er der en diskrepans? Det er i hvert fald det spørgsmål, jeg stiller mig selv, når jeg anmelder.

Ved ikke, om svaret er tilstrækkeligt, men det er det bedste, jeg kan hoste op med lige nu...

Kursus-kedsomhed...

2011-11-04T07:45:00.001-07:00

Flere småbetragtninger omkring Facebook

2011-11-02T08:34:00.000-07:00

Under overskriften "Nogle småbetragtninger omkring Facebook" beskrev min blog-kollega Ole Bundgaard i går sit forhold til verdens mest udbredte sociale medie. Og, med al respekt, meget i bredden: Det var generelle betragtninger omkring opførsel og kategorier af brugere, som var i spil. Også fint nok: Der var mange fine pointer at hente i teksten. For mig har Facebook nu også - modsat Twitter og andre lignende medier - på godt og ondt et dybdeperspektiv, jeg synes fortjener et par ord.

Selv har jeg været på siden efteråret 2007, og af og til tager jeg mig selv i at bladre tilbage i arkiverne. Gør jeg det, oplever jeg, at den information, som ligger ude på sitet, fortæller min livshistorie mere direkte og detaljeret end noget som helst andet, der foreligger fra min hånd. Det oplagte sammenligningsgrundlag er naturligvis mine digte og prosatekster, som jeg da også gerne vil medgive kommer tættere på det, som virkelig rører sig i mig, end mine daglige pip på Fjæs. Til gengæld er de bevidst løgnagtige: Som forfatter har jeg altid haft en angst for, at folk ville læse mine tekster så biografisk, at de missede de virkeligt giftige pointer, så mine litterære produktion har - selv når den er virkelighedsnær - altid været omgivet af en strategisk teaterrøg. I den modsatte ende har jeg en smule deciderede memoirer hist og her, som virkelig kommer tæt på, men de er endnu meget løsrevne og fragmentariske. Og dertil simpelthen ikke øjebliksrapporter. Vil man genopleve en bestemt dags sande glæder eller rædsler, er en enkelt linje, som blev skrevet i nuet, ofte mere informativ end selv den bedste efterrationalisering. Af og til kan jeg, under min gennemgang af arkiverne, få tårer af glæde eller gru i øjnene, når jeg spotter lige dé sange eller dé ord. Kort sagt: Selvom jeg med tiden - af bitter erfaring - er blevet meget varsom med, hvad jeg skriver sort på hvidt, er det Facebook, der fortæller min historie i nærmest pinagtige detaljer; hverken mine blogtekster eller digte.

Netop dette aspekt gør mange folk paranoide, for hvad nu hvis kæresten, chefen, familien, stalkeren eller for den sags skyld CIA læser med? Og jo: Jeg kan da også til tider være nervøs for, hvad forskellige mennesker får ud af mine posteringer, som, for at sige det rent ud, ofte gør ondt på denne side af tastaturet. Men dybest set ser jeg gerne, at de folk, jeg omgiver mig, i det mindste kan acceptere det, jeg er som helhed. Og det er netop det, Facebook er så brillant til: At præsentere tredimensionelle snapshots af éns psyke frem for de glansbilleder, grupper af de folk, man omgiver sig med, har valgt at fremstille. Let's face it: Selvom man på det seneste har gjort meget for, at brugerne kan sortere deres venskaber i grupper, som absolut aldrig behøver at komme i berøring med hinanden, kan man til syvende og sidst ikke kun skrive til folk, som tilhører én bestemt livssfære: Man vil altid vise sit sande ansigt mellem linjerne. Og jeg kan kun sige: Godt det samme!

Ikke at jeg er en eksistentiel stripper som sådan: Også på Facebook er der bestemte emner, jeg ikke bringer åbenlyst i spil. Men jeg kan seriøst godt lide tanken om, at folk, som tror, at de kender mig, fordi de har vænnet sig til én bestemt vinkel, af og til får én på goddaen. Specielt min stakkels familie har, tror jeg, fået en del chok ved at læse mine udsagn, se mine videoer, følge mine links. Flere medlemmer er dog kommet tættere på som en følge af dét, føler jeg. Og måske er det blot naturligt. Jeg mener: Dem, som faktisk holder af dig, vil jo, om nogen, gerne lære dig at kende, ikke? Og omvendt: Er der nogle, som ikke kan klare mosten og sletter én som ven, fortæller det også ét eller andet om dem, skulle jeg mene.

Under alle omstændigheder gør det, at ens livssfærer sammenblandes på Facebook, at man får færre masker at skulle tage på i hverdagen. Man kan møde flere som man rent faktisk er i stedet for at gøre sit allerhelligste til en karnevalsforestilling. Og jo, det koster, hvis man fører åbenhedens politik. Men det, man får igen i form af helhedsfølelse og fornyet nærhed, er meget ofte prisen værd.

Og så er der jo selve livshistorien, der bygges op lag på lag, år efter år. På Facebook kan man se min 3 X tipoldefar, betragte mig som baby, se hvor grim, jeg var som teenager, og grine over ufatteligt grimme oplæsningsbilleder fra sidste år, hvor jeg ligner en bagt kartoffel. Man kan se mig skrive alt fra limericks til Georg Brandes-citater, poste musik fra Poul Reichardt til SPK og følge brud, dødsfald, triumfer, spontane glædesudbrud, kedsommelig tærsken langhalm og stresset tungetale live. Vel er det nok de færreste, som orker at gå al den information igennem, og ærligt talt føles tanken også lidt betryggende. Men den er der. For mig. Som den næsten eksakte roman om mit liv, jeg ikke kan skrive på andre måder. Og den er jeg altså glad for også eksisterer, mens jeg på evigt skiftende vis fortsætter mine litterære krumspring.

Jeg elsker Facebook. Det er min montre i livets museum, og jeg har selv valgt den. Og dem, der kommer forbi, må hjertens gerne få et godt show, hvad enten de hader det eller ej.

Så meget sagt er det nu også rart at vide, at der altid vil være en kerne i mig, som sitet aldrig vil kunne indfange. Og som i øvrigt til stadighed kan overraske mig selv.

En eftermiddag foran skærmen

2011-10-27T08:33:00.000-07:00

Med alderen bliver min vilje til at undskylde for noget som helst - ikke mindst mig selv - mindre og mindre. Førhen gjorde jeg nærmest ikke andet. Nu står det klart, at livet simpelthen er for kort til den slags.

***

"Every man and every woman is a star!" - A. Crowley.

***

Mine tekster er altid større end mig. Derfor kan de ikke fremføres uden maske. Nej, de er ikke "sendt fra Gud", de bedste ankommer bare af sig selv og gør krav på min signatur. Og jeg ved seriøst ikke, om mit private jeg kan bære det i længden. Jeg forstår det, når min skrift ønsker at spytte verden i fjæset og hylde ekstremer, men selv foretrækker jeg frem for alt stilhed og ro. Findes dekadente refugier?

***

Jeg hader stilhed og ro. Kaos er hverken noget, man kan hylde eller afsky. Det er en konstant, og sådan bør det være.

***

Har udsat småradikale udsagn på Facebook i et par timer, og ingen har reageret. Helt sikkert: Jeg er en Rasmus Modsat, som har en medfødt lyst til at give alt, jeg sender ud i verden, ekstra kant, men omvendt har jeg bestemt heller ikke udtrykt noget, som var fake.

Folk kan have overhørt det, fordi de bliver bombaderet af information. De kan mene, at det ikke angår dem. De kan være distræte eller trætte, usikre eller overkvalicerede, ligeglade eller måske ligefrem skadefro. Resultatet er det samme:

"In space, no one can hear you scream".

***

Bla Bla, Ba Bla 2, Bla Bla 24/12. Kan man ikke sige andet positivt om det såkaldte punkband Lost Kids, forstod det værdien af kommunikation.

***

Katten sover på min jakke. Det lader den til at finde en meget høj grad af tryghed i. Det beroliger mig.

***

Mindre dark matter. Mere dark chocolate.

***

En eller anden hoster lungerne op udenfor på gaden. Ikke en hensigtsmæssig ting at gøre.

***

"Hvorfor gjorde du det?" Citat: Min otteårige kusine, som lige havde set mig skvatte ud over en badebro med hovedet først.

***

"Knæk", sagde halsen. "Knæk", sagde pølsen. Du spiste den. Senere sked du den ud.

***

Jorden er det, den er. Det er mit spejlbillede også. Håber til stadighed på, at jeg selv viser mig at være noget andet.

***

Jorden er det, den er.

***

Med alderen bliver min vilje til at undskylde for noget som helst - ikke mindst mig selv - mindre og mindre.

Døden i oktober

2011-10-25T09:36:00.000-07:00

Efter sigende blev Ralf Hütter fra Kraftwerk så skræmt, da Douglas Pearce fra det britiske neofolk-projekt Death in June kom hen for at få sin samling med idolerne signeret, at han simpelthen - trods nervøs hvisken i krogene bag ham - hurtigt og kommentarløst gjorde det. For er der noget, Pearce er blevet kendt for gennem sin 33 år lange karriere, der startede med anarcho-punkbandet Crisis i 1978, er det sin åbenlyse flirt med den nazisme, Hütter og co. netop byggede deres karriere op omkring at udgøre et moderne, dynamisk alternativ til. Op gennem 90'erne blev flere Death in June-koncerter således aflyst, fordi venstrefløjen ikke var i stand til at kende skæg fra snot - fetishisme fra dedikation - og man aner i senere meldinger fra Pearce, at netop denne enøjethed har været en af grundene til, at den Death In June-tour, han i disse måneder gennemfører sammen med percussionisten John Murphy, sandsynligvis bliver den sidste. Kender man den almindeligvis produktive herre ret, skal der nok lande nyindspillet materiale fra Death in June hen ad vejen, men hans optræden på landevejene iført militærgear og hvide halvt skrigende, halvt rasende masker ser det altå snart ud til at være nat med. Og netop pga. en kunstnerisk strategi, som hele tiden har haft til formål at udstille og latterliggøre den yderste højrefløj ved at efterligne dens virkemidler. I tvivl? Jamen, seriøst, hvad ville der typisk være sket for en erklæret bøsse under Hitler? Og ville Klaus Barbie have adopteret et barn fra Afrika? Og så er der jo også bandets tekstside, der ganske vist er sarkastisk og grovkornet, men så absolut mere minder om et ateistisk/anarkistisk synspunkt end et fascistisk. Også trods samarbejdet med satanisten og den erklærede fascist Boyd Rice, som synes mere baseret på personlige end politiske sympatier. For pokker: Har mange af os ikke kendt en DF'er, som vi, trods alle ideologiske forskelle, simpelthen kunne lide?

Mødet med Hütter er i øvrigt også interessant på den måde, at der var tale om et rendez-vous mellem to virkelige stilskabere. Hütter har indrømmet været den største: Selvom den moderne musiks genom efterhånden er en kompliceret størrelse, er der ikke ret meget elektronica - populær eller ej - som ikke bevidst eller ubevidst skylder Kraftwerks frembringelser i Kling Klang noget, selvom bandets indflydelse er vigende. Anderledes med Death in June, som næsten alene - dog med en vis afsmitning fra Pearce's kolleger og ex-venner i Current 93 og Sol Invictus - har skabt den såkaldte neofolk-genre, hvor akustiske lyde og folkemusik-elementer blandes med civilisationskritiske tekster og gotiske klange. Men en genre er det - endda en i dag stærkt voksende og vital én af slagsen - og personligt må jeg tilstå, at jeg har været totalt hooked siden den dag i starten af 1990, hvor jeg købte Death in June-albummet 93 Dead Sunwheels. Geografisk adskillelse fra neofolkens hovedstæder - pragtfuldt kombineret med økonomisk smalhals - har dog gjort, at min første reelle mulighed for at se Douglas P. blev denne aften i Pumpehuset anno 2011!

Skæbnen ville dog, at opvarmningsbandet - selvom det at se Death in June efterhånden havde fået format af en livsambition - blev aftenens bedste indslag. Guitaristen og sangeren Kim Larsen - som har en fortid i det gotiske metalband Saturnus - begår sig i disse tider under navnet :of the wand and the moon:, og under det navn har han en glimrende stak plader bag sig, som dog til tider har lænet sig for meget op af Douglas Pearce's forbillede. Også til det punkt, hvor jeg - under en optræden på Faust for et par år siden, der havde et vist selvparodisk tilsnit - nærmest opgav projektet. Med det seneste udspil - The Lone Descent, der indtog inspirationer fra bl.a. Lee Hazelwood uden at give køb på Larsens grundlæggende melankoli - så det imidlertid ud til, at OTWATM havde fundet det rette gear, og aftenens første optræden bekræftede det overraskende massivt. Bevares: De indledende videoklip, som flimrede fra Det Tredje Rige frem til 9-11, føltes lidt forcerede, men da der dukkede dansende 60'er-tigerpiger frem bagefter, som vred sig til det stærkt udvidede bands inciterende beats, ramte aftenen allerede et godt gear. Sure stemmer ville nok mene, at det, man blev udsat for, var udsalg på alle hylder, men nej: Det var en ny, stærkt energiseret Larsen, der sådan set trak på det samme følelsesregister, som han allerede havde i Saturnus-tiden, men i højere grad blandede surt med sødt, uden at det dermed gjorde noget. Det, som før havde lignet en selvparodi af en parodi af Death in June, gnistrede lige pludselig af fornyet liv, og selv når det ældre, mere neofolkede repertoire blev taget op, skete det med et twist, som gjorde hver eneste tone frisk og original. En stor del af ansvaret for dette bar sikkert det udvidede backingband, som bl.a. inkluderede en fremragende trommeslager og percussionist/backingsangerinde, men uanset hvad gik man hjem med indtrykket af en Larsen, som ikke blot var afgørende revitaliseret, men havde foræret et ellers lettere hendøende projekt mindst ti år til. Og så fik man i øvrigt på flere tidspunkter lyst til at danse. Dét havde jeg alligevel aldrig troet ville ske under en :of the wand and the moon:-koncert!

Hvor Larsen havde undsluppet selvparodien, befandt Death in June sig - dog ikke uden et vist glimt i øjet - midt i den. Fra det øjeblik, hvor trommeslageren John Murphy gik på scenen i en hvid, kamuflageplettet dragt til den stund, hvor Douglas P's militærkasket forsvandt bag kulisserne, var der dømt rent greatest hits-show - og det endda fra et band, som aldrig har været i nærheden af top 40! Fair nok: Det var i forvejen blevet bekendtgjort, at dette sandsynligvis ville blive bandets afskedsturné, og ville noget i denne sammenhæng have været mere oplagt end at spille publikumsfavoritter?

Og fair nok igen: I starten gav Douglas P. den i kridhvid, venetiansk maske og kamuflagetøj, som folket ville have det, for derefter at smide forklædningen og træde frem som privatpersonen Douglas Pearce. Meget sympatisk.

Og endnu mere fair: Duoen holdt meget få pauser til snak og ligt, men koncentrerede sig om at spille så mange gode numre fra bagkataloget, som de kunne nå. Hvilket betød, at man kom igennem en lang række klassikere. Bl.a. "Ku Ku Ku", "'Till the Living Flesh is Burned", "Peaceful Snow", "All Pigs Must Die", "The Golden Wedding of Sorrow", "Luther's Army", "Death of the West", "Hallows of Devotion", "Fields of Rape" og "Fall Apart". Desværre i et meget skrabet setting, hvor Pearce's akustiske guitarudfald styrede showet, mens Murphy efter bedste evne forsøgte at udvide og berige det knappe lydbillede. Da det egentlige show nåede slutningen med en lidt slap version af "Rose Clouds of Holocaust", stod kun en ret energisk "She Said Destroy" og en "But, What Ends When the Symbols Shatter?", der swingede usædvanligt godt, frem fra mængden. Lidt bedre blev det under ekstranumrene, hvor "Heaven Street" blev fremført minimalt, men kraftfuldt, og spørgsmålet "Ou est Gadaffi?" i den afsluttende "C'est un Réve" gav det hele en sørgeligt aktuel kant.

Gik den gennem mange år tørstende fan tilfreds hjem? Både og. På plade kan Death in June stadig være et endda meget interessant og uforudsigeligt projekt, men måske har Douglas P. ret i, at dagene på landevejene bør være talte. Hvis det eneste, han kan i 2011, er at fremføre gamle numre efter bogen og opfordre publikum til at ønske sange, hvilket han også gjorde, kan det vist være lige meget. Men OTWATM har i dén grad fremtiden for sig. Ind imellem kan eleven virkelig lære sin mester nye tricks, og i 2011 lader Douglas Pearce på mange måder til at være lige så hedengangen - på en underligt respektabel måde - som Ralf Hütter.

Alt, hvad stemmen kan

2011-10-23T19:29:00.000-07:00

Kirkerummet kan være mange ting for forskellige mennesker. Et rum til andagt, sorgarbejde, glæde, fordybelse eller refleksion. I den gotiske subkultur, som sjældent er så voldsomt kristent anlagt, bliver det tit og ofte mere en kulisse, som lægger gestalt til dunkle fantasier om skyld og straf, synd og skam, tro og perversitet. Og eftersom i hvert fald to af de navne, som gæstede Marmorkirken i København fredag d. 21/10 - nemlig Attila Csihar og Diamanda Galás - med lidt god vilje hørte til i denne ende af det musikalske landskab, kan man godt undre sig over, at menighedsrådet i sognet havde sagt god for en aften som den, artFREQ og Wundergrund stod for her. Men så igen: Selvom Galás vides ved én lejlighed at have flashet sine bryster foran et alter, er hun faktisk troende, om end i en lettere voldsom og kættersk form. Og eftersom aftenens program, som var arrangeret af Lars Top-Galia (Sort Sol) i tæt samarbejde med Stephen O'Malley fra Sunn O))), fokuserede på stemmens muligheder i eksperimenterende musiksammenhænge, kunne man ikke forestille sig en bedre ramme om de vokale udgydelser end den fantastiske akustik under Marmorkirkens høje, sirligt dekorerede kuppel. Faktisk var arrangementet opstået på baggrund af en anmodning fra Galás, som optrådte samme sted sidste år og var interesseret i at udforske rummets indvirkning på sin stemme yderligere.

Men gotisk var grundstemningen. Den smule lys, der var i rummet, kom fra enten levende eller elektriske lys på scenen samt nogle få, bløde spots i loftet, som mere var sat op for at skabe skyggevirkninger end poppe showet op. Og da undertegnede ankom 5-10 minutter for sent pga. vejarbejde, var Csihar, som sideløbende slår sin folder i black metal-orkestret Mayhem og Sunn O))), allerede igang med sin åbenbart fra aften til aften improviserede solo-performance Void ov Voices iklædt en munkekutte, man kun i momenter anede, at der var andet end Manden med Leen inde bag ved. Men som sagt før: Intet er så spændende som en metalliker, der har forladt sit felt, for kan man grine nok så meget af dén genres teatralske ortodoksier, viser det sig tit, at spændende ting opstår, når netop den type sensibilitet støder ind i andre musikalske sfærer. Det, Csihar lavede på scenen, var ingenlunde metal, men de kaskader af mørk munkemessen, forpinte skrig og gusten latinsk recitation, han serverede for publikum, kunne næsten kun have været skabt af en mand, som havde sin baggrund i black metal i orden. Og hans virkemidler var ganske enkle. Selvom det på overfladen kunne se ud som om, han var omgivet af en større elektronisk maskinpark, havde han sandsynligvis kun en loopstation samt en avanceret effektboks at gøre godt med, mens han viste publikum rundt i de mere lune, afslappende hjørner af Helvede. Dark ambient? Givetvis. Men Csihar trodsede i og for sig enhver meningsfuld genrebeskrivelse, mens han med sin måske ikke ligefrem store, men virkningsfulde stemme, der spændte fra skønsang til growl, leverede det første flotte sæt på en aften, som ikke bestod af andet.

Da folk havde sundet sig udenfor med en smøg eller to, gik næste levende billede på: Det norske stortalent Maja Ratkje. Måske et lidt "skævt" indslag denne aften, eftersom hendes udgangspunkt mere er legesygt end gotisk. Som den sandt nysgerrige sjæl, hun er, har hun over de seneste 10-15 år dækket et stilistisk spektrum, som spænder fra dada over free jazz og opera til harsh noise, men uhygge og frygtsom andagt er ikke hendes ting. Alligevel lod hun til at gøre et godt indtryk på de sortklædte skikkelser på bænkene med sin performance, der startede med lys, højnordisk skønsang, men hurtigt kammede over i et messende, metamorfisk flow, hvor elementer fra såvel ambient som click'n'cut blev draget ind for at skabe effekt og dynamik. I de sidste sekunder af koncerten holdt hun pludselig en højfrekvent klokke op, som hun anslog, for derefter at lade resonansen fra den fortsætte over i et meget rent fløjt. Jeg havde set hende før, så jeg vidste, hvad jeg kunne forvente fra hendes side - og blev selvsagt ikke skuffet - men man fornemmede, at mange af de andre tilstedeværende vist lige skulle hjem for at google navnet bagefter. Og dét tror pokker: Sjældent ser man så overbevisende en coctail af instinkt, virtuositet og glad amatørisme som den, Ratkje inkarnerer. Hun kan alt allerede, men alligevel får man indtryk af, at hun stadig kun er ved at indkredse spændvidden af sit enorme talent.

I tilfældet Diamanda Galás er man imidlertid ovre i en helt anden vægtklasse. Hun lavede allerede meget voldsomme, vokalbaserede avantgardeplader dengang, Csihar og Ratkje var børn, og om noget har hun faktisk bevæget sig i en mere traditionelt "musikalsk" retning med årene. Hvor tidlige værker som f.eks. "Wild Women with Steak Knives" og "The Litanies of Satan" (1982) var stærkt foruroligende ekskursioner ind i vokale territorier, hvor hendes stemme, som spænder over 3½ oktav, blev udforsket gennem hvæsen, messen og hysteriske lydudladninger på flere sprog, der nærmede sig tungetale, har senere albums som f.eks. Malediction & Prayer (1998) og La Serpenta Canta (2003) vist en sangerinde, som arbejder anderledes konventionelt indenfor sangformatet. I dag består Diamanda Galás - the band - af hende og et velvalgt flygel. Martin Hall har sammenlignet hende med den legendariske operadiva Maria Callas, og den modne Galás har utvivlsomt samme format. Hvis ikke større endnu. Galás er trods alt i stand til at skrive sit eget repertoire, selvom fortolkningen har fyldt mere og mere i hendes output over de senere år. Det var Callas ikke.

Og fra det øjeblik, hvor en synligt benovet og beæret Lars Top-Galia - som har modelleret sit efternavn over hendes - fulgte hende ind på scenen, hvor hun stift, men stolt fandt frem til flygelet på sine teleskophæle, vidste man, at man her havde at gøre med en sangerinde, som, trods sin farverige og markante makeup, bestemt ikke tog let på ét eneste ord, hun sang. Alt blev målt og vejet - såvel anslag som åndedrag - for at tildele hver eneste ord, som kom ud af hendes mund, maksimal betydning. Klædte en opera-agtig smagen på vokalerne noget, brugte hun dét greb. Fik man mere ud af at sætte over i mellemøstlige skalaer, gjorde hun dét. Og resultatet var en måske langt fra a capella, men meget ren performance, som kunne virke overvældende og drænende på publikum, men måske så meget desto mere på Galás selv. I hvert fald nærmest vaklede det 56-årige ikon af scenen efter at have givet alt, hun havde i sig. Et ekstranummer virkede - set i dét lys - egentlig som et ublu krav. Men hun kom ind og gav ét alligevel. Og havde ikke desto mindre - trods sit rapkæftede image - ydmyghed nok i sig til at bede publikum om at klappe af en synligt rødmende Top-Galia, da hun kom ind for sidste gang.

Men han havde også fortjent det. Vel kan man stille spørgsmålstegn ved hans rolle i de senere stadier af Sort Sols karriere, men som musikfan og koncertarrangør holder han stadig fanen højt. Og med denne aften i Marmorkirken har han - og O'Malley - lagt navn til en koncert af en kaliber, man vil snakke om mange år fra nu. Vel indbyder kirker til andagt, men musik ofte mere. Og efter en aften som denne var man klar til at gå lykkeligt i graven.

Lysergiske udladninger i Pumpehuset

2011-10-02T01:51:00.000-07:00

Det var med stor forventning, jeg i går aftes troppede op i Pumpehuset for omsider at opleve ét af mine all time danske favoritbands live, nemlig Spids Nøgenhat. En mulighed, jeg indtil for et par år siden havde troet, jeg aldrig ville få, eftersom bandet i sin tid gik i opløsning efter indspilningen af dets til dato eneste album: En Mærkelig Kop Te (2001). Netop dette album, som stolt videreførte arven fra Young Flowers og Alrune Rod i et om muligt mere udsyret moderne setting, vidnede imidlertid om et orkester, som på ingen måder var udtømt kreativt - da jeg opdagede det tre-fire år senere, dømte jeg klassiker på stedet. Sjældent har en håndfuld sange på dansk rummet så stor energi, intensitet, stemningsrigdom og slidstyrke.

I årene efter opløsningen så en reunion dog ikke ud til at ligge i kortene. Sangskriveren Guf havde mere end travlt med Baby Woodrose, og de øvrigt medlemmer var omtrent lige så optagede af projekter som Aron og On Trial. Desuden gik salget af albummet meget langsomt de første år. I 2008 skete det næsten umulige så alligevel: Spids Nøgenhat fandt sammen igen om en kort tour. Hvorefter albummet - ikke for at rose mig selv uhæmmet, men en eksalteret anmeldelse fra min hånd i Geiger gjorde højst sandsynligt også en forskel - lige pludselig fik en enorm kultstatus. En koncert på Roskilde Festival i år endte tilsyneladende som noget nær en folkefest, og eftersom Pumpehuset nærmest må kaldes hjemmebane for Spids Nøgenhat, var der al mulig grund til at glæde sig til i går: Det lå i kortene, at gigget ville blive specielt.

Allerede inden gruppen gik på, var der da også dømt psykedelisk lysshow i stor stil med flimrende farver og svampe, der duvede hen over lærrederne. Og publikum var mere end veloplagt. Hist og her var der sure opstød fra gamle fans over folk, som bare var kommet for at se giraffen, men jeg vurderer umiddelbart ikke, at der var tale om så mange af slagsen. Da bandet, der præsenterede sig som en slags starship troopers fra det ydre rum, som var landet på jorden for at sprede kærlighed, sparkede koncerten igang med fire klassikere fra En Mærkelig Kop Te, var flertallet i hvert fald med og kunne sangene udenad. Disse fire numre illustrede i øvrigt glimrende det skisma, som måske var koncertens største problem. Da albummet i sin tid blev indspillet, var lyden mere svævende og folkpåvirket end i dag, hvor Spids Nøgenhat havde bevæget sig lidt tilbage mod deres garagerock-rødder, og det skiftevis klædte og misklædte det gamle materiale.

Åbningssalutten "Hobbittens Flyvetur", som i sin tid var pladens svageste nummer, fik så meget kul, at lunten omsider fængede, og "Det Psykedeliske Tapet", som fremførtes i en mere sumpet og tung udgave, nød også godt af gruppens nypumpede muskler. "Giv Slip" mistede dog ét eller andet på samme konto, og den på plade næsten salmeagtige "Når Spindelvævene Blomstrer" døde nærmest under den hårdhændede behandling.

Efterhånden som sættet skred frem, blev man dog overbevist om, at Spids Nøgenhats punch var mere til gavn end skade. Efter den indledende sektion med selvskrevet materiale, satte gruppen nemlig over i en blok med coverversioner af kendte og ukendte danske syrerock-klassikere, som hver især nød godt af indfaldsvinklen. Svagest stod nok Gasolin'-klassikeren "Langebro", der lænede sig kraftigt op ad Love Shops læsning af samme nummer, men Røde Mors "Lil' Johnnys Mund" genopstod som en majestætisk, udknaldet garagerockudladning, og Young Flowers-klassikeren "Oppe i Træet" blev ikke mindre formidabelt omtumlet af at blive tacklet af Lorenzo Woodrose og co. Dertil fik Arons "Morgendis" - sådan set et stykke egenproduktion, men i Spids Nøgenhat-sammenhæng en coverversion - fik en helt anden slagstyrke i denne aftens koncertudgave. Vel at mærke uden at miste sin sitrende melankoli og lysergiske atmosfære.

Med en tænderskærende intens udgave af slagsangen "Hvad Har Du Taget?", der kom og gik som en hypnotiserende hvirvelvind fra det ydre rum, mens folk sang med i vilden sky, nåede det egentlige sæt både sin konklusion og kulmination. Personligt kunne jeg have gået både glad og tilfreds hjem her, kun en kende gnaven over fraværet af "Smukke Pige" og molesteringen af "Når Spindelvævene Blomstrer", men der var mere endnu. Den første omgang ekstranumre bød således på en direkte blændende udgave af Randers-bandet Cinderellas obskure "Udkoksning i Tre Satser" fra 1970, der løftede aftenen til nye højder igen. Og som det allersidste ekstra-ekstranummer fik man den version af Arons "Ud på Landet", som store grupper af mennesker åbenbart havde danset rundt hele natten på Roskilde og sunget for nogle måneder siden. Den type afterparty var der alligevel ikke lagt op til udenfor Pumpehuset, men koncerten kom godt og sikkert i land. Ikke uden grund vakte det stor jubel, da Guf bekendtgjorde, at Spids Nøgenhat ville besøge stedet igen til næste år.

Til den tid kan man håbe, at de garvede drenge har taget sig sammen til at lave det længe ventede album nr. 2 - om ikke andet så den liveplade, som vides at have været i støbeskeen i over ti år! For når det kommer til lige præcis denne ædle danske svamp, vil mere i dén grad have mere!

Note fra værkstedet

2011-09-22T07:19:00.000-07:00

Som bekendt holder jeg en ganske høj produktionsrate på min parallelblog, Assistens & elsewhere, hvor jeg indtil for nylig postede et digt om dagen på ubestemt tid - et projekt, som har fået et par af mine absolut mere værdsatte lyrikerkolleger til at forsøge samme model i et år. Men hvorfor, spørger mange og bemærker dertil ganske rigtigt, at ikke alt, jeg lægger ud, er af en lige forkromet kvalitet. Hvorfor ikke geare ned en gang imellem, trække vejret og så skrive nogle få lange, oplagte tekster i stedet?

Kan lige så godt sætte noget plads af her til at svare på spørgsmålet, for jeg får det alligevel løbende, og det er i øvrigt både rimeligt og relevant.

For mig er svaret i virkeligheden, at jeg ikke oplever nogen kvalitetsstigning, hvis jeg kun skriver, "når inspirationen er der". Tilbage i 90'erne fulgte jeg dén model meget af tiden, og der er da også en del stof fra de år, jeg stadig ikke blot føler, jeg kan stå inde for endnu, men ligefrem holder af. Men de opstod tit i forlængelse af en "raptus". I de år skrev jeg ofte meget lidt - og af særdeles spredt kvalitet - til hverdag, men gik så totalt amok i ferierne, der som oftest blev holdt i sommerhuse nær øde kyster, hvor jeg kunne fordybe og koncentrere mig. På få dage kunne jeg banke 50-60 digtudkast af, og efter nogle dage var jeg kommet så langt ind i selve det at skrive, at ting af kvalitet begyndte at melde sig. Men aldrig mere, end at der ind imellem var en lille stak til Hvedekorn, og så gik poeten i hi igen i nogle måneder. Indrømmet: Disse poetiske vintersøvne kunne af og til være interessante på den måde, at jeg ofte opdagede, jeg havde flyttet mig kunstnerisk, når jeg stavrede søvndrukken ud ad hulen igen. Sådan var det i 1996 og 1999, hvor jeg i ren desillusion trak mig ud af ræset i nogle måneder for - til min store overraskelse - at finde ud af, at selve min metode havde ændret sig i mellemtiden. Sidste gang endda så meget, at jeg mere eller mindre regner "genkomsten" for min kunstneriske nultime - det punkt, som alt, jeg laver i dag, tog afsæt fra. Men det svarede altså til at have et fuldt udrustet værksted, man ikke besøgte i måneder af gangen: Redskaberne rustede og måtte renses hver gang, det var anstrengende at ikke blot genfinde, men gerne også højne formen, og outputtet var ikke ret stort.

I 1997/98 - vistnok inspireret af Dan Turéll, der, arbejder, som han var, satte sig ind foran skrivemaskinen hver dag i det, der svarede til andres tid på jobbet - besluttede jeg mig imidlertid for at skrive i hvert fald ét digt om dagen hele året igennem. Og det er jeg siden mere eller mindre fortsat med. Som sagt løb jeg ind i et kunstnerisk sammenbrud året efter, og der var perioder mellem 2001 og 2004, hvor jeg løb hurtigt for at være med til at etablere Musiktidsskriftet Geiger, og overskuddet simpelthen ikke var der. Siden da har reglen dog ligget fast, og det har da også været i den tid, jeg har skrevet langt størstedelen af de ting, jeg føler er væsentlige. For det nytter altså at pukle på!

En oplagt fordel er selvfølgelig, at man altid har noget aktuelt at læse op. 90'erne igennem trak jeg, når jeg endelig fik oplæsningstilbud, altid på materiale, som var flere år gammelt, for at fylde tiden tilfredsstillende ud. Nu kan jeg læse nyskrevne sæt op hver 14. dag, som i det mindste aldrig er pinlige, og kun nøjes med at ty til "greatest hits" ved særlige begivenheder. En anden fordel er, at niveauet stille og roligt stiger: Man når aldrig at miste grebet om det håndværk, poesien for mig er, totalt. Der er ingen ny oplæringsperiode, før man har muligheden for at ramme det rette gear. Formen sidder i fingrene og kan småjusteres undervejs. Og man ved hele tiden, hvor man er: Hvor tingene halter, hvor der lurer nye muligheder, hvor man er i fare for at gentage sig selv.

"Jamen hvad så med inspirationen?" hviner dem, som sikkert stadig tror, at poesien er en ædel gave, som langes ned til geniet fra tronen i himlen. Dertil kan jeg så kun svare, at den melder sig selv. Ikke to dage er ens for det øje, som virkelig er åbent, og skulle det gå så galt, at et gammelt tema eller motiv kommer igennem systemet én gang til, er det heller ikke i sig selv skade til. Har selv været ude for, at et digt, jeg fik idéen til i 1990, først fandt en form, som synes endelig, i 2009! Hvis noget for alvor er realiseret, kommer det heller ikke igen - så søger sindet og pennen automatisk nye veje. Det er derfor ikke nødvendigvis en katastrofe at gentage sig selv: Betragt det som en mulighed for raffinement og forbedring. Men et godt råd: Lad være med at putte stoffet på en bogside, før frugten er moden.

Øvelse gør mester. Det er en rædderlig kliché, men for mig er det også en reel erfaring. Bevares: Biorytmerne kan komme på tværs og personlige kriser kan indtræffe, men sproget er et materiale, og vil man bruge det godt, må man kende det godt. Hvilket igen kommer af at bruge det. For mig at se er arbejdsdisciplin simpelthen et must, hvis man vil noget med det, man skriver. Og ét digt om dagen er i så henseende slet ikke for meget forlangt!

Heller ikke to, som jeg har forhøjet min rate til. Slet ikke set i lyset af, at jeg fra januar næste år holder min første længere - og efterhånden nødvendige - pause i 8 år for at lave manuskripter ud af de bunker af materiale, som med tiden har hobet sig op.

Endelig!

2011-09-17T13:16:00.000-07:00

Danmark har fået en ny regering. Faktisk skete det, som det næppe er læseren ubekendt, allerede for et par dage siden. Kan slet ikke beskrive hvilken lettelse, det har været for mig. Slut på 10 år, hvor man var bange for at åbne for sit tv hver dag af frygt for, at den egoisme, der prægede 00'erne, som jeg hentyder til som de "10 onde år", ville resultere i flere hjemsendelser, fogedsager og hæmningsløse spark nedad i hierarkiet.

Var til en fin sæsonåbning i Underskoven samme aften, hvor jeg afsluttede mit sæt med ordene "Rød front!", men selvom optrædenerne var af høj karat, endte de lyriske begivenheder dén aften alligevel med at blive en smule underordnede i forhold til det, der skete bare nogle få hundrede meter borte på Christiansborg...

Nu ser jeg bare et rødt flag smælde. Ganske vist hænger det en smule fladt, for de centrale partier sjuskede sig igennem valgkampen og tabte mange potentielle kandidater undervejs, som Ø og R måtte kompensere for med deres anderledes tændte, medrivende kampagner. Men hejst er det, flaget, og nu kan man blot håbe på mere vind i det.

Livets store spørgsmål - et selvinterview

2011-09-10T23:51:00.000-07:00

Inspireret af DR, som i disse dage kører en interessant serie, hvor de stiller partiernes toppolitikere spørgsmål, som stikker dybere end de politiske dagsordener - se evt. her - har jeg for sjov valgt at stille mig selv de samme. Altså ikke fordi jeg tror, jeg er toppolitiker eller noget: Spørgsmålene er bare så basale, at alle burde have et interessant svar...

Hvem er dit største politiske forbillede?

Helt klart Alexander Dubcek - Tjekkoslovakiets præsident i årene 1968-69 og manden bag foråret i Prag, som nok er historiens bedste eksempel på, at en egentligt socialistisk samfundsmodel kan kombineres med en meget høj grad af personlig, kulturel/kunstnerisk og intellektuel frihed. Havde Sovjet været kloge i den situation, havde de tilladt ham at køre ud af det spor for i det mindste at se hvilke resultater, hans vision ville føre til. Men de var dumme og stivnakkede, som de plejede, så de satte kampvogne ind og afsatte Dubcek. De forspildte en kæmpestor mulighed, der allerede havde gjort et stort positivt indtryk i Vesten.

Hvem er dit største forbillede, som ingen kender til?

Jeg har tre. Alle kvinder fra min familie. Min mormor Karen, som skabte et helt enormt stort hjerterum omkring sig. Hun kunne være stiv, snæversynet og hidsig, når det slog hende, men når man var elsket, var man elsket og ikke ét sekund i tvivl om det. Ville ønske, jeg kunne danne sådan en zone omkring mig på en overbevisende måde. Min farmor Esther var et anderledes kompliceret menneske, men hun havde en moralsk rygrad, jeg bevidst eller ubevidst altid forholder mig til den dag i dag, og hele den intellektuelt-kunstneriske side af mit liv blev i vidt omfang formet af hende. Hun var et paradoks: Hadede dagdrømmerier og sværmeri, men led utvivlsomt selv akut af den slags og var den største kunde på det lokale bibliotek. Og dertil lidt af et omvandrende leksikon. En stor del af mig har altid gerne villet ligne hende. Og så er der min oldemor Maren, som simpelthen var bomstærk: Fødte et hav af børn, som hun mere eller mindre selv opfostrede under ret kummerlige vilkår sammen med en svigerfamilie, der ikke altid var lige støttende eller hjælpsom. Og som i sine ældre år, da hun var røget på folkepension og omsider kunne have valgt bare at have det godt, spinkede og sparede, så hendes myriade af børnebørn kunne få en lille gave hver jul - og oldebørnene et dyrt sølvkrus hver i dåbsgave. Hun er mit ultimative billede på indre styrke og selvopofrelse. Hun døde, da jeg var lille, but I love her to bits.

Ikke at mændene i min familie var eller er mindre afholdte. De har bare været omgivet af endda meget markante kvinder. Håber på, at jeg med tiden kan rette bare lidt på på dét regnskab.

Tror du på Gud?

Det kommer an på, hvad man mener med Gud. Mener man den kristne Gud med kirker, ceremonier, godt og ondt, syndsforestillinger og hvad har vi, så nej. Mener man en kraft, der strømmer igennem os og resten af verden, organiserer cellerne, får elementerne til at spille sammen og holder den proces, vi kalder livet, igang gennem mønstre af skabelse og destruktion, så ja. Men moralen er noget, mennesker har opfundet for at kunne omgås hinanden, og dertil er den i øvrigt et nyttigt redskab, når vi nu én gang har viklet os ind i det net af dualismer og teknologiske giftigheder, vi har. Jeg tror bare ikke på, at det guddommelige har nogen moral. Det er bare. Ligesom vi var det dengang, vi var aber. Vi kunne lære ikke så lidt af en devolution, tror jeg.

Hvad sker der når vi dør?

Vi ryger direkte til genbrug, men i forskellige containere. Kroppen bliver til muld, og det er godt. Sjælen, eller vores livsenergi, ryger, er jeg sikker på, i en anden spand, men går heller ikke til spilde. Kun måske hvis vi ikke er villige til at give slip på den i tide. Genfærd er i min verden et reelt fænomen, men ikke af en specielt permanent karakter, tror jeg.

Hvordan ville dit spørgsmål lyde, hvis du kunne få svar på ét spørgsmål?

Hvorfor er det blevet så skide nødvendigt for os mennesker at stille spørgsmål?

Hvad er meningen med livet?

At findes. For det er åbenbart det, vi skal - ellers ville vi ikke være her. Men taget det faktum i betragtning, at alt jordisk liv skal gå under en dag - om ikke andet så nogle millioner af år før kloden selv gør det - er det umuligt at definere vores fælles opgave her på en anden måde. Vi kan så have personlige målsætninger, men det er noget helt andet, som evigheden vist gerne vil blandes uden om. Men det skader selvfølgelig ikke at prøve at forædle det, man er og får igennem sig. Vi er jo dyr og dermed underlagt evolutionen, hvad formålet med dén - ud over at være en proces eller dynamisk bevægelse - så ellers er.

Hvad drømte du om at blive, da du var yngre?

Meget. Først mekaniker, så landmand, så arkæolog, så astronaut eller raketbygger, så forfatter, så rockmusiker, så forfatter igen. I virkeligheden er jeg nok blevet lidt af det hele - og alligevel ikke helt noget af det. Men det er fint. Tror ikke på identitetsbegrebet: Det er bare endnu en af disse kasser, folk vælger at spærre sig inde i, fordi de er hundeangste for at være fri. I dag vil jeg først og fremmest bare være et helt menneske, og det indebærer at vælge verden frem for et eller andet fancy, der kan stå på et visitkort.

Almindeligheder

2011-09-08T06:34:00.000-07:00

Ekspedienten i butikken langer en pakke smøger og tre taquitos over disken. Jeg stikker ham en hund, han tæller de penge op, jeg skal have retur, og undertegnede rækker en åben hånd hen mod ham for at tage imod. Han manøvrerer udenom og smækker de 45 spir ned på disken. Så appetitlig er jeg.

***

En kvinde midt i fyrrerne stiger på S-toget inden for mit synsfelt. Før hun placerer sig i den tomme midtergang med ryggen til, kan jeg se, at hun må have pådraget sig nogle alvorlige brandsår engang. Ansigtet er unaturligt arret, men rekonstrueret så godt, at man klart fornemmer kønne træk, og når det kommer til hår og figur er der bestemt intet at klage over. Men selvom hun har vendt ryggen mod mig, kan jeg se, at hun kigger ned i gulvet. Tænker på hvordan, det må være at være inde i hendes hovede: Altid på flugt fra andres og egne blikke, aldrig i stand til at tro på det, hvis nogen siger, at man er smuk. Heller ikke selvom man er det.

***

Står af bussen på Nørrebrogade. Folk vælter ud, og alligevel bliver en klejn asiatisk pige påkørt for høj fart af en cyklist, som bare sætter sig op i sadlen og hjuler videre, mens hun står grædende og chokeret tilbage på fortovet med blå mærker.

Foran Hovedbanegården står jeg og er fordybet i en samtale, da jeg tager et skridt på ca. 20 cm ud på cykelstien vel vidende, at mindst tre tohjulede vidundere kan passere uforstyrret lige bag mig. Hvilket ikke forhindrer en sur kælling, som ikke engang er en del af en flok, men kommer mutters alene, i at kæfte op, mens hun, tilsyneladende uendeligt bitter over at skulle bevæge sine arme 0,1 millimeter til venstre, suser forbi mig.

En cyklist fortsætter over for rødt, mens bussen, jeg befinder mig i, bremser hårdt op, så en ældre dame, som har støttet sig til sin rollator, falder forover og må hjælpes på benene igen.

I København ejer cyklisterne gaderne og opfører sig derefter. Men hvad siger det mest om? Cyklisterne eller tiden?

***

Valgkamp igen, og for første gang lægger jeg mærke til hvor ubrugelige de 10.000 plakater, som fylder gaderne, er. Hvordan formodes man at kunne placere en stemme ud fra et ansigt, et navn, et bogstav og - i bedste fald - et lillebitte slogan, der mangler enhver evt. meningsfuld kontekst?

I en af dagens gratisaviser sammenligner en af de bedre bloggere dem med profilbilleder på et datingsite.

Jeg tænker på de kærester, jeg har haft. På deres mangfoldige gode menneskelige egenskaber. Ville jeg have ønsket, at én eneste af dem skulle have styret mit land? Nej. Ville jeg selv, min usigeligt lækre krop til trods, føle mig kvalificeret til at gøre det samme? Nej.

Tænker på hvor få (i mit tilfælde ret naturligt kvindelige) politikere, jeg synes overhovedet har sex appeal. Mette Frederiksens blik er ret frækt, når hun er vred. Pia Allerslev kunne gå an, og snakker vi Venstre-kvinder, havde Århus en overrumplende smuk borgmester for nogle år siden, hvis navn jeg desværre ikke på stående fod kan huske. Johanne Schmidt-Nielsen er køn og har i visse situationer en spændende gnist i øjnene. Men jeg stemte på Enhedslisten længe før, hun blev medlem af den, og jeg ville heller ikke sætte kryds ud for hendes navn, hvis hun i stedet stillede op for bare SF.

Tænker på, at Folketinget har 179 medlemmer. Tænker på hvor grimme, de generelt er. Og at en sådan plakat med f.eks. Bertel Haarder faktisk er en joke. Selvom den utvivlsomt eksisterer ude i hans kreds.

Tænker på, hvordan La Cicciolina alligevel har formået dannet skole.

Tænker på, at den skole måske alligevel altid har været der. Og på hvor lidt eksamensbeviset er værd, når hverdagens alvor melder sig.

Hektiske døgn

2011-08-28T08:53:00.000-07:00

Efter en lang, delvist traumatisk sommer, der ikke skal kommenteres nærmere her, gik mit kreative liv efter ferien igang med et brag: Et dj-gig og en oplæsning spredt over kun to dage. Dj-sættet - mit første i tre eller fire år, så jeg var i starten en kende nervøs - blev afviklet fredag på Global, Nørrebro, som opvarmning til Frisk Frugt (alias Anders Lauge Meldgaard), der præsenterede et program, som løst var bygget op omkring det nyudsendte album Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum, hvor solen bor. Løst, for sættet inkluderede en stor portion nyt materiale, hvor Meldgaards og Tobias Mynborgs guitarer duellerede vildt med hinanden i afrikansk inspirerede mønstre, mens hele tre trommeslagere - inklusive Anja Jacobsen fra Kirsten Ketsjer - byggede op til store eksplosioner et sted i feltet mellem støjrock og etnisk musik. I det hele taget var band-delen af koncerten lige i øjet - en velkommen illustration af, at den helt specielle musikalske flamme, der altid har præget kollektivet yoyooyoy, stadig brænder rent og klart trods stigende grader af professionalisme. Også da hele holdet til sidst stillede sig op for at lave en art acapella-nummer, mens Meldgaard blæste fills ind over på et mærkværdigt Balkan-instrument. Lad det så være, at første sæt, som hovedpersonen fremførte solo på en hjemmebygget helvedesmaskine af et keyboard, var noget mere vekslende: Han indrømmede bagefter, at nervøsiteten havde fået det bedste af ham dér, og selvom man er et blændende kompositorisk talent, skal der bestemt også være plads til den menneskelige faktor. Frisk Frugt - you know, you love it!

Og mine egne sæt, som jeg afviklede sammen med Rasmus Steffensen fra Geiger og Do Like Dorian? Tjo, de gik fint, da vi først lige havde vænnet os til udstyret. Der var lidt Stooges, lidt This Heat, lidt Jim O'Rourke, lidt The President's Heart og lidt blandet, obskur yoyooyoy fra arkiverne - det sidste også til musikernes store glæde og overraskelse. Elsker dj-tjanser. Havde næsten glemt det. Stiller endda meget gerne op en anden gang.

Dagen efter stod det så på Ord Under Himlen - det årligt tilbagevendende arrangement i Kongens Have, hvor alt, der kan krybe og gå af digtere, stiller sig op i fri luft for at hygge sig, fulde sig og levere herligt spontane oplæsninger til de forbipasserende. Sådan kunne det desværre ikke være i år, for vejrguderne havde valgt at forbistre os med skybrud, som kom og gik. Og det tjener arrangøren, Lisbeth Heckmann, til ære, at hun i sidste øjeblik havde halet en aftale i land med Poesiens Hus om at lægge lokaler til.

Naturligvis gjorde disse noget mere snævre rammer, at også oplæsningerne måtte afvikles på andre måder end sædvanligt. Hvor man normalt kommer igennem 6-8 sæt á 2-3 minutter på sådan en eftermiddag, læste samtlige digtere i år op efter hinanden, hvorfor vi hver især kun havde ét skud i bøssen, som, regnvejret til trods, nødvendigvis helst skulle være tørt. Der var fordele ved den måde at gøre tingene på: Alle fik hørt alle, ligesom energien blev mere koncentreret. Der var også ulemper: Mange af os betragter Ord Under Himlen som en god mulighed at prøve nyt stof af, og det var der en del, som alligevel ikke turde, når de kun havde én chance. Selv gjorde jeg nærmest ikke andet: Kun én af de 5 tekster, jeg bidrog med, havde været afprøvet før. Men sættet gik åbenbart rent ind. I hvert fald fik jeg det spontane bifald, jeg altid har betragtet som mit succeskriterium nr. 1: Kan man få en kritisk forsamling af kolleger til at levere dét, er der sgu noget at bygge på! Og af de andre læsende denne eftermiddag var det, mig bekendt, kun Ole Bundgaard, der opnåede det samme under et kort, men usvigeligt sikkert sæt, der kom omkring både de finurlige haikus, han efterhånden mest er kendt for, og et par længere ting, der til gengæld vandt min uforbeholdne respekt.

Men der var andre meget stærke øjeblikke. Michael Zittergong, hvis formkurve gennem det sidste halve års tid har været stærkt stigende, leverede en knivskarp, ætsende intens og meget rørende tekst om livet bag psykiatriens mure - smukt at se ham i så højt og fokuseret et gear igen. Mere!!! Henriette Elmøes sæt var mere lavmælt, men specielt hendes erindringsbilleder fra barndommen sneg sig ind under huden for at ramme der, hvor de skulle - nemlig lige i hjertet. Og så var der "jyderne" - dvs. en mindre delegation fra Hovedlandet, som var kommet herover i dagens anledning. Tina Henneberg læste et fyldigt, godt uddrag af I Paradis får man ikke bank under afslappede, men fokuserede omstændigheder, og Louise Juhn Dalsgaard satte heller ikke en fod forkert under oplæsningen af sine korte, præcise tekster. Endelig var der Linda Nørgaard Framke - en af de up and coming danske lyrikere, jeg håndværksmæssigt sætter højest - hvis stil var mere ekspressiv og flød smukt. Herligt med disse indskud "hjemmefra", for selvom Danmark er et lille land, kan store talenter fra forskellige landsdele sagtens gå rundt og være uopdagede af hinanden. Mere udveksling og samarbejde på tværs af sunde og bælter, tak!

Ellers var mangt og meget på det jævne: Ikke skidt, ikke toptunet, bare sikre leveringer af kendte varer, som man kunne være mere eller mindre begejstrede for. Men det hørte også med til billedet af en eftermiddag, hvor det centrale næsten var at møde hinanden på kryds og tværs af geografi og fasttømrede scener. Og dét projekt lykkedes. Også på Riz Raz, hvor ordene blev skyllet ned med vand, øl og skøn vegetarmad, og senere på Café Retro og Floss, hvor de sidste rester af selskabet forlod den trygge vej til fordel for dødsruten. Ord Under Himlen har i efterhånden nogle år været et højdepunkt, man har set frem til, og 2011-udgaven var, trods de anderledes omstændigheder, så absolut også en dag, man vil huske.

Så kort sagt: To meget forskellige, men på hver deres facon dejlige aftener, der nu er afløst af eftertanker og pleje af det ramponerede system. En perfekt afslutning på en ellers våd og ujævn årstid.

(...)

2011-07-23T15:30:00.001-07:00

Kunst vs. politik: Et arbejdsnotat

2011-07-22T02:08:00.000-07:00

I disse dage sidder jeg og læser mig gennem de bidrag, som er kommet ind til det bogprojekt, som indtil videre bærer arbejdstitlen Den Sociale Antologi - med underoverskriften "det, der samler nationen" - som er sat til at udkomme i november på Det Poetiske Bureaus Forlag med bl.a. mig som redaktør. Det kan sige sig selv, at en sådan titel - jeg ville aldrig have valgt overskriften selv, for jeg véd, hvad konsekvenserne af dén disposition nemt kan blive - kalder på visse energier i det almindeligvis venstreorienterede forfattermiljø, og det er i og for sig godt nok. Hvis ikke det skrivende folk kan sætte ord på tidens frustrationer og irritationsmomenter, hvem kan så? Men i dette tilfælde er netop dét lige så meget problemet, som det er velsignelsen, for mens jeg bestemt ikke kan være uenig med bidragyderne i, at der er kræfter på spil for øjeblikket, som kalder på en klar, stærk stillingtagen, er jeg ikke nødvendigvis enig med mange af deltagerne i faconen. Lad mig understrege, at det, der følger, står for min helt egen regning, og at jeg kun er én ud af flere tovholdere - jeg udtaler mig således ikke "på redaktionens vegne". Men jeg synes simpelthen, at meget af det stof, som er kommet ind, er impotent.

Det fører selvfølgelig over i en større diskussion om, hvad politisk kunst bør være i 2011, og lad os endelig tage den, for den er rasende vigtig. Er den blotte, bare protest nok - en dyd i sig selv - eller fordrer det, at man laver kunst, at man også forpligter sig på dens vegne? Og i så fald: Hvad indebærer dét?

Selvfølgelig starter alt i denne sammenhæng med indigNationen: Kvalmen over fejlslagen socialpolitik, statsautoriseret racisme, borgerlig hæderlighed, der er gået i forrådnelse, politiske anslag mod ytringsfriheden osv. osv. En følelse, jeg deler med alle mine skrivende, musicerende og malende fæller i kunstmiljøet, hvorfor jeg da også kan forstå, at man umiddelbart har lyst til at reagere ret primalt på dén impuls: Kort sagt SKRIGE SIN FORPULEDE AFMAGT UD OVER HUSTAGENE!!! Hvilket mange af bogprojektets bidragydere da også har gjort - typisk med nik i retning af tre lyriske retninger fra 70'erne: Knækprosaen, arbejderpoesien, som den bl.a. var repræsenteret af Carl Scharnberg, og Michael Strunges energiske punklyrik i Skrigerne.

Denne type lyrik har det da også med at gøre sig godt på scenerne, når den foredrages tilstrækkeligt kompetent og sammenbidt foran en flok gerne lettere beduggede ligesindede: Hvem kan være uenig? Og hvem har ind imellem ikke brug for lidt aflad? Problemet melder sig blot, når man vil videre i teksten: Overbevise de ikke allerede overbeviste, vinde genklang hos det lyriske parnas og - sidst, men ikke mindst, rokke bare en smule ved de magthavere, man raser imod. Den slags kræver, at man ikke blot præsenterer noget nyt, så det kan mærkes, men har både argumenterne og den formelle bevidsthed i orden. Den indre svinehund lader sig ikke overbevise af, at man peger hånende på den og kalder den en indre svinehund - det ved den godt, den er, den skammer sig ikke, og det eneste, der kan rokke den, er at gå ind og prikke kirurgisk til de ømme punkter i dens psykologi, den tror, ingen andre kender til. Her nytter det ikke at være endimensionel, for monstret lader sig ikke bekæmpe med sine egne våben.

Vil man have parnasset - først og fremmest vel en Hr. Bukdahl i tale - nytter det heller ikke at være endimensionel i sin tankegang og formtænkning. Meget har jeg sagt og skrevet om denne herre i tidens løb, men jeg har aldrig mistænkt ham for at være borgerlig. Til gengæld kræver det at gå til ham - og kolleger i lignende positioner - at man har noget sprælsk og ikke mindst nyt at præsentere. Dét er opkogt 70'er-lyrik ikke.

Og endelig er der VKO-politikerne på Christiansborg, der allerede gennem 10 år har demonstreret, at de nærmest kan afvise al moderne protestkunst ved at kigge sig køligt tilbage over skuldrene, nævne ét eller andet om lilla bléer og hønsestrik og lade gennemsnittet af befolkningen træffe dommen over "de dersens hengemte hippiehoveder". Evt. kan de gøre, som de også ynder at gøre, nemlig at skære i støtten til projekter, som ikke støtter op omkring deres dagsordener. Hvilket gør det så meget desto vigtigere at komme med kunstneriske protester, der fungerer, her og nu!

Og dermed begynder vi at nærme os omridset af netop en kunstnerisk protest, der (formoder jeg) fungerer. Ikke at jeg har en opskrift på, hvad der skal stoppes i kagen: Det forbandede er, at dén må enhver - da tiden ikke ligefrem er domineret af fælles strømninger - hitte ud af alt efter sine personlige behov. Men jeg ser dog tre kriterier tegne sig, der bør være i orden uanset hvad.

1) Make it new!

Den kladde til "det politiske kunstværk", flertallet stadig slæber rundt med i hovedet - dvs. den overleverede fra 70'erne - må simpelthen skrottes. Ikke at der ikke fandtes fin politisk kunst i 70'erne, som endda er blevet stående - se blot på f.eks. Røde Mor, Ivan Malinowski og Kurt Trampedach - men mit råd må være: Lær af strategierne, ikke af formen. Så snart noget begynder at lugte af hønsestrik, er latterliggørelsen og dermed glemslen lige om hjørnet. Nej, tag udgangspunkt i det mest spændende og radikale, som sker i 2011, og væv det, du vil sige, ind i en progressiv videreførelse af - eller kvalificeret protest mod - dette. Det burde være muligt. Prøv det.

2) Kommunikér!

Det er fint nok, at Lars Skinnebach har forpligtet de få købere af bogen Øvelser og rituelle tekster til ikke at spise andet end grøntsager i en vis periode - et både sympatisk og praktisk tiltag, der gør, at han har sit på det rene. Men stoffet i bogen er stadig utilgængeligt for det store antal mennesker, der skal rykkes før det batter af noget, og det hjælper heller ikke rigtigt noget, at en kernegruppe på måske 50-100 læsere ved, at ens "lighed mellem termer som en del af en almen strategi, der anskuer digtningen fra en ontologisk tilgangsvinkel" dækker over et socialistisk standpunkt - det sidstnævnte er en fælde, jeg selv befandt mig i gennem flere år. Vil man noget med de udsagn, man fremsætter, må de gerne være komplekse og kunstnerisk interessante, men trods alt bør de formuleres i et sprog, man ikke skal have en magistergrad i litteratur for at afkode. Er det muligt? Spørg Poul Henningsen, Kjeld Abell og Hans Scherfig. Spørg Lorca, Brecht og Ginsberg.

3) Firkanter skærer man sig på

Det gælder dig, det gælder læseren. Er svinehunden slet og ret ond? Gå til den med dén holdning, og den bider. Er svinehunden angst? Jeg garanterer ikke succes, men du kan jo prøve at nærme dig den med dén indstilling for at se, hvad der sker. Det er det bedste kort, du har, i hvert fald. Sort og hvid gør lige blind, som man siger, og starter man med at afbryde enhver dialog ud over den rene tilsvining, får man krig og intet andet. Hvilket man i øvrigt beder om.

Skrevet er skrevet, og for mit vedkommende er valgt valgt. Først og fremmest ud fra de tekster, der i højere eller mindre grad kan leve op til det ovenstående. Og lad mig sige det sådan: Bogen bliver, hvis det står til mig, mere en destillation af tendenser, der peger i en konstruktiv retning, end den genfødsel af dansk, politisk litteratur, den måske burde have været. Det sidste ville have krævet et stærkere stof at arbejde ud fra.

Men værd at købe og læse, dét bliver den. Også trods mine sure opstød.

Alligevel: Streng jer an, folkens. Streng jer an, hvis I mener det seriøst. Bare med henblik på den næste, ikke nødvendigvis givne mulighed, ikk?

Og tro mig: Det ligger lige så meget mig som jer på sinde, at krudtet er helt tørt næste gang.

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 12: Spids Nøgenhat

2011-07-19T02:07:00.000-07:00

Alle historier får en ende. Også min engang. Om forhåbentligvis lang tid.

Når den dag kommer, så hold en uformel ceremoni. Saml slægt og venner. Dem, der har en grund til at tro, jeg elskede dem. For min skyld kan det godt være i kirken, for det kan lige så godt være i dén slags gudshus som ethvert andet. Jeg er dybest set panteist og tror, at alle trosretninger til syvende og sidst peger på det samme. Så altså: Kirken? Hvorfor ikke? Men på mine betingelser. Der skal kun synges én salme, nemlig "Dejlig er Jorden" - har altid godt kunnet lide det kosmiske sug i dén skiderik af en sang - og præsten skal holde kæft. Jeg mindes stadig Pastor Cemiks skodtale over min mormor, og pokker om jeg vil lade nogen, jeg sandsynligvis aldrig har kendt - muligvis en komplet idiot - få det sidste ord. Nej, lad dem, der har lyst til at holde en tale, læse et digt eller synge en sang, stå frem, og lad dét være prædiken nok.

Kyl mig så i ovnen, mens der udveksles minder, drikkes kaffe, bælles øl, ryges fed eller hvad pokker folk nu har lyst til. Lad mig, hvis jeg skulle hænge i luften, vide, at livet fortsætter, og at det er godt sådan. For pokker: Det er jo ikke jordens undergang eller noget. Og når mit jordiske hylster er brændt, så hæld det - på lovlig eller ulovlig vis - i Gudenåen. Efter alt andet er blevet målt og vejet er jeg nået frem til den konklusion, at det er der, det hører til. Det er da også et gravmæle, der vil noget, kan man sige.

Men lige én ting mere: Når "prædikenen" er holdt, og jeg skal til at slæbes ud i den dersens vampyrtaxa, så hiv en skrammet ghettoblaster frem, skru op på 11 og spil den her sang:

Når Spindelvævene Blomstrer

Når spindelvævene blomstrer næste gang,
vil du se denne hånd.
Den vil skabe dig en menneskefugl,
som lokker med sin sang
og dræber alle dem, der kommer nær
og tror, du er noget, som bare hænder.

Nu er ulvene forsvundet.
En bjergmand stables op i din stue.
En figur med kvindebryster hænger spejle på din dør
og dræber alle dem, der kommer nær
og tror, du er noget, som bare hænder.

Når spindelvævene blomstrer næste gang,
klædes du i fosterkåbe.
Fra gravenes menneskehuler hviskes om din sjæl.
De dræber alle dem, der kommer nær
og tror, du er noget, som bare hænder.

Sangen blev skrevet i 1978 af Tømrerclaus og Birgit Boline Erfurt, men det er den mere syrede, kosmiske udgave fra Spids Nøgenhats album En Mærkelig Kop Te (Orpheus, 2001), jeg vil vugge med til fra det hinsides. Én gang til vil jeg svælge i Gufs luftige stemme, de bølgende guitarer og autoharpen, der drejer lige lukt ud i evigheden. I det hele taget elsker jeg ubetinget dette album, som, med fikspunkter i Alrune Rod og Skousen & Ingemann, er én stor overskridelse af virkelighedens snævre rammer. Typisk gennem stofferne - en ting, jeg bevidst har ladet ligge i denne inkarnation - men alligevel: Jeg har altid sagtens kunnet nikke vidende og bekræftende med på linjer som:

"På det drømmeplan, hvor du har din færden,
er evigheden en alvorlig sag.
Du kan prøve, om du kan udholde smerten,
men du holder næppe een dag.

Så giv dog slip, menneske,
før det er for sent,
før alting vender tilbage
til dig"

("Giv Slip")

Jeg elsker de tæpper af fuzz og orgel, der omfavner hver eneste perfekt formede, udsyrede tone i herlige numre som "Det Psykedeliske Tapet", "Smukke Pige" og "Hvad Har Du Taget?". Jeg elsker den måde, selve musikken kan løfte selv den mest jordslåede og tunge sjæl på - uden stimulanser! Jeg elsker i det hele taget den måde, dét album sætter én af lige uden for porten til uendeligheden på.

Så jeg vil gerne have det med hele vejen. Ja, bogstaveligt talt. Kyl den gamle, slidte vinylkopi af En Mærkelig Kop Te, jeg personligt har fået af Aron, i hatten af mig, inden låget bliver smækket. Men køb en kopi af albummet selv og vid, at også det væsentligste i min ånd er i rillerne på dén plade. Ikke uden grund var der engang, jeg ikke kunne holde mig fra at digte videre på "Når Spindelvævene...":

Når spindelvævene blomstrer næste gang,
tændes lys i din mund,
og ravne svæver ud med kolde kløer og hårde næb,
der dræber alle dem, som kommer nær
og tror, at du er noget, som bare hænder.

Der er havblik på din klode,
og kontinenter skurrer i dit hoved,
og bølger søger kilder, former hvirvler i dit blik,
der drukner alle dem, som kommer nær
og tror, at du er noget, som bare hænder.

Når spindelvævene blomstrer næste gang,
vil hver gravhøj stå i brand,
og markerne vil danse om din krop med gyldent hår,
der kvæler alle dem, som kommer nær
og tror, at du er noget, som bare hænder.

Men nok om dét.

Inden da er der stadigvæk liv, der skal leves - og masser af musik, som skal høres.

Vi ses, hvor der stadig er grønt. I tidens toneklang.

Plader, som ændrede mit liv. Del 11: PJ Harvey

2011-07-18T23:48:00.000-07:00

Begreber som "slægt" og "hjemstavn" er nok temmelig fjerne begreber for de fleste i min generation. Slægtsbegrebet er blevet scramblet godt og grundigt af skilsmisser, geografisk mobilitet og egoisme på tværs af generationerne, mens hjemstavnen typisk bare er det, man med vold og magt flygter fra for aldrig at vende tilbage: Stikker éns historie dybere end her og nu, ved man det typisk ikke, for familiernes ældre historie har normalt fortonet sig i senere tiders anekdoter. Det moderne menneskes personlige fortælling - inklusive forudgående slægtled - går med andre ord sjældent mere end ca. 70 år tilbage i tiden.

Dér stod jeg selv engang. Ja, så sent som i efteråret 2006. Ikke at jeg nogen sinde havde fornægtet det, jeg kom fra, selvom også jeg var flygtet fra Voel - ja, i det hele taget Silkeborgegnen - med eftertryk. Og gennem 90'erne havde overskridelsen af det, jeg var, imidlertid været vigtigere end forståelsen, og gennem det meste af 00'erne havde jeg, som førnævnt, befundet mig i en art eksistentiel coma, hvor selve overlevelsen havde været alfa og omega. Da dén fortog sig, vågnede jeg op til den situation, at jeg lige pludselig var 32 år gammel og reelt vidste meget lidt om hvem, jeg var. Skulle min livshistorie fortsætte i bare et nogenlunde sikkert gænge, havde jeg behov for forståelse og forankring - det var ikke længere nok bare at være "ein Ding an Sich".

For jeg var jo noget. Meget af det, jeg var, kunne jeg se kom fra mine forældre. Andet havde jeg tillært mig i min frigørelsesproces ved at bade mig i litteratur, musik, filosofi, metafysik, billedkunst, politik, historie, you name it. Og så alligevel var der væsentlige indre sammenhænge, jeg ikke forstod, og folk i mit nærmeste bagland, jeg aldrig havde lært at fatte til bunds. Som f.eks. min farmor, som, da hun levede, havde vakt lige dele kærlighed og vrede, og som det nu føltes på tide at lægge ordentligt i graven.

Så slægtsforskningen blev min nye passion. Særligt efter jeg i sommeren 2007 var blevet alene igen og manglede noget at fylde de lange, triste efterårsnætter ud med. Arkiver blev gennembladret, sider blev googlet, ældre slægtninge blev opsøgt - og det i en sådan grad, at mit engagement i Geiger, som før da havde fyldt næsten alt, begyndte at fortage sig på ubestemt tid.

Når jeg ser tilbage, kom det næste vendepunkt i mit liv i august 2007, hvor jeg besøgte et par slægtninge, som stadig boede på min tipoldefars gård i flækken Grølsted ca. 15 kilometer fra Voel. Dels blev det perspektiv, at mit genom beviseligt havde cirklet rundt på min hjemegn gennem næsten 400 år, meget konkret, mens jeg badede mig i deres viden og historier. I sig selv store sager. Men noget andet kom også til at stå klart: At løsningen på min efterhånden længerevarende frustration over Aalborg, som jeg dengang havde boet i gennem næsten 13 år, ikke var at vende hjem. For der var intet at vende hjem til. Den gamle slægtsgård lå som en ø fra en svunden tid i et område, hvor stort set alt var blevet opkøbt af det forpulede røvhul til Låsby Svendsen, som havde solgt det videre til svære sociale tilfælde med det uvægerlige resultat, at min hjemstavn var blevet forvandlet til en rygende ruinhob. I det nærliggende Fårvang, hvor jeg havde gået i skole, var næsten alle butikker lukket ned, industrien var på retur og jeg genkendte ingen ansigter på gaden: Alle, der, ligesom jeg, havde bare den mindste smule initiativ i sig, var flyttet forlængst. Og så var der den der underlige dialekt, Ejvind, som min slægtning hed, talte... Jeg forstod den knapt nok. Indtil det lige pludselig gik op for mig, at jeg selv havde talt den perfekt op til den dag, jeg kom i skole...

Nogle måneder senere fik min farfar en blodprop i hjernen, som gjorde, at han ikke blot begyndte at fortone sig som person, men også - som den sidste, jeg virkelig kendte på den egn - var nødt til at flytte fra Voel.

Hjemme i Aalborg stod grammofonen mere og mere stille, mens bunkerne af digte hobede sig op. Det var bare ikke der, man kunne lufte dem. Ikke dengang, i hvert fald. Det stod også klart for mig, at de sidste brikker i mysteriet omkring min farmor måtte findes i København, hvor hun var født og havde levet sine første år. Og da jeg i kortere tid fik en ny kæreste, som, ligesom et par af mine venner, var på vej derover, var sagen afgjort: Mit liv måtte skifte scene. Lejligheden i Aalborg Øst blev opsagt, en ny blev fundet i Søborg, og så blev der ellers bestilt flyttevogn.

I august 2008 stod jeg så i den nye by, parat til både at afdække og udvikle nye lag i min historie. I starten en forfrossen og ensom affære, for København viste sig også at være en hjemstavn af den type, hvor tilflyttere blev mødt med en vis skepsis: Kun i Store Magleby og Dragør, som min farmors slægt stammede fra, skulle jeg bare nævne et par velvalgte navne fra mit stamtræ for at føle mig velkommen. Ellers fulgte der en vis kamp for at "komme ind i varmen". Men det lykkedes. Jeg blev. Og jeg begyndte efterhånden at føle mig hjemme, få nye venner og komme ind i andre sammenhænge. En proces, som i virkeligheden stadig foregår den dag i dag - overvær den selv både her og ude i byen...

Lydsporet til dén på sin vis hårde overgang var britiske PJ Harveys album White Chalk (Island, 2007) - et album, som dog mere indfangede end igangsatte processen. Harvey selv havde taget springet fra en opvækst i det relativt isolerede, landlige Dorset til en kunstnerisk karriere, som førte hende hjemløst rundt i verdens metropoler, og dén udvikling og fremmedgørelse var White Chalk én lang reaktion på.

Hvor hendes helt tidlige plader - Dry, Rid of Me og 4-Track Demos - havde været rasende støjpunk-angreb og de næste (heriblandt klassikerne To Bring You My Love og Is This Desire?) opvisninger i mere eller mindre eksperimenterende storbyblues, afslørede dette album en mere tyst, akustisk og afdæmpet, men ikke mindre mørk og intens, side af Harveys talent. Der var støvregn, dug i kornet, blæst på klinterne og stilhed under stjernerne i rillerne. Eller sagt på en anden måde: Tidligere havde Harveys produktion været udpræget horisontal i sit fokus. Udslag af en rasende og fabulerende personlighed med overskud, som ville ud og væk. White Chalk, derimod, viste en Harvey, som vendte tilbage til den jord, hun var vokset op af, og, med et vertikalt fokus, gjorde sig til en slags medium for alle dem, som var kommet før hende. Der var spor af såvel kristen som keltisk mytologi i teksterne, og såvel stilheden som elementernes rasen løb gennem teksterne, som var én lang konfrontation med hendes egen plads i universets masterplan - med forgængeligheden, rødderne, døden. Altsammen filtreret gennem en stemme, som, modsat tidligere tiders skrigen og growlen, pludselig var lys, skrøbelig og alfeagtigt. Bevares: Man fornemmede selvfølgelig hele tiden, at Polly Jean havde været ude i verden. Der var ekkoer af Cocteau Twins, Brian Wilson, Nick Cave og delta blues i de 11 sange. Alligevel - som coverfotoet af Harvey i en bevidst gammeldags dragt, glimrende illustrerede - var White Chalk om noget lyden af en sangerinde, som åbnede brystkassen og stak mikrofonen helt ind til sit DNA.

Selvom der overordnet set er tale om en rigtig dejlig, helstøbt plade, som jeg stadigvæk hører ofte - hvem kan ikke nyde f.eks. Beach Boys i helvede-visionen "The Devil" og den tyste, rugende "Dear Darkness" - er der specielt én sang på White Chalk, som har sat sig permanent fast i min sjæls øregange og nærmest er blevet min personlige slagsang. Nemlig det rullende, vagt Bob Dylan- og Bruce Springsteen-inspirerede titelnummer, der om noget er flygtningens hyldest til den forladte hjemstavn. Og samtidig en blank anerkendelse af den skyldfølelse, der følger med at være en af dem, der svigter rødderne og rejser væk:

"White chalk hills are all I've known
White chalk hills will rot my bones
White chalk sticking to my shoes
White chalk playing as a child with you

White chalk sat against time
White chalk cutting down the sea line
I know Mary's by the surf
On a path cut 1500 years ago

And I know these chalk hills will rot my bones

Dorset's cliffs meet at the sea
Where I walked
(Our unborn child in me)
White chalk
(Poor scattered land)

Scratch my palms
There's blood on my hands"

Selv fordanskede jeg teksten i oktober sidste år og gav den titlen

Muldjord

Muldjord pisker mod min kind.
Muldjord lukker orme ind.
Muldjord heler mine sår.
Muldjord drysser af mig, når jeg går.

Muldjord, kolde, våde skød.
Muldjord, møllesten og levebrød.
Muldjord, stille sjælemord.
Muldjord, du er slægtens tavse kor,

og jeg véd, at vestenvinden
vil slette mine spor.

Muldjord sendte mig afsted.
Mine lænder tog din fremtid med.
Muldjord, braklagt, tør og bleg,
se min hånd - den bløder på dig.

Og trods det, at jeg blev henvist til at søge mine eventyr andre steder i verden end dét, jeg kom fra, så lur mig, om elementerne derhjemme ikke, ligesom kalken i Dorset vil sluge PJ Harveys knogler, engang vil komme til at vugge mine ben ind i evigheden...

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 10: yoyooyoy

2011-07-18T01:43:00.000-07:00

Det var ved juletid 2005. I den langstrakte arbejdsløshedsperiode, som havde efterfulgt færdiggørelsen af mit speciale, havde jeg - i øvrigt uden på noget tidspunkt at tjene en jante på det - været med til at gøre Musiktidsskriftet Geiger til landets førende blad, når det kom til progressiv musik af nærmest enhver art. Det var imidlertid også nærmest det eneste, som havde holdt mig kørende. På alle andre felter havde mit liv været en ørkenvandring. Over 1000 ansøgninger var gennem årene blevet sendt ud, uden at jeg havde været til så meget som én samtale. Familien var begyndt at forholde sig til mig med lige dele irritation og bekymring. Min farmor var død, og jeg havde simpelthen ikke et intakt nok følelsesregister til at forholde mig til det. Jeg havde pådraget mig en socialfobi, som gjorde det svært for mig bare at gå over til købmanden i Nørre Tranders for at handle ind. Og så var der mit nye forhold, som jeg ikke formåede at lægge det i, jeg gerne ville, fordi jeg var angst til døden for at elske nogen. Ikke mindst mig selv.

Jeg havde arbejdet mig selv op i et hjørne, og jeg vidste det.

Selv Geiger var begyndt at føles som en sur pligt. De underspillede magtkampe, som til sidst skulle føre til min afgang fra redaktionen, var allerede igang, og jeg syntes efterhånden, at alle de cd'er, jeg modtog, lød ens: Som Radiohead med en lille smule Sonic Youth ind over.

Så var det, at en gut, som jeg kendte fra dengang, han spillede i Aalborg-bandet Tritonus, sendte mig en mail, hvor han nævnte, at der vist nok eksisterede et musikerkollektiv ved navn yoyooyoy, som lavede nogle ret interessante ting. "Well, here goes nothing", tænkte jeg og lagde kursen ind forbi deres hjemmeside. Der solgte de en sød lille, hjemmelavet cd-r komplet med glansbilleder og guldglimmer, som jeg da heller ikke kunne lade være med at hente hjem. Hvad pokker: Den kostede kun 100 kroner og var dobbelt, så selvom jeg ikke vidste en dart om indholdet, var det eventuelle tab da til at leve med.

Titlen var Glædelig Fugl, og det drejede sig om en opsamling af materiale fra sammenslutningens mange projekter, som medlemmet Anders Lauge Meldgaard havde fundet på sin harddisk og ønsket at give en mere fast form. Det fik det så som en julegave til yoyooyoys dengang ganske få lyttere, og sættet, som for længst er udgået af ethvert katalog, kom så vidt, jeg husker, kun i 20-25 eksemplarer. Men ét af dem ændrede altså et liv, og det var mit!

I forvejen havde yoyooyoy, som foruden Meldgaard den dag i dag består af Toke Tietze Mortensen, Andreas Führer og Johannes Lund, markeret sig i det stille med albums fra bands som Fjernsyn Fjernsyn, Slutspurt, Blob Back Fahrenheit og Kirsten Ketsjer – The Rockband, men mest af alt inden for en jazzet sfære, som dengang ikke fik specielt meget opmærksomhed fra min side. Glædelig Fugl ændrede alt dét med ét slag, for hvor både electronicaen og indierocken på dét tidspunkt var døde genrer for mig, viste denne spraglede blandede bolsjer fra den store, kreative familie, hvor de enkelte medlemmer allerede fra starten havde arbejdet sammen på kryds og tværs i utallige sammenhænge, der så blev samlet under yoyooyoy-paraplyen, sig at være det mest spændende og originale, jeg havde hørt i årevis. Ikke fordi agendaen – at underholde fra diverse skæve og eksperimenterende vinkler – egentlig var så dyb, men fordi personerne bag udgivelsen lå inde med en fantasi og musikalsk åbenhed uden lige: Hvert eneste nummer på udgivelsen var en større eller mindre overraskelse for mine efterhånden gamle, halvtrætte ører, som mente at have hørt alt bedre før.

Ingredienserne var for det meste klare nok – free jazz krydret med ægte, uspoleret punk-attitude og elektronisk know how - men grupperingen gik alligevel radikalt til værks helt ned på formniveauet. Og der blev tydeligvis leget til den helt store guldmedalje. Leget, så verden, som man kendte den, blev tåget i kanterne.

Hvor sammensat – og hvor godt – materialet var, kan glimrende eksemplificeres med The Motherships ”Electro Acoustic Exp”, der nærmest tog sig ud som en imaginær rejse i det ydre lydrum. Her lagdes der ud med en langsomt stigende stringer, der bevægede sig gennem et luftigt univers fyldt med raslende, ringlende lyde – og netop som man var ved at blive lullet hen, knækkede det hele over i en meteorstorm af frenetiske trommer, skrig, skrål og skinger, forvrænget guitar. Eller Supermelles pragtfulde ”Den Dejlige Skude Mary”, der med blid saxofon, stift slentrende elektrorytmik og tilbagelænet rytmeguitar tog sig ud som det manglende led mellem Kraftwerk, Tortoise og Bent Fabricius-Bjerre! Den slags voldsomme stilbrud var nærmere normen end undtagelsen på Glædelig Fugl, og for det meste lykkedes det at få de sære fugle op at flyve. Men der var også mere stilrene ting at finde, om end de ofte pegede i herligt forvirrende retninger – som Henrik Bischoff and the Double A Boys' ”Du Ka Sku Da Ikke Bare Skride”, der var et komplet hormonpumpet, temmelig fedt hardcorenummer, BM Konditoques' elastiske breakbeat-workout ”Mezzavorte” og Forkerts ”Klampenborg Kastrup Jamaica”, der kombinerer big band-jazz med en slavisk folkemelodi-fornemmelse og et stadigt fyldigere, kraftigere flow, der synes at nikke til Ravels dundermarch ”Bolero”. Eller for den sags skyld Slutspurts grotesk forvrængede ”Ryst Posen Lillemor”, hvis malstrøm af smadrede trommer, kamikaze-guitar og bevidst elendig computerlyd placerede sig på det punkt midt i 70'erne, hvor den mest moderne og nihilistiske del af syrerocken knækkede over i den første industrial. Et ekstremistisk højdepunkt indtil næste nummer – Anders og Tokes ”Mad Ape Bitfucked” – som væltede ud af højttalerne med samme pulveriserende lydtryk og opfindsomhed som de bedste ting fra Digital Hardcores storhedstid! Og så var man endda ovre i den afdeling, hvor der tydeligvis var blevet lagt både ambition og arbejdstid i tingene.

Mange af anretningerne var lettere af natur – ikke mindst MC Friskluft & BM Konditoques ”Weißbier, Weißbier” og The Motherships ”The Rap”, som begge var eksempler på løs, laset og givetvis totalt improviseret hip hop, der skrællede ethvert lag af lakering og homeboy-attitude af genren. Og måske bedst af alt BM Konditoques ”Hen + Rik”, som simpelthen var en smule dagligstuesnak om mobiltelefoni, der var blevet hakket i stykker og organiseret med stor komisk effekt.

Glædelig Fugl krævede en del af sin lytter - alt fra fordybelse over fladpandet humor og hærværksglæde til indsigt i et meget bredt spektrum af genrer. Den krævede også, at man tog det pjattede seriøst og alvoren med et gran salt. Men den solgte samtidig sig selv med så stort et overskud af fantasi, vitalitet og charme, at jeg nærmest fra det ene øjeblik til det andet lod den idéforladte rockundergrund blive, hvor den var, og fulgte mine nye ledestjerner med en næsten stalker-agtig entusiasme.

Interviews blev sat op, og de to første - med Kirsten Ketsjer og Fjernsyn Fjernsyn - endte i monumentale drukture, der fuldstændig opløste skellene mellem bands og skribent. Også som mennesker kom yoyooyoy med en gejst og et overskud, jeg havde savnet som ind i helvede i min indebrændte aalborgensiske hverdag, og jeg omfavnede det med liv og sjæl. Så snart nogen fra grupperingen var så meget som bare i nærheden, stod jeg der for at lytte og hænge ud backstage, og selvom det kan lyde åndssvagt, at jeg så op til folk, som var endda betragteligt yngre end mig selv, var det i realiteten det, jeg gjorde. yoyooyoy lærte den mand, som havde ligget i emotionel respirator siden '99, at leve og turde igen. Jeg takkede med rosende - og altid oprigtige, om end i et par situationer kiksede - skriverier en masse, som lagde grundstenen til, at grupperingen i dag sågar har været i Danmarks Trægeste Musikblad: Gaffa!

Også i min hverdag kunne det føles. Jeg fik en fod ind på arbejdsmarkedet igen, jeg formåede at elske den kæreste, jeg i så høj grad havde forsømt, og såvel mine skriverier for Geiger som de digte, jeg dengang mest lagde i skrivebordsskuffen, fik en mere personlig, åben, vild og fri karakter. Der blev sat noget i gang, som ikke kunne stoppes, og som både logisk og uvægerligt førte mig frem til den person, jeg er i dag - også selvom jeg både skulle skifte by, job, miljø og private omstændigheder, før processen var til ende.

Selvom kontakten med yoyooyoy aldrig udmøntede sig i egentlige venskaber - og berøringsfladen generelt har været mindre efter jeg stoppede på Geiger - vil jeg derfor altid føle den dybeste taknemmelighed over de to-tre altafgørende somre, hvor deres og mine veje for alvor krydsedes.

Og ikke mindst over den glædelige fugl, der pludselig viste sig over vandene med et eksotisk og saftigt olivenblad i næbbet...

Tak!

(Next up: PJ Harvey: White Chalk og Spids Nøgenhat: En Mærkelig Kop Te)

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 9: Gastr del Sol

2011-07-02T09:23:00.000-07:00

Jeg har prøvet at være død.

Det var jeg faktisk i over seks år. Fra sommeren 1999 til julen 2005.

Ikke forstået på den måde, at jeg i mellemtiden nåede at blive til knogler og støv. På overfladen fungerede jeg udmærket. Jeg kom til de ting, jeg skulle, og passede de venskaber og amourøse relationer, jeg afhang af. Hjertet pumpede også upåklageligt videre.

Men jeg var død. Kunne ikke elske. Havde intet initiativ. Var ligeglad med konsekvenserne af mine handlinger. Spiste. Drak. Trak vejret. Havde sex. Skrev, men mindst muligt om mig selv, for hvad var der at skrive om? Og så foretog jeg mig ellers ikke så voldsomt meget andet.

Dødsfaldet startede i februar 1999, hvor det ikke gik længere mellem min daværende kæreste - den første, jeg var gået med til at flytte sammen med - og jeg. Det kan blive en lang og pinagtigt privat historie, hvis jeg giver los - og det vil jeg ikke - men lad mig sige det sådan, at jeg sårede et menneske, jeg dengang stadig elskede over alt på jorden, meget dybt, og jeg i lang tid bagefter ikke kunne kigge ind i et spejl uden at have lyst til at pulverisere det.

I august, mens jeg stadig holdt stand i vores fælles, nu næsten tomme lejlighed, døde min mormor. Bare sådan lige. Fik et hjertestop efter en gang havearbejde i 30 graders varme. For mig var hun inkarnationen af den sidste rest af barndommens tryghed og varme, og selvom jeg på det tidspunkt reagerede relativt fattet - "hun ønskede jo ikke selv at blive mere end 75 og kom nænsomt herfra" - skred alt sammen indadtil. Den dag, vi lagde hende i jorden, var der solformørkelse ved højlys dag, og præsten ved Gødvad Kirke, som tydeligvis hellere ville være udenfor med infrarøde briller på, talte mere om den end hende. Jeg tilgiver aldrig det svin - heller ikke selvom han senere selv er død! Da kisten, som jeg var med til at bære, var sat i rustvognen, knækkede jeg. Helt ind i mit DNA. Gik nogle skridt, til ingen kunne se mig, og brød sammen i gruset i en krampegråd, som skulle vise sig at blive det sidste ordentlige livstegn fra mig i lang, lang tid. Så sundede jeg mig, fandt selskabet, satte mig ind i bilen og kørte væk fra mig selv.

Samme måned satte jeg sidste punktum i mit speciale. I oktober, mens jeg fyldte flyttekasser i den gamle lejlighed for at flytte midlertidigt ud til en kammerat, forsvarede jeg det til en i øvrigt fin karakter. Og så gik jeg ellers ud i en lang, indifferent uvished og flere måneder, der bare gik med at kigge ind i hvide vægge og slå tid ihjel.

I alle disse stunder blev jeg vel dybest set holdt oppe af én eneste cd: Gastr del Sols Camoufleur (Drag City, 1998). Mit hjerte i den farlige periode, hvor jeg slet ikke havde ét.

Gastr del Sol var en duo fra Chicago, som var vokset ud af det samme rødder som det helt centrale postrock-band Tortoise. Således havde det ene medlem, David Grubbs, været med i denne gruppes stilskabende forgængere Bastro og Squirrel Bait. O'Rourke, derimod, havde en længere række soloudgivelser i drone- og avantgardefeltet bag sig, da han kom med i 1994, og over en række albums og ep'er i de følgende år skabte de to en primært akustisk, meget fragmenteret musik, som i lige dele var klassisk singer-songwriting og opklippet elektronisk eksperimentalmusik. Forsøg, som virkede enormt interessante på papiret, men nok var mere specielle end gode, når man rent faktisk hørte dem.

På Camoufleur, der vist allerede fra starten var tænkt som bandets svanesang, allierede duoen sig med glitch/click'n'cut-pioneren Markus Popp fra Oval, som stod for mange af de meditative elektroniske indslag rundt omkring på albummet. Men først og fremmest - og det kan lyde absurd - var Camoufleur en formidabel popplade. Ikke "pop" forstået som Spice Girls eller Sash!, men hele den bløde, tilbagelænede fornemmelse på albummet trak - ud over til amerikanske freakfolk-originaler som Robbie Basho og John Fahey - tydelige tråde tilbage til de tidlige 70'eres soft rock, som den bl.a. kunne høres hos The Carpenters. At det dybest set var to hårdkogte avantgardister, som leverede musikken, fornægtede sig dog ikke, og det var det fine ved albummet. Ud over Popps elektroniske manipulationer og klange, som ikke fyldte alverden, når det kom til stykket, var lyden på albummet meget basal og akustisk, ligesom selve sangene i og for sig var ganske catchy. Men de var også meget kringlede, krogede, skæve og messende: Soft pop som filtreret gennem enten et solidt mescalin-trip eller to geniale, konceptuelt tænkende bevidstheder. I virkeligheden måske lidt begge dele...

Bare hør - evt. på YouTube, hvor det meste af albummet kan prøvesmages - den hvirvlende "The Seasons Reverse", hvor nedmixet funk-guitar, myldrende trommer, forsagte akustiske strenge, kraftfuld kornet og rullende olietønder søger sammen i en art arktisk tropicana. Eller "Black Horse" - en slags spøgelse af en sydamerikansk folkesang - som nærmest er bygget omvendt op med forspillet sidst, optrapningen i midten og den fuldt swingende, melodiske kulmination først. Så er der countrynummeret "Mouth Canyon", der cirkler rundt i sin egen melankolske ørken-stilhed med steelguitar, som fortoner sig ud i horisonten, og elektroniske droner, der bobler og stikker under O'Rourkes indfølte, meget nøgne vokal. Der er den rystende intime, lavmælte "Each Dream is an Example", som fortoner sig i et hjemsøgt kor, og piano-balladen "Blues Subtitled No Sense of Wonder", der gennemkrydses af hakkende skrivemaskiner, fjerne, alarm-agtige droner og døsig, verdensfjern sang, før den forløses i et rørende brus af orgel og blæsere. Læg dertil den vaklende, valseagtige Lied "A Puff of Dew" og afslutningsnummeret "Bauchredner", som indledes med adskillige minutters minimalistisk guitar-cirklen, før man pludselig befinder sig i et medrivende, tv-tema-agtigt groove, og du har et album, som uhyre elegant låner ældgamle, klichéfyldte formler og serverer dem for dig på helt nye måder. Du har også en - trods visse højenergiske indslag - meget introspektiv plade, som hele tiden truer med at gå ned i have af såvel støj som stilhed. Alene af den grund var Camoufleur ALBUMMET for mig dengang i '99!

Men så var der også Grubbs' tekster, som - med den legesyge sprogfetishist Gertrude Stein som det mest umiddelbare forbillede - sendte sonder ud i fortabelsen, uvisheden, intetheden og døden, men hele tiden lige nøjagtigt formåede at hænge fast på denne side af "virkeligheden". Som i "Each Dream...":

"Free advice is adjusted to market price
One dollar symbolic

Sensuous detail, meet sensuous detail meet
Scene upon scene
Compress the day's events

Sensuous detail, meet sensuous detail
The candle meditates
Compress the day's events

A louse of a spouse is spice
For lice
Meditate

Corpse as corpse as corpse as corpse as corpse"

Eller endnu mere desillusioneret i "Blues Entitled...":

"Most blues are subtitled either no sense of wonder
Or no sense of scale

For example: I was sleeping
subtitled "I have no idea how long"
subtitled "I don't care how long"
subtitled, "why not untitled"
I have dozens of titles"

At det lyriske rum på Camoufleur var så tomt, som det var, og på én eller anden måde helt ude over at være forpint, var ren balsam for en sjæl, som på ét plan var ophørt med at eksistere, men i allerhøjeste grad gik igen. Væk (i hvert fald for en stund) var behovet for teenage-årenes Weltschmerz-dyrkende koryfæer - fra Ian Curtis over Andrew Eldritch til Robert Smith. Ingen af dem kunne række ind i min specielle skyggetilstand og fortælle mig noget konstruktivt. Men David Grubbs kunne. Her var en sjæl, der på samme måde havde set lys og mørke opløse sig i hinanden, og som havde fundet ud af at eksistere med ingenting som grundvilkår. Og med teksten til "Mouth Canyon" bragte han håb tilbage til en mand, for hvem selve idéen om håb var kollapset, i ét enkelt, nedbarberet, uendeligt stærkt billede:

"Transparent is ok
Transparent is ok
Transparent is ok if you
Place me
At the horizon

Transparent is ok if you
Place me
At the horizon

Twelve noon at the Twig & Leaf
Three PM
Ohio Street

Ten in the evening
Almost any place
Six miles beneath the ocean

I could send myself
Traveling
And touch myself

It's a bullseye

And transparent
Is ok"

Både Grubbs og O'Rourke lavede senere meget stærke soloplader, og den dag i dag er de fortsat spændende kunstnere, hvis gøren og laden - som for begges vedkommende bygger videre på det univers, de definerede med Camoufleur - stadig er værd at følge. Specielt Jims Eureka!" (1999) og "Insignificance" (2001) kan på det bestemteste anbefales. Men ingen af dem har igen bedrevet et album, som - med så enkle og diskrete midler - har kunnet vække døde mænd til live og hele i hvert fald nogle af deres sår.

Det var imidlertid en helt anden gruppering - og denne gang sågar en dansk af slagsen - som flere år senere lærte mig at leve for alvor igen. Kollektivets navn var/er yoyooyoy, og den altafgørende humørpille bar navnet Glædelig Fugl...

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 8: Atari Teenage Riot

2011-07-02T03:10:00.000-07:00

Hvad kom først? Var det 25-års-krisen? Var det følelsen af, at en masse år bare var gået op i skæg og ballade, og at man ikke havde en skid andet at vise frem end en standardiseret stambog ude på Universitetet? Var det den begyndende kvalme over alle de glittede, postmoderne facader og den metertykke ironi, når man jo godt vidste, at der - som altid - lurede regulære problemer under overfladen, der kaldte på handling?

Det er svært at rekonstruere forløbet i dag, for selv dengang var der næppe kun ét svar, men én ting er sikkert: I løbet af 1998 meldte der sig for mig - og sikkert en masse andre - en helt anden alvor end før i årtiet. Der blev stadig festet og danset råddent, når lejligheden bød sig, men mere og mere tid blev tilbragt derhjemme i tavs grublen over den fremtid, jeg indtil da kun havde skænket meget få tanker. For pokker: Indtil '89 havde jeg ikke haft nogen grund til at tro, at jeg ville ende som andet end nuklear grillmad, og efter den tid havde det været mere end rigeligt for mig at leve i nuet. Men som sagt: Jeg nærmede mig nu de 25, hvilket i mit hoved - dengang - betød, at jeg var ved at være voksen. Og spørgsmålet meldte sig uvægerligt: Hvilken slags voksen vil du være? Vil du købe dig et rækkehus, klippe hæk, drikke te, dyrke onsdagssex med konen og grine fåret, når nogen nævner alle de drømme og idealer, du havde i din ungdom? Vil du forfølge en karriere, spænde rundsave på albuerne og give pokker i familieliv og hjemlig hygge? Vil du gå til bunds og dyrke din egen bitterhed over livet bag nedrullede gardiner? Eller vil du ranke ryggen, grave ind til idealerne igen og omsider gøre noget ved dem?

For mig var der kun ét valg, jeg dengang kunne holde ud. Vel fik kammeraterne fra Voel, studiet og Revolution børn på stribe i den periode, mens de konsoliderede sig i forstæderne, men det var ikke den vej frem, jeg så for mit liv. Tværtimod var jeg pludselig blevet enormt ubehageligt selskab for den kæreste, jeg boede sammen med på det tidspunkt. Trods sine udadtil ganske autonome attituder var hun ikke så lidt af en redebygger, og mens det, vi omgav os med, mere og mere kom til at ligne et hjem, blev mit humør dårligere og dårligere. Jeg havde ikke ét gram borgerlighed skjult i mig, og jeg følte mig uforløst ad helvede til. Det, jeg havde brug for, var 1) at komme ud for at vise mig som kulturaktør og 2) udvide mine horisonter. Hvilket ikke harmonerede specielt godt med faste rammer og snigende bryllupsplaner. Jeg følte, at isen var ved at lukke sig over hovedet på mig, blev grebet af klaustrofobi og begyndte at fægte vildt for at holde vågen åben. Hvilket, set i bakspejlet, var synd for os begge to: Jeg burde have slået op, da frihedstrangen først meldte sig. Men kærlighed er ikke altid en nem størrelse at få has på, så vi humpede videre på må og få nogle måneder endnu.

Så meget sagt havde jeg alvorligt brug for en lyd, som kunne forme min frustrationer om til noget konstruktivt, og dem fandt - ironisk nok - min kæreste en dag, hun sad og skruede op og ned på radiokanalerne. Pludselig stod der et brøl af smadrede, frenetiske breakbeats, hysteriske skrig og tonsende guitarer ud i rummet, og vi standsede begge to spontant op for at kigge på hinanden med åbne munde: Hvad fanden var det her??? Svaret kom radioværten med: "Og det var så "Sick to Death" med Atari Teenage Riot!"

Se, dét var straks noget helt andet end de nye plader med Spiritualized og Manic Street Preachers, der var ved at drukne i melankoli og sødsuppestrygere, og de dejlige og spændende, men dybest set uskadelige postrock-skiver med Tortoise, Mogwai og Labradford, som ellers roterede på grammofonen. Det var hardcore - ingen tvivl om det - men hardcore, som fik vreden, energien og engagementet med uden at forfalde til genrens typiske ortodoksier. Bare det, at lydbilledet først og fremmest var elektronisk, gjorde en væsentlig forskel: Dead Kennedys havde sgu aldrig lydt sådan. Og ærligt talt virkede de lidt ferske i sammenligning med det lydmonster, som pludselig var hoppet ud af radioen.

Selvfølgelig foretog jeg straks al den research omkring gruppen, jeg kunne. Jeg fandt ud af, at den var en trio fra Berlin, som blev dannet i 1992 af rapperen Carl Crack, sangerinden og feministen Hanin Elias samt programmøren/anarkisten Alec Empire. De to sidstnævnte havde en fortid på rave-scenen, hvor de - ligesom mig selv i Mateaux-tiden - var stået af ræset, da stofferne gjorde deres indtog og forvandlede folk til spjættende zombier. De var også gamle punks, som bagefter satte sig for at splejse deres elektroniske kunnen sammen med hardcore-genrens energi, utilslørede politiske dagsordener og ikke mindst en sand Do It Yourself-attitude. De var der for at skabe revolution omkring sig - ikke (på det tidspunkt) for at mele deres egen kage og blive rockstjerner. Derfor lavede de bevidst musik, alle nemt kunne efterligne: Ligesom punken havde satset på tre akkorder, enhver idiot meget nemt kunne lære, lavede ATR deres dommedagslyde på grej, der var så billigt og nemt at betjene, at enhver præ-pubbe hjemme i værelset kunne være med. Og de startede naturligvis også deres eget uafhængige pladeselskab, Digital Hardcore Recordings, så den kommercielle del af pladebranchen ikke kunne lukrere på deres musik og forme den om til uskadelig underholdning.

I første ombæring, albummet Delete Yourself (1995), spillede gruppen stadig mest en lettere frenetisk/gotisk techno med voldsomme vokaler, men på næste udspil, The Future of War (DHR, 1997), havde ATR opnået en meget potent fusion af distortede, opspeede drill'n'bass-beats, samplede guitarer, dystre klangflader og råb en masse - det, der skulle gøre digital hardcore (opkaldt efter pladeselskabet) til en fuldgyldig genre i sig selv. Og der var da også begyndt at danne sig en scene omkring gruppen og selskabet: Syrehovedet Shizuo lavede spacede, men smadrede lydcollager, som i lige dele var hip hop og punk. Duoen Cobra Killer klippede bevidst amatøragtigt 60'er-soul og ekstremt smadrede beats sammen til surrealistiske partynumre med syrlige, feministiske tekster. EC8OR stod for en ganske ligefrem, men meget kompetent electropunk, mens Bomb20s ekstremt hurtige, rasende gabba gav selv ATR baghjul. Som sådan var scenen kun samlet i meget kort tid: Da jeg opdagede den i '98, var de mange stærke, farverige personligheder allerede ved at eksplodere i hovedet på hinanden - og specielt på Empire, som, selvom han havde indspillet en række spændende, fragmenterede avantgardeplader for mærket Mille Plateaux, tydeligvis havde ambitioner om at blive en gotisk rockstjerne i stil med Trent Reznor fra Nine Inch Nails. Men i en kort periode beviste ATR og resten af holdet fra Digital Hardcore altså, at radikal politik stadig havde en plads i 90'ernes kulturlandskab, og at DIY-metoden stadig kunne fungere i den digitale tidsalder.

Min Bibel i dén sammenhæng var netop The Future of War. Igen ikke et jævnt album - det mister i den grad fokus hen mod slutningen, og inden da har man forlængst hørt de to numre, gruppen dybest set var i stand til at lave: Det hyperenergiske, elektroniske smadderpunk-nummer og den mere lurende, dystopiske midttempo-sang. Men de var gode begge to, og det var lige præcis den skærsild af lyd og protest, jeg havde behov for på dét tidspunkt af mit liv.

Bevares: Som tekstforfatter havde Empire ikke opfundet den dybe tallerken. Hvor netop Jello Biafra fra Dead Kennedys kunne skrive socialt indigneret lyrik, der så ok ud på et stykke papir, kunne sangskriveren i ATR med rette mistænkes for bare at skrive slagord og løse linjer ned, der efterfølgende bare blev tvunget til at passe med musikken. Og teksterne, der blev skreget på gebrokkent tysk-engelsk, var ét stort virvar af nihilistiske, feministiske og anarkistiske signaler, som ikke altid stod lige godt til hinanden. Empires senere bemærkninger om, at The Future of War i virkeligheden var et konceptalbum om højteknologisk krigsførelse, fandt da heller ikke ret meget dækning på selve pladen, hvor der på skift langedes ud mod pressen, racismen, magtmennesket, politiet, "systemet", staten, ja, hvad har vi? Faktisk var ordene endda meget uklare, selvom de blev råbt nok så højt. For bare at tage et udpluk fra ovennævnte "Sick to Death":

"Nation against nation!!!!!!
Nobody speaks up but we are laughing!!!!!!!!
Nationalism against nationalism!!!!!!!!
Burn Berlin burn!!!!!!!!
As we got bigger the others get weaker!

Fuck a 1.000.000 trendy hardcore members!!!!!!
Never talk! Always listen!
I won't be afraid of the new time!!!!!!!!!!!!!!!!!

BURN BERLIN BURN!!!!!!!! Burn Berlin burn!!!!!!!!!!
Burn Berlin burn!!!!!!!!!! Burn Berlin burn!!!!!!!!"

Men det virkede jo, gjorde det, lortet! Højoktan-numre som "Get Up While You Can", "Fuck All", "P.R.E.S.S." og "You Can't Hold Us Back" gav én lyst til at give magtstrukturerne i sin forløjede, undertrykkende omverden fingeren og kaste brosten mod butiksruder. Og mens Crack messede "Destroy 2000 years of culture" på nummeret af samme navn, fik man sgu lyst til at tæppebombe alt det lort, menneskeheden havde bygget op omkring sig, og starte ordentligt forfra. På dén måde opfyldte ATR's musik klart sin mission: Havde man, som jeg, mistet sin vrede og orienteringsevne en smule, mens 90'er-festen stod på, kunne man med garanti finde den igen her i en ny, aktualiseret form. Og for purunge teenagere, som lige havde opdaget bagsiden af medaljen, var The Future of War manna fra himlen: Et tidehverv indenfor protestmusikken, som måske var mindre afklaret og velformuleret end hos Bob Dylan eller Joe Strummer, men ikke mindre kraftfuldt.

Selv fandt jeg lige pludselig mig selv i gang med at skrive på en lang, begejstret artikel om Digital Hardcore Recordings, der blev efterfulgt af én om krautrock, én om Cabaret Voltaire, én om Nick Drake og en stor stak anmeldelser. Nu skulle idioterne derude, som troede, at Oasis stadig havde relevans i nogen helst sammenhæng, fandeme have noget at vide om ordentlig musik med nerve og budskaber! Men netop som jeg skulle til at fotokopiere 50 eksemplarer til uddeling på 1000Fryd for egen regning - FUCK Gaffa og alle de andre reaktionære, reklame-forpestede lortemedier! - kom en anden gammel Voel-dreng og fanzine-redaktør fra Underground-tiden, Robert Christensen, pludselig forbi, så manuskripterne og besluttede sig for, at stoffet godt kunne tåle at komme ud i et større oplag. På rimelige betingelser.

Så tro det eller ej: I første omgang var den ændring, Atari Teenage Riots digitale vredesudbrud affødte i mit liv, dén, at Musiktidsskriftet Geiger, som kom til at fylde de næste 10 år af mit liv, opstod. I længden var konsekvenserne, som antydet, meget større, men det kommer vi til.

For pludselig havde jeg ikke længere brug for kamp. Jeg havde akut brug for healing og renselse. Og dét fandt jeg i form af Gastr del Sols Camoufleur...

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 7: Pulp

2011-07-01T08:07:00.000-07:00

I 1998 havde mangt og meget ændret sig siden de herrens år 1989 og 1990. Også personligt. Sidst i 1990, efter jeg var startet på gymnasiet i Silkeborg, var mine forældre gået fra hinanden, og lad mig sige det sådan, at jeg i en længere periode var nødt til at gå mere op i andres Weltschmerz end min egen. Nys tilflyttet Silkeborg kæmpede jeg mig gennem tre ret miserable år på en udpræget konservativ undervisningsinstitution, mens jeg, for at gøre noget sundt, spillede og skrev på livet løs. Gennem nogle mutationer - først som punkorkester, siden via en kortvarig industrial-fase - var resterne af Rough Riders endt som hardtrance-trioen Mateaux, der kom så langt, at vi spillede gigs på V58 i Århus og Rytmeposten i Odense, fik en demo spillet af Katrine Ring på DR og vistnok endte med at få et nummer med på en amerikansk compilation, jeg aldrig har set. Men kemien var skrøbelig, for min sensibilitet var mere til punk end techno, og i starten af 1995 - efter et gig i Skanderborg, hvor folk var så bedøvede af ecstasy, at de sad op ad murene og savlede - fik jeg nok af dansekulturen for en rum tid. Underground standsede definitivt i 1993, da redaktionen var blevet for lille, men til gengæld fik jeg mine første digte i Hvedekorn på omtrent samme tidspunkt. Samme tidspunkt, i øvrigt, som den gamle Voel-klike holdt sin sidste sommer-komsammen i Nørre Vorupør, festede igennem som aldrig før - og stort set gik hver til sit bagefter...

I sommeren 1994 rykkede jeg til Aalborg for at studere dansk, men måske mest af alt finde ud af, hvem pokker jeg selv var midt i alt det her. I det hele taget genopfinde "Steffen", hvis det var muligt. Operationen lykkedes. Husker stadig med begejstring en storartet rustur til Voersaa, hvor flere nye, længerevarende venskaber blev grundlagt, jeg oplevede min første brusende, voksne forelskelse, og jeg i det hele taget - for første gang i mange år - følte, at jeg hørte til. For pokker: Bare det at høre flere andre juble over, at Enhedslisten kom over spærregrænsen, da årets valg blev vist på tv'et i stuen! Og så det lækre, postmoderne lydspor, der uden skelen spændte fra Bowie over Shit & Chanel til Blur og Suede!

Og så ventede de fede år ellers. For studiet var bestemt ikke det eneste sted i Aalborg, jeg følte mig hjemme på. Der var 1000Fryd i Kattesundet, hvor man på en god aften kunne støde ind i det flinke crew fra Tritonus, Rock Caféen i Gaden, hvor man kunne danse råddent til den nyeste grunge, og Rock Nielsen samme sted, som var noget blødere, men stadig var et godt sted at score uden at kaste op over musikudvalget. Først og fremmest var der dog Revolution på Maren Turis Gade, som den hårde kerne fra alle de andre steder altid endte med at gå på for at danse til cremen af tidens tungrock, indie og techno: Repertoiret spændte, på bedste postmoderne vis, fra Aretha Franklin over Pulp og Rage Against the Machine til Beastie Boys og Underworld. Her blev jeg nærmest stamkunde - og endte med at knytte lige så mange kontakter frem i tid, som på studiet. For vel var jeg lidt ældre end kernepublikummet, som nærmest var mindreårigt, men så meget desto mere kunne jeg score lette points på at have en viden, som rakte længere tilbage end Nirvanas første album. Og det, at alle - selv de mest håbløse - drømte at blive kunstnere dernede, var så meget desto mere hensigtsmæssigt for mig, der i hvert fald med en vis ret kunne påstå at være én!

Årene på Revolution tågede derfor ud i én lang, opspeedet fest. Vel var jeg klar og på, når studiets alvor meldte sig, men i weekenderne handlede det bare om at hælde et par liter papvin i løgnhalsen, traske fra Frydendal ned til midtbyen, finde den rigtige trappe op og så ellers GÅ AMOK!!! Der blev kysset, der blev danset råddent og aggressivt, der blev eksperimenteret på livet løs i de billige senge ude i byen. Stoffer var der også for dem, der ville have det, men bortset fra et par chillumsug, når det bød sig, holdt jeg mig selv fri af dén del af showet. Jeg morede mig jo, og det havde jeg fucking grund til, for jeg havde jo overlevet bomben, ikke? Og efter 10 års borgerligt tyranni havde Nyrup-regeringen sørget for, at der blæste blidere vinde over hele Dannevang. Der var opsving, alvor og politik var (næsten) passé, alt var muligt og skulle prøves! Men hvorfor sætte festen over styr ved at fylde sig med lort? Så meget ræson havde jeg trods alt midt i min hedonistiske højsommer!

Men festen sluttede. Jeg har længe tænkt over hvornår. For mange var det sikkert først dengang, Al-Qaeda sendte flyene ind i World Trade Center. For mig var det et faktum efter ulykken på Roskilde Festival i 2000, hvor ni folk - mens min daværende kæreste og jeg så på i baggrunden - blev dræbt af en blanding af dårligt føre, utilstrækkelige sikkerhedshensyn og en perverteret, hensynsløs bonderøvsversion af den tonser-mentalitet, som havde hersket på Revolution. Der gik det for alvor op for mig, at den lige-gyldighed (bemærk orddelingen), som havde været 90'ernes brændstof, havde et rigtig grimt biprodukt, nemlig den kynisme, der kom til at sætte dagsordenen i 00'erne... Men allerede i 1997 var faresignalerne tydelige. Inden for kort tid lukkede Revolution og P4 i P1, som begge havde været samlingspunkter i "de gode år", og i England, som ellers havde holdt den alternative musikfane højt, da grungen tonede ud, blev kvaliteten af de nye bands, som dukkede op, ringere og ringere. Ingen tvivl om, at Blur, Suede, Pulp, Manic Street Preachers, Radiohead og sågar Oasis var bands, som ville blive stående på sigt, men Cast? Kula Shaker? Hurricane #1? For pokker, da!

Og mens nedturen på indiescenen fortsatte indtil den nåede det punkt, hvor den ikke længere var et alternativ til noget som helst, skiftede MTV brat hest, begyndte at spille tonsvis af R&B og hype en gruppe britiske popsild, som hed Spice Girls, hvis slagord - ud over det dubiøse "girl power!" - var: "Pop is back!!!".

Jo, festen var forbi før år 2000. Og Pulp - med den mest brillante rocksatiriker siden Ray Davies, Jarvis Cocker, i spidsen - var nok den første til at registrere krisetegnene på albummet This is Hardcore (1998).

Han havde muligvis også mere på spil, end jeg selv havde. Han var fiskehandlerens søn fra Sheffield, som siden 1978 - punk-tiden, for pokker! - med Pulp havde forsøgt at skabe sig en overbevisende karriere som musiker, men aldrig havde følt, at han passede ind i noget før måske i 1992, da albummet Separations (gruppens 3. på 15 år!) meldte sig midt i britpop-bølgens spæde opstart. I 1983 havde gruppen lavet Scott Walker-agtig fløjlspop midt i en gotisk tid, og i '86 havde gruppen satset på en mere dyster, folkpræget sound, mens C86-generationen igen satte strøm til guitarerne. Men med den vagt elektroniske Separations lavede gruppen omsider noget, der var af tiden, og de næste fem år var i dén grad en fest i Pulp-land. Cocker selv var på én gang den kroniske outsider - en rolle, han havde fundet sig tilpas i - og den småsjofle charmør, som på bedste James Bond-vis besang sovekammerets hemmeligheder. På overfladen, vel at mærke. Bag masken var der til enhver tid en ret besk, intelligent kommentator, som kunne vride hjerteskærende politiske, moralske og menneskelige pointer ud af selv det mest banale stof - nej, "Common People" handler ikke bare om at score i et supermarked, men er en benhård, eksistentiel kritik af det britiske klassesamfund!

Så meget sagt hang Cocker, ligesom resten af gruppen, ud til raves i starten af 90'erne, og da britpop-æraen var på sit højeste, kunne man altid finde Pulp på The Good Mixer i London, hvor også Blur, Elastica, til tider Oasis og andre kendisser fra tidens rockparnas hang ud. I en periode var bassisten Steve Mackey endda - selv i dét selskab - berygtet for sine hedonistiske privatfester!

Men i 1996/97 var festen i hvert fald forbi for Cocker. Selskabet krævede et nyt album oven på gennembruddet og mesterværket Different Class, og Pulp havde kun ét nummer, "Help the Aged", at gøre godt med. Det floppede, da det omsider udkom på single. Festerne på The Good Mixer var ikke længere det, de havde været, og Jarvis var på afvænning efter et eskalerende kokain-misbrug, så sangskrivningen gled ikke specielt glat. Og This is Hardcore (Island, 1998) er da også en højst ujævn affære - faktisk så ujævn, at albummet ikke er værdigt til at blive beskrevet som værk. Men de tre sange, som fungerede på det, var til gengæld så lammende hårde og rammende, at de - selv dengang - forskubbede mit indre tyngdepunkt et par meter hen mod 00'erne...

Først og fremmest netop "Help the Aged" - et så tilsyneladende uskadeligt og 60'er-solbeskinnet popnummer, som gruppen nogen sinde havde bedrevet - der på én gang var sangerens og britpop-ungdommens stævnemøde med alderdommen og dødeligheden. Selvfølgelig ikke uden et lummert aspekt - "help the aged" ses også som en opfordring til seksuelt samkvem mellem generationerne - men skriften på væggen er klar: "Help the aged / one time they were just like you, / drinking, smoking cigs and sniffing glue (...) And if you're looking very hard / behind the lines upon their face, / you may see where you are headed, / and it's such a lonely place..." Tak for kaffe! Tror pokker, at singlen floppede: Hvis der er én ting, unge ikke bryder sig om at blive mindet om, er det langtidsperspektiver!'

Endnu mørkere var åbningsnummeret på This is Hardcore, den ukarakteristisk hårde og klagende "The Fear", som ganske vist havde den vage soundtrack-fornemmelse, Pulps sange var kendetegnet af i den periode, men også en tyngde og en halvgotisk kant, som var uvant og - for lyttere af Different Class - næppe ret indbydende. Og med rette: Det er lyden af ensomme lejligheder, hvor "de lykkelige singler" onanerer sig i søvn med sprøjter, vinflasker og angst for fremtiden på sengebordet:

"This is our "Music from A Bachelors Den" -
the sound of loneliness turned up to ten.
A horror soundtrack from a stagnant water-bed
And it sounds just like this.
This is the sound of someone losing the plot -
making out that they're okay when they're not.
You're gonna like it,
but not a lot
and the chorus goes like this:

Oh baby,
here comes the fear again.
The end is near again.
A monkey's built a house on your back.
You can't get anyone to come in the sack
and here comes another panic attack
Oh here we go again."

Nummerets sidste toner er en stærkt forvrænget guitar, der vrider sig i en art kubistisk, smertefuld, forladt orgasme. Se, sådan stopper man en fest!

Men værst - og bedst - af alle albummets sange er det storladne, John Barry-samplende titelnummer, der lydmæssigt formår at forvandle noget, som sådan set er elegant, glitrende og dansabelt, til noget uhyre depressivt og monstrøst. For "This is Hardcore" er en nedtursang af dimensioner med sine synkende strygere, endeløst vemodige pianotoner og en Jarvis, der synger med en følelse af decideret kvalme i stemmen. Vel at mærke mens han foredrager en tekst, der lægges i munden på en aktør/pornoinstruktør, som får sine vildeste fantasier tilfredsstillet, men allerede undervejs sidder tilbage med en kvælende tomhedsfornemmelse:

"This is the eye of the storm.
It's what men in stained raincoats pay for but in here it is pure.
Yeah. This is the end of the line.
I've seen the storyline played out so many times before.
Oh that goes in there.
Then that goes in there.
Then that goes in there.
Then that goes in there. & then it's over. Oh, what a hell of a show
but what I want to know:
what exactly do you do for an encore? 'Cos this is Hardcore."

Sådan var 90'erne - i hvert fald for nogle af os.

Vi ræsede ud af 80'ernes sjælebur for at voldkneppe livet, mens livet voldkneppede os.

Vi jublede, stønnede og skrålede, mens det stod på.

Vi fik kvalme over os selv, da det sluttede. Og nej, der var ikke noget ekstranummer, som kunne blokere for hverken angeren eller realiteterne bagefter.

Og der sluttede årtiet så - ret beset - på tre modbydeligt rammende numre fra et album, der var træt til døden af at feste og, på godt og ondt, ikke skammede sig over at lette på solbrillerne og vise randene under øjnene frem.

Ingen kan nogen sinde få mig til at kalde This is Hardcore for et mesterværk, men ret beset er det heller ikke altid de bedste plader, som rykker én. Det er dem, der rummer tiden. Og der var flere albums i omløb dengang, som sendte nogle af de samme signaler - Manic Street Preachers' This is My Truth Tell Me Yours og Blurs Blur - men ingen af dem fortalte så tydeligt som Pulps, at det var på tide at standse op og ransage sig selv. Grundigt!

Nogle af os var langsomme. Vi vidste egentlig bedre, men kunne ikke give slip og lade os falde.

Det var os, som stod der i 2000 og 2001.

Jarvis var allerede et helt andet sted henne dengang, men kom aldrig så tæt på tidsånden igen.

I mellemtiden prøvede berlinske Atari Teenage Riot at skabe en ny.

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 6: Slowdive

2011-06-26T05:20:00.000-07:00

Det britiske shoegazer-band Slowdive kom ind i min bevidsthed i 1991efter flittig læsning af New Musical Express, men et eller andet sted føler jeg ikke, det er en specielt relevant oplysning. De er nemlig tidløse. Bogstaveligt talt. Når man hører deres musik, er det som om, den er gammel som tiden, men alligevel frisk som den nys faldne morgendug. Og selv mange år efter føles stort set hver tone, de nogen sinde indspillede, lige så indtrængende og relevant som nogen sinde. Indrømmet: Dengang i '90/'91 gjorde Ride måske umiddelbart mere indtryk med deres bløde, velformede støjrock-sange, og irske My Bloody Valentine virkede mere radikale med deres delikate små popnumre, som nænsomt svøbtes ind i lag på lag af støvsugerlarm. Men begge disse gruppers musik er ikke ældet på en god måde: Når man genhører deres plader i dag, melder der sig som oftest bare et nostalgisk smil og et lavmælt "det var dengang". Når man hører Slowdive, til gengæld, er "dengang" ligesom forsvundet: Viklet ind i det spind af andre tidsdimensioner og -horisonter Neil Halstead, Rachel Goswell og co. synes at bevæge sig så ubesværet rundt i. Derfor er jeg, når jeg skal omtale deres produktion, også nødt til at bevæge mig ind i andet end de person- og musikhistoriske felter, jeg (heldigvis!) typisk kan nøjes med.

Gruppen dannedes i Reading i '89, udsendte tre albums. Først som lidt en klon af The Cure, men allerede inden for det første år havde Slowdive fundet deres helt egen distinkte stil, som var melodisk, men samtidig i næsten absurd grad benyttede sig af effektpedaler og studiemanipulationer - og selvom bandet ikke som sådan var et barn af cd-alderen, var produktionerne altid så dybe og detaljerede, at de var som skabt for dét medie. Hvor meget af den anden klassiske shoegazer-musik blev forseglet i en tidslomme pga. det simple faktum, at de lydmæssige standarder bare ikke var de samme først i 90'erne, som de er nu. Men heller ikke teknisk set indspillede Slowdive ret meget, som ikke lige så godt kunne have været lagt ned på en harddisk i 2011.

Tre albums blev det til: Just for a Day (1991), som filtrede en relativt klassisk indielyd gennem tunge lag af distortion, ekko og rumklang, den på én gang mere dubbede og minimalistiske Souvlaki (1993) og det postrockede pionerværk Pygmalion (1995), hvor lyduniverset meget langt hen ad vejen var akustisk, men ekko og resonans blev brugt uhyre lydhørt i en lammende koncentreret musik, hvor stilheden betød mindst lige så meget som lyden. Forud for sidstnævnte plade blev der indspillet en række meget elektroniske demoer, som sagtens kunne have udgjort et selvstændigt album, men i stedet henslæber deres tilværelse på bootlegs og YouTube, ligesom Slowdive i starten af karrieren udsendte en række fine ep'er, som egentlig fortjener samme grad af opmærksomhed som de længere værker. Efter 1995, hvor bandet blev droppet af Alan McGees kriseramte Creation Records, som havde udsendt hele produktionen, omformedes resterne til de country-inspirerede Mojave 3, ligesom Halstead siden har udsendt soloting i ny og næ. Meget lidt af det, som siden er dukket op, har dog kunnet matche det, som blev udsendt i Slowdive-navnet.

Fordi kvalitetstærsklen var så høj, kan jeg reelt ikke pege på én Slowdive-plade, som ændrede mit liv. Gruppen gjorde. Bare tag selve teksternes indhold, som i reglen spændte fra kærlighed over keltisk mytologi til ren lydpoesi. Ligesom hos Cocteau Twins før dem - og dejlige Sigur Rós efter - var teksternes ordlyd dog aldrig det væsentlige: Den menneskelige stemme brugtes som et instrument, hvis opgave først og fremmest var at fremmane følelser og stemninger, og ofte var vokalsporene - ligesom især Halsteads guitarer - så indsovsede i overjordiske effekter, at man alligevel ikke kunne høre, hvad der blev sunget om. Så meget desto bedre, vil jeg tro. Ikke fordi de ord, jeg senere har set fra gruppens side, har været dårlige, men fordi de på dén måde unddrog sig rationel tolkning.

Og handlede Slowdive helt overordnet om noget, var det at undvige den verden, hvor alt kunne måles, vejes og puttes i kasser. Ikke nok med, at musikken - med dens hvide, kosmiske guitarstøj, svage pulseren og fjerne, æteriske stemmer - beskrev en knugende længsel ud mod usynlige dimensioner af enhver art. Den virkede og virker faktisk, for mit vedkommende, som en portal ud/ind til...noget.

Jeg ved ikke, hvad det lige præcis er, sangskriveren Halstead gjorde rigtigt, men jeg har en kategori af musik i min samling, jeg i mangel af bedre er nødt til at kalde sakral. Og med det menes der ikke, at den handler om noget guddommeligt, endsige har et rituelt præg (Current 93's maxi LAShTAL (1982) følger rytmemønstre, som ifølge magikeren Aleister Crowley skulle mane dæmoner frem, men trods mange års lytning er det mig bekendt ikke sket her endnu!). Kunst, der styrer så direkte efter målet, lykkes sjældent. Nej, det, jeg hentyder til, er musik, som på én eller anden måde rører mine spirituelle g-punkter, og dét er der bestemt ingen logik i. Meget af tiden aner de pågældende bands næppe, at det er de strenge, de spiller på. Buddhisten Steve Reich havde nok en idé, da han komponerede sin minimalmusik, som opererede med bittesmå forskydninger mellem gentagelse og udvikling, og resultatet blev da også noget, der blæste bevidstheden væk og hensatte én i en tilstand af ren væren. Men vidste U2 og Radiohead, at de skabte noget, som på et primalt plan - uden skelen til erindringer, tekster, metodik osv. - kunne hensætte mig til tårer, da de skrev henholdsvis "Where the Streets Have No Name" og "Exit Music (for a Film)"? Højst sandsynligt ikke. Og måske ville Halstead skabe små døre ud til andre dimensioner, da han arbejdede i Slowdive-regi, men at han rent faktisk gjorde det, er han muligvis den sidste til at være bevidst om.

Men lad mig sige det sådan, at Slowdives musik mere end nogen anden, jeg har hørt, har talt til den sjette sans, som åbenbart har været nedarvet i min mors familie gennem utallige generationer. Rolig, nu: Jeg ser ikke spøgelser hele tiden. Jeg kan i reglen ikke læse tanker. Jeg føler normalt ikke, at mit DNA forvandles til en trappestige, jeg kan stige ned ad så længe, at alt, jeg er, forsvinder i et blændende lyshav. Men jeg har - uden at ønske at besvære mine kære læsere med de nærmere detaljer - haft alle disse oplevelser, og hver gang i perioder, hvor Slowdives musik har optaget mig meget. Måske har den optaget mig, fordi de kræfter i mig var ved at boble op til overfladen? Måske har den udløst dem? Jeg aner det ærligt talt ikke. Det er også ligegyldigt på samme måde som spørgsmålet om, hvad der kom først: Hønen eller ægget. Oplevelserne indtraf - endda uden anvendelse af andre stimulanser end frisk luft og solid bondekost - og sådan er det.

Så for mig er essensen i Slowdives musik dens sakrale karakter. Uden endnu at kunne beskrive hvordan danner den en bro mellem min fysik (hørelsen, pulsen) og min dybeste spiritualitet. Dermed ikke sagt, at det altid er sådan, men jeg hører den meget sjældent frivilligt i sociale sammenhænge, for jeg ved aldrig helt, hvor jeg bliver ført hen. Heller ikke selvom jeg efterhånden kender hele bagkataloget til hudløshed.

For mig var Slowdive ikke shoegazer, ikke indie, ikke engang "musikere". De var magikere forklædt som underholdere. Og vil være det så længe optagelserne eksisterer. Må det blive for altid!

Anbefalet lytteliste:

1) Primal
2) Catch the Breeze
3) Machine Gun
4) Crazy for You
5) Avalyn I
6) Souvlaki Space Station
7) Dagger
8) Spanish Air
9) Rutti
10) Missing You

Slå evt. titlerne op på YouTube.

Og dermed nok sagt om det. I næste ombæring bliver alt med garanti jordbundet. I sjælden grad, faktisk.

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 5: Beastie Boys

2011-06-26T00:24:00.000-07:00

Når jeg husker tilbage, var 80'erne præget af koldkrigstankegang på et utal af måder. Ikke kun på den måde at os, som var børn og unge dengang, voksede op i skyggen af en sandsynlig dommedag - effekterne af dét fortjener et selvstændigt essay ved lejlighed - men også på den led, at grænserne mellem os og dem var meget udtalte uanset hvor, man færdedes. Også mellem ungdomskulturerne. Var man punker, kunne man ikke omgås poptøserne, som heavy-folket hadede, mens de selv blev set skævt til af hip hopperne, der ikke rigtigt var i kridthuset hos flipperne, som af KU-folket/yuppierne in spe blev anset for at være Djævelen selv. I praksis var man selvfølgelig nødt til at kunne omgås hinanden i hverdagen, og det var da heller ikke sådan, at man byggede atombomber i håndvaskene med henblik på at udslette de andre grupperinger. Men grænseskellene var tydelige - nogle gange også demonstrativt. Man levede i ét stort fjendebillede, så man opbyggede fjendebilleder. Da Gorbatjov introducerede ordene "glasnost" og "perestrojka" i '86, var det da også startskuddet på en lang udvikling, som ikke blot førte Østen og Vesten sammen på sigt, men også endte med at få betydning både menneskeligt og kulturelt. Alle blev gradvist mere åbne over for, hvad man følte og tænkte og talte om i de andre lejre, og jorden var gødet for 90'ernes postmodernisme med alle dens givtige genreblandinger og hybridformer, selvom den medfølgende ironi og holdningsløshed i sidste ende gjorde en brat ende på dén udvikling...

I sommeren '89 - nogle måneder før Murens fald - var alt dét dog stadig noget, som bare lå i luften. De fleste steder var der stadig pigtrådshegn rundt om lejrene, og selvom man i mange år havde brugt "postmodernisme" som buzz-word i universitetskredse, havde fænomenet på ingen måde nået det omfang, det ville få bare nogle få år senere. Dengang henviste det vist mest til, at Michael Strunge engang havde blandet Baudelaire og Bowie.

Og så var vi alligevel en klike ude på Lars Tyndskids ødemark - dvs. i Voel - som havde ladet barriererne krakelere. Sikkert mest af ren og skær nødvendighed. På hver vores facon følte vi, at vi ikke hørte hjemme mellem de brølende køer og gylledunstende marker, og det var vel det, vi - mere end noget andet - søgte sammen om. Dét og så ønsket om at skabe en tredje vej gennem vores ungdom. Vores jævnaldrende havde - med få øvrige undtagelser - valgt den ene af de to måder, man dengang kunne være ung på i Voel: Enten var de hoppet på knallerten for at tage ud og hærge i omegnen, eller også havde de parkeret deres fritid omme i håndboldhallen. Men allerede da vores klike, som på sit højdepunkt bestod af 7-8 drenge, nogle år før begyndte at samle sig, havde det stået klart, at vi ville noget andet. Der var et par år, hvor computere var samlingspunktet, før vi i løbet af '88 begyndte at spille Dungeons & Dragons og tage på lange indkøbsture til Århus og København for at købe nye sæt. Samme år begyndte ny og anderledes musik i almindelighed at fylde mindst lige så meget i vores bevidsthed som drager og elverfolk, og et års tid senere var der sågar begyndt at vandre bøger - Turéll, Strunge, Thomsen og den slags - rundt mellem flere af os. Men vores egentlige styrke var egentlig forskelligheden.

Bjarke og Fez var sådan set knallertdrenge, men også gennemsyrede af frihedstrang og udlængsel, og de hørte gerne knaldhård garagerock. Bo havde gradvist forvandlet sig fra en discodreng til et metalhovede af dimensioner. Christian kunne godt lide folk og singer-songwriting, men havde et overraskende stort, blødt punkt for house og hip hop. Robert var mest til de to sidstnævnte genrer, men også nysgerrig over for den punk, indie, goth, new wave og industrial, jeg gik rundt og fordøjede, mens alle de andres musik også i vekslende grader fandt deres plads i mit hjerte. Og pludselig føltes det egentlig ret naturligt at forsøge at kombinere alle de ting til noget nyt. Først startede vi et MC Einar-inspireret hip hop band, Rough Riders, som udviklede sig i en ganske mærkelig retning, da jeg begyndte at tilføje kolde lydflader, guitarstøj og meget depressive tekster til lydbilledet. Så kom til det over Robert, Christian og mig at starte et musikblad, førnævnte Underground, som, med små nik i kammeraternes retning, dækkede alle de genrer, vi hver især elskede, uden smålig skelen til barrierer. Et i ægte forstand postmoderne projekt, der måske mest var vokset ud af naturlige gensidige hensyn, men faktisk - med en pløjemark i Østjylland som udgangspunkt - spejlede den største musikalske udvikling i nyere tid, mens den var ved at ske i udlandet! Faktisk vil jeg sige det sådan, at selvom det, vi lavede, var dybt uprofessionelt og primitivt - og i dag glemt af de fleste andre end os selv - er Underground nok den ene sandt visionære ting, jeg har været med til at skabe i denne inkarnation!

Hvor visionær, vores tilgangsvinkel var, kom til at stå klart, da Beastie Boys slap deres andet album, Paul's Boutique (Capitol Records), samme år. På DR satte man en hel hip hop-aften af til at diskutere, hvad Fanden det nu var for en galskab, som havde ramt den før udelukkende så festglade, tonsende og underholdende trio fra Brooklyn, og meningerne var virkelig delte. Jeg kan ikke huske hvem, der sagde hvad, men én mente, at pladens sammenstød af hård guitar, funky beats, collage-former, mærkelige samples og hvad har vi ikke blot var rodet og ækel, men et sell out af dimensioner. En anden luftede en mild skepsis, men syntes nu nok, at der i det mindste var kommet et sjovt og originalt resultat ud af det. I Underground var vi for én gangs skyld rørende enige: Pladen kom fuldstændigt bag på os, men den var lige præcis det, vi havde gået og ventet på. Den skyllede som en tsunami ind over de sidste barrierer, vi hver især havde, og vi var ikke et sekund i tvivl om, at den repræsenterede det, der skulle komme, hvad dét så end var.

Og historien gav os - ikke de sure, genreortodokse hip hop-løg på DR - ret! Den tilstand, man senere kom til at omtale som "90'erne" - startede med ét stort, postnukleart brag på Paul's Boutique!

Men uventet var albummet altså. Som så meget andet i Beastie Boys' karriere. Da de startede som et - i øvrigt længe ikke ret godt - hardcore-band i 1979, var der næppe nogen, som ville have spået, at Michael Diamond (Mike D), Adam Yauch (MCA) og Adam Horowitz (Ad-Rock) ville komme til at sælge spandevis af plader og gå over i musikhistorien. Endsige lave hip hop. For pokker: Dengang eksisterede hip hop knapt nok, men var stadig en flygtig tanke i hovedet på pionerer som DJ Kool Herc, Afrika Bambataa og The Last Poets. Endda strengt isoleret i New Yorks sorte bydele, som Beastie Boys meget nemt kunne have sat livet på spil ved at bevæge sig ind i, for genren var ikke rigtigt blevet dokumenteret på vinyl endnu. Det var da også først i 1983, hvor et prank call udviklede sig til den atypiske 12" "Cookie Puss", at Beastie Boys kom til at lave noget, som mindede om hip hop. Stadig meget old school og bart, ganske vist, men skiven førte til en kontrakt med legendariske Def Jam Recordings og produceren Rick Rubin. Sammen med Run DMC og LL Cool J kom gruppens første album fra 1986, Licensed to Ill, til at danne skole inden for hip hoppens new school, hvor tungere og tungere beats blev fusioneret med guitarer og en mere hårdtpumpet rocksensibilitet. Men af de tre navne blev Beastie Boys så langt regnet for det mest tvivlsomme: Som white boys fra middelklassen (hvad de også var!), der kun havde fis, fisse, blær og sprut på hjernen. Hvilket man ikke bebrejde nogen, for hvad kunne man sige, når teksterne kun handlede om de emner, og gruppen i øvrigt havde en gigantisk oppustelig pik med sig på scenen?

I '89 var Beastie Boys derfor ikke længere noget stærkt papir. De havde en del - hvide - fans, som stadigvæk godt kunne tænke sig at se deres næste træk, men ingen forventede sig vist ligefrem en genkomst for fuld kraft. MCA, Ad-Rock og Mike D havde dog andre - og gennemtænkte - planer. De allierede sig med producerteamet Dust Brothers - indehavere af en rummelig sampler - og gav sig, som så mange gange siden, til at jamme frit løs i studiet, mens mændene bag pulten rodede arkiverne igennem for gode beats og udkast. Det kom der en del mere gennemarbejdede numre ud af samt en masse spændende fragmenter, de splejsede sammen i den suiteagtige genistreg "B-Boy Bouillabaisse". Fire billeder af gadepartier i Brooklyn blev klasket sammen til et omslag, og lidt tilfældigt - sandsynligvis - viste det af dem, som endte på forsiden, sig at afbilde en rodet fedtbiks ved navn Paul's Boutique. Den endte med at navngive albummet. Det var så det. Nu var de klar til at ramme verden.

Som i det hele taget ikke forstod hvad pokker, de havde gang i. Albummet blev slagtet stort set alle steder, det blev anmeldt, og forløbersinglen, "Hey Ladies", blev salgsmæssigt et flop af dimensioner. For pokker: Den var funky og underspillet! Hvad blev der af de dér lækre tonserguitarer på "Fight for Your Right to Party" og "No Sleep Till Brooklyn"? Nej, "skomager, bliv ved din læst!", blev der råbt på gadehjørnerne fra Harlem til Vesterbro.

Men ikke i pladestudierne rundt omkring. Rivalen Chuck D fra Public Enemy, som selv var på vej i en mere sammensat retning, tog grundige noter, og selv mere uventede kolleger fra Miles Davis til Henry Rollins stod frem i pressen for at forsvare det så uglesete album. Os fra Underground var ikke de eneste, der havde ører dengang!

Der var nu heller ikke meget ved det færdige album, som ikke fortjente et solidt forsvar. Ok, teksterne var ikke kommet så meget videre siden forgængeren. Det var stadig gruppens forkærlighed for actionfilm og villige damer, som blev råbt virtuost og rullende ud til verden for seks lungers fulde kraft. Enkelte steder - som på skæbneportrættet "Johnny Ryall" - viste gruppen dog en social samvittighed og empati, som klædte den, og i "Egg Man" blev der langet ud efter såvel racisme og stoffer. Men var der noget, der var spændende ved dem, var det dog deres postmoderne karakter, hvor så forskellige personligheder som Rambo, Son of Sam og Stanley Kubrick ubesværet kunne namedroppes inden for rammerne af det samme sikre, associerende flow. Her var gruppen flere år forud for sin tid, selvom den indre drengerøv altså stadigvæk ikke fornægtede sig.

Men så var der altså selve musikken, og den var ved grød uangribelig! Her havde man ikke længere en ulmende fornemmelse af, at gruppen var hvide snigløbere mod en sort musikkultur, for gruppen vedkendte sig fuldt og åbent deres hudfarve. Ikke blot ved stadig at bruge rockinstrumenter, men også ved at sample fra navne som Beatles ("The Sounds of Science") og Ramones ("High Plains Drifter"). Dermed fik deres musik en uhørt progressiv spændvidde: Ingen genre eller tradition var hellig, når gruppen klippede sine collager sammen på en måde, som ellers - jævnfør foregående artikel - mest var kendt fra industrielle navne som f.eks. Cabaret Voltaire. Og i tidligere tider ville man have kaldt den spraglede, komplekst sammensvejsede "B-Boy Bouilla Baisse", der egentlig var monteret på samme måde som side 2 af Beatles' Abbey Road og Pink Floyds "Atom Heart Mother", for "prog" med sine mange, bratte skift i tempo, motiv og stemning. Men uanset om man befandt sig på det pornosoundtrack-agtige åbningsnummer "To All the Girls", den tordnende metalliske "Looking Down the Barrel of a Gun", den absurd opbyggede "Sounds of Science", banjo-intermezzoet "5-Piece Chicken Dinner" eller midt i bouillabaissen, var det stadig uden tvivl et hip hop-album, man havde roterende på tallerkenen. Bare ét, der allerede havde foden langt inde i det følgende årti, og som allerede før Murens fald lagde våbnene, kiggede en større, rigere, åbnere og - også - mere forvirrende verden direkte ind i øjnene og sagde: "Lad os se, hvad vi kan bruge hinanden til".

Dét var den tilsyneladende utilgivelige forbrydelse, Beastie Boys begik i '89 med Paul's Boutique. En forbydelse, som blot et par år senere, hvor alle havde ufatteligt travlt med at melde ud, at de skam godt kunne lide pladen dengang, ikke blot var blevet tilgivet, men ophøjet til en heltedåd.

Men jeg er ærlig, når jeg siger, at der sad tre bonderøve i det mørke Jylland, som allerede kunne se skriften på væggen den sommer, og ikke blot bød udviklingen velkommen, men klappede hinanden så meget desto mere på skuldrene mens venskaber, som til dels var opstået af praktiske årsager, blev til noget, vi skulle komme til at huske og skatte på livstid. Mange folk har været inde over mit liv siden, men ingen - ingen - vil nogen sinde komme til at betyde så meget for mig som drengene fra Voel, som jeg ikke blot voksede op med, men var ved min side, da en mere farverig, dynamisk og lys æra åbnede sig for os alle sammen .

I Downtown, Moskva. I Downtown, Brooklyn. Og i Downtown, Ingensteder.

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 4: Cabaret Voltaire

2011-06-25T01:00:00.000-07:00

Live YMCA 27 10 79 (Rough Trade, 1980) - bedre kendt som Live at the YMCA - med Cabaret Voltaire fik jeg sådan set først op under neglene under en studietur til London i februar 1990, hvor jeg levede af vand og blødt brød, jeg sneg ned i plasticposer under morgenspisningen på det lurvede hotel, så jeg kunne brænde alle de penge, jeg havde med, af i HMV og ikke mindst Virgin Megastore. Jo, jeg så da andre interessante ting på dén tur - bagateller som Tower Bridge, Downing St. 10, British Museum og Churchills underjordiske bunker fra blitzen - men det, der gjorde indtryk, var altså at stå i Richard Bransons citadel og savle over det største udvalg af punk/new wave-plader, jeg til dato har set. Så hvor andre fyldte taskerne med T-shirts, hatte, postkort og souvenirs til far og mor, var mit udbytte, da færgen lagde fra Harwich, en lille, men dyrebar plasticpose fyldt med obskure titler fra Joy Division, New Order, The The og altså Sheffield-trioen Cabaret Voltaire, der i sin tid, sammen med Throbbing Gristle, havde været med til at grundlægge den genre, som fik overskriften "industrial".

Cabaret Voltaire kendte jeg i forvejen fra Jan Laursens formidable radioprogram Dr. Mabuses Rockkabinet, der stadig står for mig som det mest progressive rockshow, som nogen sinde har været sendt ud i den danske æter. Laursen selv var jo gammel avantgardepunker med stort A, og han kendte sin musikkultur ud og ind, så sad man klar ved båndoptageren, når han var i studiet, kunne man meget nemt redde sig guldkorn til ikke blot hele ugen, men også i visse tilfælde hele livet. Det bedste af dem alle var dog Cabaret Voltaires 1978-single "Nag Nag Nag", der ramte mit hoved som et skarpladt krydsermissil første gang, jeg hørte den. Igen én af disse "sådan kan man sgu da ikke lave musik"-oplevelser, der fik mig til at hoppe rundt på teenage-værelset i Voel af lige dele fryd og rædsel. Jeg har senere hørt, at Richard H. Kirk, Stephen Mallinder og Chris Watson indspillede nummeret som en art pastiche over 60'er-bandet The Seeds, men jeg kan stadig ikke få dét billede til at passe, for lydbilledet på "Nag Nag Nag" var - selv i 1989 - så nyt og fremmedartet. Vel var sangen bygget op omkring et lettere opspeedet garage-groove, men også hængt op på en dumpt pumpende rytmeboks, der hen mod slutningen blev bakket op af anslag på metal - flere år før nogen havde tænkt på Einstürzende Neubauten! Så var der Malllinders aggressive, forvrængede stemme, der lød som en robot fra det dybeste menneskelige helvede, og ikke mindst den dér totalt vanvittige, skærende støjdrone - var det en synth eller en afsindigt mishandlet guitar? - der hvilede over hele nummeret som en giftig atomsky. Selve lyden af enten ekstrem smerte eller ekstrem aggro. Selv i dag hænder jeg, at jeg sætter dén plade på i anledning af dødsfald, brud eller andre ekstreme nedturstilstande, for kun dén lyd kan tilnærmelsesvis begrebsliggøre det, jeg føler i den slags situationer. Et uforligneligt kosmisk skrig!!!

Jeg måtte have mere Cabaret Voltaire, måtte jeg, men det skete så altså først et lille års tid senere i London, og at det lige blev Live at the YMCA skyldtes vel først og fremmest, at "Nag Nag Nag" var på - om end, skulle det vise sig, i en noget slatten version, som var et af de svageste øjeblikke på albummet. Og i det hele taget var pladen en sælsom lytteoplevelse - dét, der faktisk var mest lærerigt for mig. For vel havde jeg stiftet bekendtskab med punkens do it yourself-dogme før: De første numre af fanzinet Underground - forløberen for det, man i dag kender som Geiger - havde vi allerede sommeren og efteråret før siddet hjemme på hinandens værelser i Voel og samlet med tape, saks, lim, papir og tusch. Men måske - om noget - mest inspireret af Sex Pistols og deres husdesigner Jamie Reid, som på alle punkter var hi-fi i forhold til den her mærkelige tingest, Cabaret Voltaire nu havde præsenteret mig for. Jeg mener: Selve coveret var helt hvidt med et grimt, udtværet stempel oppe i højre hjørne, og selve musikken lød som om, den var blevet optaget på en særdeles billig båndoptager gennem en endnu billigere mikrofon, som var placeret et tilfældigt sted ude i lokalet. Live at the YMCA - et spillested i London - var ikke blot lo-fi, men ligefrem det, man i dag ville kalde no-fi: Ikke produceret, ikke overdubbet, knapt nok - ud fra indpakningen at dømme - udgivet! Og det, jeg på den måde lærte - og som på sigt kom til at ændre mit liv - har jeg senere opsummeret i tre sætninger: "Kvalitet overlever alt", "teknik er en hæmsko" og "perfektion er en engel, der skranter".

For at opsummere Cabaret Voltaires situation i oktober 1979: Seks år før havde de tre medlemmer mødt hinanden på fodboldbanerne i den nedslidte, nordengelske industriby, hvor de - før dén subkultur fik en racistisk agenda - alle var skinheads. Men også atypiske skinheads på den måde, at de delte en meget bred og særpræget musiksmag. Når de mødtes, var det skiftevis albums med James Brown, Kraftwerk og Frank Zappa, nålene pløjede sig igennem, og de havde ligeledes en fælles forkærlighed for amerikansk beatlitteratur: Jack Kerouac, Allen Ginsberg og ikke mindst junkien William S. Burroughs, som ikke blot opmalede surrelle dommedagsvisioner i wide screen, men også var én af mændene bag den cut-up-metode, der stærkt inspirerede Cabaret Voltaire. En metode, som kort sagt gik ud på at skrive nogle tekster, klippe dem op i små bidder, sætte dem tilfældigt sammen igen og godkende resultatet som gyldigt med henblik på at undslippe de kontrolstrukturer, som ellers ligger implicit skjult i enhver litterær skaben. En metodik, de tre var overbeviste om kunne overføres på lyd og musik.

Nuvel: Gruppen kunne ikke spille så meget som en tone, og fremragende musikere blev ingen af dem i øvrigt senere, men Chris Watson havde da et par Revox-båndoptagere på sit loftsværelse, de kunne lege Jørgen Clevin på. Og her skabte bandet i de følgende år - mens glam- og progrock hærgede udenfor - den ene skiftevis larmende, skiftevis ildevarslende eller absurd fordrejede lydcollage efter den anden, mens Mallinder og Kirk gradvist lærte at spille lidt brugbare brokker på bas, guitar, kornet og hvad der nu ellers var i nærheden. En musik, der manglede alt med hensyn til teknik og professionalisme, men var så meget desto stærkere, når det kom til idéer og udtryk. I denne fase var Cabaret Voltaire bestemt ikke nogen guldrandet forretning. Musikken var så anderledes fra alt andet, som foregik på den tid, at det kun blev til et job i ny og næ på skiftende gallerier - og en legendarisk koncert i 1975, hvor gruppen rent faktisk forvildede sig ud på et rockspillested, endte med, at Mallinder fik bank af publikum og måtte hospitalsindlægges!

Ved punkens frembrud i 1976 mødte trioen dog en subkultur, som var anderledes positivt stemt over for dens musikalske udgydelser, og en art åndsbrødre fandt de med tiden i ikke blot Joy Division - Cabaret Voltaire var blandt de få udvalgte musikerkolleger, som var med til Ian Curtis' begravelse i maj 1980 - men specielt kunstnerkollektivet Throbbing Gristle fra Yorkshire, som dyrkede en lignende larmende, kakafonisk og grænseoverskridende musik med udgangspunkt i krautrock, avantgarde og Burroughs. TG havde deres eget, uafhængige pladeselskab, Industrial, hvor CV i 1980 fik udsendt kassetten 1974 - 1976 med et udvalg af indspilninger fra de isolerede år, og måske derfor blev, som nævnt, industrial-termen, som i dag henviser til en anderledes metallisk, velproduceret og poppet rockstil, til omkring disse to grupper. Alligevel blev det ikke Industrial men punkselskabet Rough Trade, som i 1978 tog mod til sig, signede Cabaret Voltaire og udsendte såvel debut-ep'en Extended Play og "Nag Nag Nag"-singlen som - i oktober 1979 - det mere end almindeligt glimrende album Mix-up.

Live at the YMCA var således blot gruppens andet album, og materialet var da også - med undtagelse af åbneren "Untitled", der senere i 1980 dukkede op som titelnummeret på mesterværket The Voice of America, og den eksklusive petitesse "Havoc" - hentet fra de tidlige Rough Trade-udgivelser. Man kan spørge sig selv om hvorfor, nogen skulle ønske sig en koncertoptagelse med så nyt et band - måske specielt set i lyset af, at den forstemte, gotiske atmosfære, som prægede tidens gigs, skabte en klaustrofobisk stemning på optagelserne og langt hen ad vejen fik det til at lyde som om, gruppen spillede for sig selv!

Nuvel: Der var også numre på Live at the YMCA, som døde i blandingen af dårlig akustik, ringe optagelsesstandard og manglende publikumsrespons. Specielt "Havoc" og lydcollagen "Baader Meinhof" fik ikke et ben til jorden og endte som pøle af indifferent mudder, og som førnævnt var "Nag Nag Nag" også meget langt fra at være det frådende energimonster live, som det var på plade. Men andre numre vandt så tilgæld ved at blive konfronteret med de specielle forhold. "Untitled" - en isnende, trøstesløs kommentar til den amerikanske atompolitik tilsat begravelsesagtige trommespor og en isnende klar, murrende guitar - virkede så meget desto mere prægnant i et rum, der lød som en kølig katakomb, og foran et publikum, som i forvejen virkede mere dødt end levende. "On Every Other Street", som føltes stiv og overbearbejdet på plade, blev på scenen for alvor det cruise igennem et forfaldent, anløbet bylandskab, den skulle være, og den hyperparanoide, skærende "The Set Up" fik også både mere punch, kant og nakkerislende nervær i det anderledes setting. Det atonale, men blændende cover af Velvet Undergrounds "Here She Comes Now" - monotont tikkende rytmeboks, en på én gang drømmende og voldsom mur af hvid guitarstøj og nogle direkte brutale keyboard-hug - blev først så massiv og majestætisk, som den burde være, her. Og Cabaret Voltaires udgave af The Seeds' "No Escape" - paranoid 60'er-pop overpøset med mere af den dommedagsstøj, man kendte fra "Nag Nag Nag" - kom også først rigtigt til live på The YMCA.

Mesterstykket på pladen er dog den lange, surrealistiske "Expect Nothing". En safari gennem en mørk, truende regnskov af stål og beton, hvor et mekaniseret exotica-beat og bjergtinder af guitarlarm følger én på vej, indtil man når til et kværnende klimaks, hvor Mallinders stadigt mere desperate råb bliver bombarderet med massive brådsøer af maskinstøj. Her lyder han som en druknende mand, der kæmper for sit liv. Og selvom Cabaret Voltaire - trods deres fascination af ekstreme tilstande af enhver art - aldrig var omgivet af den samme gotiske aura som kammeraterne i Joy Division og, ja, endda lå inde med et vist mål af sort, skæv humor, skulle det såmænd heller ikke undre mig, om han gjorde det. Enhver, der er villig til at tage en solid omgang bøllebank for deres kunst, må have én eller anden hellig mission med det, han eller hun laver!

Live at the YMCA er således, trods mudret lyd og tusindvis af bøffer undervejs, et ganske prægtigt koncertalbum. Og for at vende tilbage til det, jeg lærte af skiven: Det var her, jeg opdagede, at også lytteoplevelsen er fyldt med konventioner, som er til at lukke op at skide i. I dag dør folke i stimevis, hvis de hører noget, der ikke er produceret med digital perfektion i fucking surround sound i et pissedyrt, professionelt fucking studie i Los fucking Angeles. Og taber musikerne så meget som én tone på gulvet, er mange villige til at klynge de skyldige op på den nærmeste galgebakke. Men ret beset har musikalsk kvalitet ikke en døjt at gøre med, om alt i lydbilledet står krystalklart frem, eller om hvert anslag sidder millimeterperfekt. Er sangen, idéen, nerven der, kan skidtet for mit vedkommende lige så godt være optaget på en skrammet diktafon. Det kan sågar have sin charme. For "kvalitet overlever alt".

Og "teknik er en hæmsko". Ofte i hvert fald. Der er sådan set ikke noget i vejen med at have gået på konservatoriet og have øvet skalaer hele sit voksne liv, men jeg har så ofte måttet konstatere, at der sniger sig så mange vaneforestillinger ind under dét forløb, at mange, som gennemgår det, helt glemmer musikken i jagten på den perfekte klang og den ideelle akkordprogression. Hør Joey Satriani - verdens efter sigende dygtigste elektriske guitarist - og du lytter til dyr, gennemarbejdet tomhed. Tomme vaneforestillinger og overflødige artisterier i en ufatteligt lækker indpakning. Hør f.eks. Cabaret Voltaire, der ret beset simpelthen ikke kunne spille, og du møder ikke blot et band, der nærmest var nødt til at opfunde musikbegrebet fra bunden, så det passede til dem, men også tre mennesker, som spillede med en ufatteligt sammenbidt nerve, fordi de simpelthen ikke magtede andet. Der var ikke overskud til blær. De måtte på alle punkter koncentrere sig om essensen i det, de lavede. Dermed ikke sagt, at en instrumentalist i verdensklasse ikke kan skære sin musik helt ind til benet og levere noget nakkerislende originalt, stærkt og intenst. Den slags er helt sikkert set. Men jo mindre man kan rent teknisk, jo mere er man nødt til at klare sig på musikkens og idéernes levedygtighed. Bare spørg enhver sand punk- eller lo-fi-musiker om dét!

Endelig betød Live at the YMCA det for mig, at jeg på sigt kom til at fundere over, hvad perfektion i det hele taget er. Er perfektion fraværet af fejl? I så fald bliver målet med al musik - og kunst i det hele taget - at overtrumfe det menneskelige, for som levende, åndende væsener i en tumultarisk, omskiftelig verden er fejl ikke noget, vi kan eliminere: De melder sig af sig selv, når vi improviserer os vej gennem livet. Målet bliver at skabe en "engel" - en ideel entitet, der er befriet for den duft af kød, blod, lort, sved og dårlig ånde, vi er nødt til at finde os i og leve med. Men for mig er noget sådant ikke interessant. Måske er det bare mig, der er stupid og primitiv, men for mig er det netop alle de "urene" ting, som gør kunst interessant. Som rammer og bevæger mig. Dermed ikke sagt, at man ikke skal stræbe efter et vist mål af perfektion - i begrebet "kunst" ligger der, for mig, også en forpligtelse til at kunne noget, som trods alt ligger lidt ud over det sædvanlige. Ikke uden grund har jeg senere, i min egen digtning, konstant forsøgt at udvide min værktøjskasse og teknik. Men samtidig har jeg bevidst bestræbt mig på at manøvrere mig uden om det udsøgte - uden om blær, parfumeret skønhedsdyrkelse og overbroderi. Ligesom Cabaret Voltaire på Live at the YMCA har jeg dybest set en tro på, at vel må man gerne have noget med i kufferten, men essensen ligger i det første take uanset, om der måtte optræde bøffer eller skævheder. Det, der dybest set ikke virker i første hug, er dødfødt, og skal der rettes til bagefter, skal det ikke være for at forskønne, men kun forstærke det endelige resultat. Englen skal, med andre ord, stadig have pletter af lort og blod og sæd og sved på kjortelen. Være besmittet med menneskelighed. Som sagt: "Perfektion er en engel, der skranter" er endt med at blive mit svar på skønhedens kunstneriske paradoks. Og jeg ville sikkert aldrig været nået frem til dén konklusion, hvis ikke Cabaret Voltaire havde ledt mig i den rigtige retning i sin tid.

Senere lavede gruppen plader, som var langt bedre. The Voice of America var, ligesom efterfølgeren Red Mecca (1981), et fremragende dadaistisk sammenstød mellem rockinstrumenter, eksotisk elektronisk gear og effektbokse en masse. Micro Phonies (1984) excellerede i haltende, opklippende funkbeats, opbrudte popstrukturer og truende atmosfærer. The Covenant, The Sword & The Arms of the Lord (1985) var en skolebog i, hvordan Electronic Body Music skulle laves. Groovy, Laidback & Nasty (1990) så Cabaret Voltaires metodik mødes med lette houserytmer på et ganske konventionelt, men fremragende popalbum. Og endelig var svanesangen The Conversation (1994) et ambient overflødighedshorn af elementer fra hele gruppens lange, spændende karriere. Men ingen af de albums havde tilnærmelsesvis samme betydning for den måde, jeg tænkte kunst på, som den skramlede liveplade fra det herrens år 1980. Og selvom Kirk nu - efter mange års pause - alene kører firmaet Cabaret Voltaire videre, er der ikke længere grund til at tro, at han har godbidder af dén størrelsesorden tilbage i posen.

Men lærte disse tre mænd fra Sheffield mig i '89/90 en masse om kunstnerisk økonomi, gik der på samme tid tre knægte rundt i Brooklyn, som gav mig en seriøs grundlektion i musikalsk mangfoldighed. Tilsammen kaldte de sig Beastie Boys, og lærebogen hed Paul's Boutique...

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 3: Joy Division

2011-06-24T06:36:00.000-07:00

I 1988/89 faldt de albums, som ændrede min livsbane og/eller bare var ekstremt gode, tæt. Musikhistorisk var det nogle magiske år, hvor en række gamle postpunk-navne toppede - som The Cure på Disintegration, Siouxsie & The Banshees på Peepshow og New Order på Technique. I rockundergrunden mødte indiestilen tidens nye danserytmer på f.eks. Happy Mondays' Bummed, The Falls Extricate og The Stone Roses' selvbetitlede debutalbum. Housescenen fik sit første helstøbte hovedværk i form af Bomb The Bass' Into the Dragon, og hip hop var inde i en særdeles spændende, progressiv udvikling på udgivelser som De La Souls Three Feet High and Rising, Public Enemys Fear of a Black Planet og Beastie Boys' Paul's Boutique. Og på metalscenen begyndte Metallica at udvise et format, som rakte ud over den blotte og bare headbanging, på ...And Justice for All. Alt dette nåede direkte eller ad omveje mine pivåbne øregange, og Beastie Boys vil senere få et par ord med på vejen, men også i historisk forstand faldt mine væsentlige lytninger tæt i de år. Det var i disse år, jeg fik smag for Sort Sol, Martin Hall, Throbbing Gristle, Sonic Youth, Sex Pistols, Cocteau Twins, Einstürzende Neubauten, The Sisters of Mercy og ikke mindst industrial-pionererne Cabaret Voltaire, hvis Live at the YMCA jeg kommer til i næste ombæring. Men det måske allermest uafrystelige og besættende, der strømmede igennem mit system dengang, var Manchester-bandet Joy Division.

I kølvandet på Depeche Modes altafgørende Black Celebration søgte jeg naturligvis videre efter mere elektronisk musik af samme støbning. Nu ikke at der var så meget. Aflæggeren Erasure var inde i en god stime på det tidspunkt, så dem tog jeg til mig, ligesom Bronski Beat og Frankie Goes to Hollywoods bastante gay-disco til tider fangede min interesse. Pet Shop Boys var ikke til at komme udenom - fra Actually og fremefter havde de ikke blot sprøde, spændstige og stemningsfulde melodier, men også en snert af det mørke, jeg elskede hos Depeche. Men allertættest på at ramme plet var Manchesters New Order med 12"-opsamlingen Substance 1987. Jeg knuselskede det strejf af melankoli og regnvejr, der altid lurede i selv deres mest storladne, hårdtpumpede disco-workouts, og sommeren '88 fandt sit naturlige soundtrack i form af sange som "Blue Monday", "Temptation", "Bizarre Love Triangle", "Subculture" og "True Faith". Kun to numre på opsamlingen havde jeg til at begynde med lidt svært ved at greje: Den mørke, abstrakte "Everything's Gone Green" og den direkte rockede debutsingle "Ceremony", der steg og faldt i hårfin intensitet gennem et langt, komplekst forløb. De numre irriterede mig, men samtidig forekom de mig at være skjulte juveler, som bare ventede på at blive fundet. Og jeg fandt dem til sidst. Da sommeren var ovre, ville jeg nærmest ikke høre andet.

"Ceremony" var udstyret med den, for mig, mystiske sangskrivnings-credit "Joy Division". Og ved at bladre mig igennem Politikens Verdensrock og gamle numre af Mix fandt jeg ud af, at JD var en tidligere inkarnation af New Order, som åbenbart mødte sit endeligt da forsangeren, Ian Curtis, hængte sig selv d. 18/5 1980. Jeg lurede også, at der i de dage blev udsendt en retrospektiv opsamling med dét band, Substance 1977 - 1980, som jeg følgelig måtte have fingre i. Det lykkedes. Og jeg var solgt på stedet. Det følgende års tid gik med at få alt - og jeg mener alt - Joy Division nogen sinde havde lagt ned på bånd, op under neglene. Og hvor sommeren '88 havde stået i New Orders tegn, stod sommeren '89 i forgængerbandets.

Joy Divisions karriere var - modsat aflæggerens, som min intuition fortæller mig næppe er slut endnu, selvom navnet blev lagt på hylden i 2007 - kort og tænderskærende intens. Fra den spæde start i november 1976, hvor kernemedlemmerne, som endnu ikke kunne spille, dannede bandet efter en epokegørende koncert med Sex Pistols i Manchester Free Trade Hall, til den bratte afslutning i '80 nåede bandet at producere noget, som mindede om tre regulære albums: Den kompakte, tempofyldte Unknown Pleasures (1979), Closer (1980) og den retrospektive rodebutik Still (1981). Dertil en mindre bunke singler, flexier, compilation-bidrag, radiosessions og demoer. Alt sammen mere eller mindre opsamlet i boxen Heart and Soul (1997). Gruppen arbejdede som om den vidste, den havde døden i hælene, og musikken lød også sådan, kantet, atmosfærisk og dyster, men insisterende og dybt indfølt, som den var. Og hver eneste nummer, som blev gjort færdigt, var ikke blot rimeligt, men perfekt! Et forhold, som nu sikkert mest af alt skyldtes gruppens arbejdsmoral. Selvom Joy Division i dag regnes for at være et lidt arty band at lytte til, bestod det af arbejderklasse-knægte fra millionbyens mere lurvede forstæder, som havde den holdning, at hvis et stykke arbejde var værd at udføre, var det også værd at udføre ordentligt.

Af alt dét materiale var Closer nok det, som ramte mig dybest dengang. Bossen Tony Wilson fra Factory Records, som udgav albummet, beskrev engang udviklingen fra Sex Pistols frem til Joy Division som én, der gik fra "Fuck you!" til "I'm fucked!". I samme åndedrag så han Unknown Pleasures som det musikalske svar på en betontunnel, mens Closer, for sin del, blev set som en katedral. Et katedral, Gud ikke længere var til stede i, vil jeg for egen regning tilføje. Det var i hvert fald dét aspekt af pladen, som væltede mig totalt omkuld i sommeren '89, hvor min barnetro på mennesket og kærligheden fik et - sådan virkede det dengang - totalt skud for boven. For første gang i mit liv så jeg så klart, at alle samfundets og civilisationens absurditeter og uretfærdigheder slog imod mig med fuld kraft. Alt omkring mig virkede ækelt. Min blotte, bare menneskelighed virkede ækel på mig selv. Kun én person - min første store forelskelse - virkede entydigt modsat, for det skulle hun vel, men hun ville selvfølgelig ikke have mig. Og dét sår slæbte jeg i realiteten rundt på i nogle år. Der var intet oppe i himlen, jeg følte, jeg kunne forvente mig noget positivt af, og der var i realiteten ingen omkring mig, som tog mine alarmsignaler - som f.eks. at gå rundt med et slebet barberblad omkring halsen - alvorligt. Jeg var, ligesom en tom, menneskeforladt katedral, en skrøbelig konstruktion af høje idealer og tunge, kolde, udskridende sten. Så selvom jeg i bakspejlet godt kan se, at der skete en masse afgørende og fantastiske ting for mig i '89 - mit første band, mit første blad, mine første digte - ville jeg nok dengang have sammenfattet min situation i én eneste replik: "LAD MIG DØ!!!"

Og vil man sige det på en anden måde, var den fortabte romantiker Ian Curtis, hvis egentlige historie man dengang ikke vidste så meget om, som man gør i dag - i virkeligheden var han vist mest et offer for epilepsi, dårlig medicin og ægteskabelige skyldfølelser - i dén sammenhæng det perfekte idol. Og Closer den perfekte plade at slukke lyset til. Skulle man mene. Og dog, men det kommer vi til.

Der hvilede - og hviler - et uhyggeligt klart lys over pladen. Fra "Atrocity Exhibition", som indleder albummet med dumpt rullende trommer og en guitar, der skiftevis hviner og simulerer maskingeværsalver, er man i et koldt, nådesløst univers, hvor det eneste, som kan gøre folk høje, er andres lidelse: "Asylums with doors open wide / Where the people have paid to see inside / For entertainment they watch his body twist / Behind his eyes he says "I still exist!" / This is the way, step inside". Tilsvarende forstemmende er den elektronisk pumpende "Isolation", hvor linjer som "Mother, I tried, please believe me / I'm doing the best that I can / I'm ashamed of the things I've been put through / I'm ashamed of the person I am" fører selvhadsk frem til den afsluttende, bagvendte malstrøm af lyd. "Passover" er mere lurende, slentrende og lyrisk, men tekstmæssigt ét langt, depressivt sammenbrud. Den næsten metalliske "Colony" slutter nærmest med at konkludere, at Gud, hvis han ellers eksisterer, kun gør det for at henvise én til sin ensomme lidelse. Endelig beskriver "A Means to an End", der trasker tung og ildevarslende frem med messende bas og knivskarpe trommer, et venskab, der tydeligvis er ved at gå i hundene, mens ordene "I put my trust in you" gentages stadigt mere desperat og uden overbevisning. Well, det var så side 1!

På side 2 er der kun ét nummer, som matcher de til tider ganske energiske rockudladninger først på albummet, nemlig "Twenty Four Hours", der afprøver den stilhed-støj-dynamik, som for alvor kom til at blomstre på "Ceremony". Men her er teksten en grum selvdiagnose: "Let's take a ride out, see what we can find / A valueless collection of hopes and past desires / I never realised the lenghts I'd have to go / All the darkest corners of a sense I didn't know / Just for one moment I heard somebody call / Looked beyond the day in hand, there's nothing there at all". "Heart and Soul" pulserer hypnotisk og sfærisk derudaf til linjer som "Existence, well, what does it matter? / I exist on the best terms I can / The past is now part of my future / The present is well out of hand". I "The Eternal" beskrives - til lyden af en langsom, monoton trommepuls, et endeløst melankolsk piano og en klagende bas - den eksistentielle tomhed hos en åndssvag dreng, Curtis huskede fra sin barndoms gade. Og så er der endelig det statelige, men fortabte fyrtårn af en sang, der bærer titlen "Decades", hvor Curtis opsummerer bandets karriere og siger farvel: "Here are the young men, the weight on their shoulders / Here are the young men, well, where have they been? / We've knocked on doors in Hell's darker chambers / Pushed to the limit, we dragged ourselves in / Watched from the wing as the scenes were replaying / We saw ourselves now as we never had seen / Portrayal of the traumas and degeneration / The sorrows we suffered and never freed". I et fortabt, tåget slør af synthesizere toner Closer ud. Så tydeligt et musikalsk selvmordsbrev, som nogen på noget tidspunkt har efterladt sig - og Curtis var da også død, før albummet overhovedet udkom. Med sit coverbillede af et italiensk gravrelief, sangeren selv havde været med til at udvælge. Bandet? "Vi spillede bare. Vi lyttede aldrig efter teksterne før bagefter", har den tydeligt brødebetyngede bassist, Peter Hook, senere udtalt.

Det aspekt ved Closer, som ændrede mit liv, var, at albummet var så absolut. At det netop var et uhyggeligt medrivende selvmordsbrev, hvis autencitet ikke kunne diskuteres. Det var lyden af en sanger, der kiggede én direkte ind i øjnene og sagde: "Sådan her ser jeg på tingene, og du kan ikke gøre en skid ved det, men du kan selv tage stilling". I de tidlige 80'eres punkundergrund var der mange, der - som det senere skete i kølvandet på Kurt Cobains selvmord - direkte eller indirekte (gennem selvdestruktiv opførsel) fulgte Curtis. Jeg kunne have gjort det samme. Men der var stadig sol. Der var stadig blomster og blade, som pludselig var så smukke i deres egen stupide ret, at det var til at tude over. Der var - og er - folk, som elskede mig så højt, at jeg ikke kunne give slip på mig selv. Der var - og er - også masser af smerte, bitterhed og desillusion. Den dag i dag sker det stadig, at Closer klinger helt rigtig og selvfølgelig i mine ører. Men første gang, jeg mødte albummet, traf jeg - efter længere tids betænkning - et definitivt valg på liv eller død.

Og det blev ikke Ians.

Ian

Ian var en, som jeg mødte i bussen
en dag, hvor det silede ned.
Bleg var han, spinkel og mager med øjne,
der søgte et helt andet sted.
Stemmen var kraftfuld og dyb, fuld af lede
og angst, og alligevel tynd,
mens den fortalte om revnede mure og sygdom
og menneskelig synd.

Da vi stod af, gik han med mig og sang
om de folk, vi passerede forbi.
Sang om den hornede præst og den tyske
soldats svale misantropi.
Sang om den spjættende pige på torvet,
som flokkene samledes om.
Sang om den ensomme dåre i haven,
der stirrede selv tiden tom.

"Here are the young men" - han stoppede op
for at pege på mig og sig selv.
Vidste, jeg kunne forstå, hvad han tænkte:
At klarsynet slog os ihjel.
Overfor blæste der frø rundt i vinden,
og kjoler blev løftet af sus.
Hypnotiseret forlod jeg ham dér, vasket bort
af en svimlende rus.

Årene gik, jeg blev kærtegnet, spyttet på,
skoldet på hjerte og sjæl.
Pludselig en morgen stod Ian i døren,
og lugten var underligt fæl.
Flammerne stod ud ad øjnene på ham,
hans budskab var ætsende klart:
Elsk smerten væk, om du vil, ét er sikkert
- at "love, love will tear us apart".

(22/5 2011)

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 2: Depeche Mode

2011-06-23T07:16:00.000-07:00

Michael var klassens urolige dreng - altid placeret et eller andet sted bagest i lokalet, hvor han skød med kramper eller kom med provokerende bemærkninger til lærerne. De første år i skolen var han oven i købet en plageånd, jeg hadede som pesten. Mangen en hjemtur dengang endte med, at Michael indhentede mig på cyklen, hamrede verbalt løs på mine allermest følsomme tangenter og sluttede af med at give mig en solid omgang håndmadder. Vendepunktet i vores forhold til hinanden - der kulminerede med, at vi prøvede at få en slags band op at stå - var nok den dag i 1984, hvor han fik vores gammeldags og temmelig stramme, men ikke desto mindre pligtopfyldende engelsklærer, Fru Sørensen, til stærkt rødmende at oversætte Depeche Modes SM-pikante "Master and Servant" i timen. Se, dét var en forestilling! Og nummeret var oven i købet godt! Lutter smældende trommer og brutale synth-anslag.

Fra da af var Michael i det mindste en cool plageånd. Og gradvist mindre af det sidste, mens jeg tiggede ham om at låne kassettebånd med gruppens fire første plader, så jeg kunne kopiere dem over. Og da kalenderen viste 1987, og vi skulle konfirmeres, var skellet mellem offer og bøddel helt visket ud til fordel for vores fælles forgudelse af de fire briter fra Basildon, der slog på metal, gik i læderkjoler og smurte sig ind i så meget sminke, at selv pigerne i klassen var overbeviste om, at de var bøsser. Hvilket var meget slemt dengang. Specielt på dén egn. Det krævede faktisk en del nosser at stå frem og erklære sig for Depeche-fan, og Michael og jeg havde bl.a. - ud over en vis følsomhed bag vores respektive overflader - det til fælles, at vi på dét punkt var bedøvende ligeglade med, hvad folk tænkte: Brændte vi for noget, kunne alle de andre bare pisse af. Vi rokkede os IKKE en meter!

Da den blå mandag meldte sig, og vi var blevet trakteret med Gammel Dansk hos vores klasselærer i Gjern Bakker, gik turen ind til Århus, hvor de netop inkasserede penge skulle brændes af. For mit vedkommende blev de fleste investeret i Depeche Modes seneste opus, Black Celebration (Mute, 1986). Den næste plade, der virkelig ændrede mit liv. For da den kom hjem på grammofonen, satte den ikke blot lyd og stemninger på en masse uforløste præ-pubbe-frustrationer, som jeg havde slæbt rundt på, siden det gik op for mig, at jeg var dømt til at leve hele mit liv på den, syntes jeg, pestbefængte, undergangstruede planet, der bærer navnet Jorden - og på en helt anden måde end gruppens tidligere plader, der pludselig virkede som skitser og stiløvelser. Det var også her, Depeche Mode for alvor kom til at omfatte alt det, jeg gerne selv ville være. Sorte, dekadente, raffinerede, intellektuelle, følsomme – voksne på en sej måde!

Black Celebration var – for sangeren David Gahan, sangskriveren Martin Gore, forretningsmanden Andy Fletcher og multimusikeren/arrangøren Alan Wilder – den endelige kulmination på den udvikling fra letbenet synthpop til mørk og industriel, nærmest gotisk widescreen-musik, bandet så småt indledte i 1982 med albummet A Broken Frame. En plade, som ganske vist ikke helt formåede at frigøre sig fra de popformler, ex-lederen Vince Clarke havde benyttet sig af på debuten Speak and Spell (1981), men alligevel præsenterede Gore som en væsentligt mere eventyrlysten, sammensat og indadvendt sangsmed end sin forgænger. Og da bandet forlod den rene, analoge synthlyd på efterfølgeren Construction Time Again (1983), var det blandt de første til at skabe et samplerbaseret album, som i øvrigt legede med både metalpercussion og industrielle teksturer. Endda i sange som ”Everything Counts” og ”Pipeline”, som i deres uforsonlige socialistiske observans var en total antidosis til gamle hits som ”Just Can't Get Enough” og ”The Meaning of Love”. Og selvom Some Great Reward (1984) musikalsk set var mere ujævn, raffinerede, udvidede og afrundede pladen bandets udtryk sideløbende med, at temaer som religion og seksualitet blev føjet til den lyriske dagsorden. Da singleopsamlingen The Singles ramte gaden i 1985, afslørede to nye sange – ”It's Called a Heart” og især den cinematiske, hjemsøgte ”Shake the Disease” – da også, at Depeche Mode var blevet en moden, reflekteret og selvsikker enhed et sted mellem popscenen og postpunk-avantgarden, som stod på kanten til at bedrive et hovedværk.

Netop dét første hovedværk – de andre må være Violator (1990), den anderledes rockorienterede Songs of Faith and Devotion fra 1993 og den minimalt bippende, stemningsfulde Playing the Angel (2005) – er Black Celebration. Et massivt konceptalbum om, som det blev formuleret to år før på Some Great Reward, ”The times we live in and life in general”. Et album, der millimeterpræcist skildrer individets neurotiske flimren mellem på den ene side omverdenens løgnagtige, fremmedgørende faktorer og det intime livs ikke mindre gyngende grund. Og et album, der hele tiden er så dæmonisk vidende, at det gør ondt.

Fortælleren i Martin Gores tekster, som størstedelen af tiden bliver perfekt og indtrængende fremført med Gahans mørke croon, er nok en ynkelig størrelse, der, som de fleste moderne mennesker, frygter døden, sammenbruddet, løgnen, intetheden og stupiditeten omkring sig, men han er også langt fra selv uskyldig. Specielt seksuelt kan han være et temmelig stort bæst, når det slår ham – og bestemt ikke kun, når der skal leges ”master and servant” på lagnerne, og det derfor er helt i orden. Nej, han er akkurat lige så kynisk, troløs og ustadig som den omgivende verden – og hvad værre er: 100 procent bevidst om det. Tag blot ”A Question of Time”, hvor fortælleren på overfladen ønsker at beskytte en 15-årig pige mod sit eget køns lumre, beregnende hensigter, blot for at afsløre dig selv med ordene: ”Sometimes I don't blame them / For wanting you / You look good / And they need something to do / Until I look at you / And then I condemn them / I know my kind / What goes on in our minds”! Eller den på en gang desperat knugende og komplet samvittighedsløse ”A Question of Lust”, hvor fortælleren åbenlyst indrømmer, at han er utro på stribe, men stadig synger nøgne, sårbare linjer som ”Fragile / Like a baby in your arms / Be gentle with me / I'd never willingly do you harm”.

Kort sagt: På Black Celebration kommer kærligheden under ingen omstændigheder uden skyld, smerte eller andre stænk af bitterhed og råddenskab. Ikke for ingenting er én af pladens mest opløftende sange SM-scenariet ”Dressed in Black”, hvor hovedpersonen vrider sig på gulvet under pisken og tænker på, hvor meget hele situationen minder om hans forhold til verden som helhed. Nok er han kuet og magtesløs, men en masochistisk lystfølelse får ham alligevel til at sluge endnu en dag i instinktets og (døds- eller livs-?)driftens navn. Og netop instinktet – den rå tørst efter at være til både i og uden for sengen, smerteniveauet underordnet – er egentlig den eneste værdi, der står tilbage, når alt andet (ikke mindst moralen) er brudt sammen. Det er det, der kaldes på i den nærmest programmatiske ”Stripped” gennem linjen ”Let me see you stripped down to the bone”. Det er det, der resterer i ytringen ”Though it's not love / It means something” (”World Full of Nothing”). Det er det, der indrammes i “Fly on the Windscreen – Final”, hvor billedrækken af lam hos slagteren, døde fluer i vindueskarmen og timer, der iler frem mod ophøret, stilles op mod den desperate kommando ”Come here / Kiss me / Now”. Og det er det, der er den spæde dynamo i titelnummeret, hvor alle dagens ofre, tab og smerter lindres i kærestens favn. ”Memento Mori” kunne sloganet lyde – men kun i forløsningen af drifterne er der et reelt alternativ.

Modsat specielt gruppens senere plader er der ingen Gud i himlen og ingen Marx på bogreolen. Mennesket er ensomt, anløbent og overladt til at søge frelsen i de ynkelige rester natur, det bærer i sig selv. Kun på den afsluttende ”New Dress” opfordres der til politisk handling – men selv her virker opfordringen til at stemme for at ændre verden underligt tynd og kraftløs. Som noget, man lige så godt kan gøre i mangel af bedre, så man i det mindste ikke er med til at forstærke elendigheden.

Musikalsk set er albummet også forstemmende – endda i en meget forfinet og til tider næsten symfonisk grad. Det er på alle måder lyden af et technopop-band, der møder den gotiske rocks atmosfærer og tilpasser dem det elektroniske format. Ikke for ingenting blev bandet i denne periode ofte associeret med The Cure og New Order, for Depeche Mode gjorde sig i en på mange måder lignende blanding af det cinematisk dystre/dramatiske og det iørefaldende/dansable. Men rummet er stort og svulmende som i den klassiske musiktradition, bandet skulle nærme sig endnu tydeligere på den efterfølgende Music For the Masses (1987), og Depeche Mode er på alle måder ude ovre både de legesyge sampler-eksperimenter på de foregående albums, ligesom den enkle, naive og slagfærdige popform fra de tidlige plader helt er forsvundet. Det elektroniske håndværk sidder på rygraden, og nu skal det strækkes. Det bliver det især på mini-symfonien ”Stripped”, der starter med en digitaliseret hjerte- eller motorrytme – forskellen er bevidst sløret – følges op af en lang række perfekt sammenvævede synth-riffs og en kuperet, massiv rytmik for at kulminere i en lamslående smuk – men naturligvis også desperat – ophobning af vokallinjer og returnerende motiver. Det er selve synthpoppen som kunstform, der kulminerer her. Og hverken titelnummeret eller ”A Question of Lust” er langt fra – det første med sin gyser-collage af forvrængede dyreskrig, der fører over i en storslået omgang gotisk anti-pop, det andet med sit langsomme, majestætiske og uhyre detaljerede flow.

Omvendt byder albummet på en række velformede uptempo-numre, hvoraf især ”A Question of Time” og ”Fly on the Windscreen – Final” udmærker sig positivt. ”A Question of Time” med en industrielt frembrusende rytmik og et fængende svejser-riff, der matcher Gahans sammenbidte, lettere forpustede vokalføring perfekt. ”Fly on the Windscreen – Final” med sine mekaniske trommer, sit samplede, umenneskelige hvæs og en række temaer, der spartansk, men effektivt fylder kompositionen ud. Det bedste ved Black Celebration er dog næsten den måde, selv de mindre markante sange – f.eks. den tågede klaverballade ”Sometimes”, bjælde- og kor-arrangementet ”It Doesn't Matter Two” og den næsten kammermusik-agtige ”Dressed in Black” – beriger helheden på. Vel er de ikke højdepunkter i pladens svedne landskab, men de er med til at forme det. De udfylder og varierer udsigten. De giver den så at sige widescreen-format, så man får hele miseren med – fra yderst til inderst. I alle tænkelige nuancer af sort – og der er faktisk mange, hvis man lader Depeche Mode opregne dem!

Efter at have hørt den plade, var jeg da heller ikke længere tilfreds med at gå i Ball-trøjer og jeans fra Føtex, selvom det skulle vare et par år endnu, før jeg for alvor kunne springe ud i min egen, hjemmelavede punk/goth-stil. Bare dét at finde ud af, at der var folk derude, som - selvom de var ældre, mere erfarne og anløbne, end jeg endnu var - lod til at forstå bare en smule af mit koldkrigshærgede teenage-hovedes dunkle, komplekse dybder, var en fucking åbenbaring! Først senere har jeg fået alle Gores giftige pointer med og fattet hvor betegnende, det egentlig var, at jeg blev så rystet af netop den plade. Men allerede fra min blå mandag var jeg, som i mange år derefter og på sin vis endnu, "Dressed in Black".

Og Michael? Michael mistede jeg kontakten med efter sommerferien, hvor jeg kom på Fårvang Skole, mens han startede på Kornmod inde i Silkeborg. Dér ebbede kontakten ud i mange år. Nu er han dog dukket op igen på Facebook, og jo, han er stadig lige så vild, som jeg er, med Depeche Mode.

Men sådan er livet: Folk går og kommer. Og snart skulle jeg møde en gut fra Manchester, som hed Ian...

(baseret på en artikel, jeg skrev for Musiktidsskriftet Geiger i 2005)

Plader, som ændrede mit liv. Pt. 1: Mike Oldfield

2011-06-22T09:56:00.000-07:00

Det var sommeren 1984. Måske er det bare erindringen, der gør billedet mere idyllisk, end det egentlig var, men jeg husker det som en lang, varm periode med høj sol om dagen og lifligt faldende dug i de små timer. Selv var jeg inde i mit 10. leveår og fyldte - til lokalbibliotekarens både store forbavselse og udtalte stress - mit liv med obskur litteratur om rumfart. Spagt talte NASA - som de stadig gør det - om en mulig rejse til Mars, men for mig var det ikke nok. Jeg ville ud til stjernerne. Ud, hvor alt var muligt. Væk fra den rådne, anløbne jord med atomskyerne og de dumpede gifttromler. Og var jeg selv nødt til at finde den magiske formel, som kunne sende menneskeheden afsted, måtte det være sådan. Så jeg bestilte, som antydet, litteratur hjem, som hørte til på universitetsplan, og fattede mindre af det hele, end jeg ville være ved.

Men Mike Oldfield fattede jeg. 100 %. Sådan da.

Min kærlighedsaffære med hans musik startede - som så meget andet før og siden - på P3, hvor den luftige, lette, længselsfulde "To France" var sommerens store hit. For mig kunne France, når jeg lyttede til Oldfields guitar, lige så godt have været Epsilon Eridani. Mine ører var vante til Shubidua og Gasolin - begge fine nok bands dengang, men de havde altså halm i træskoene - så for mig var kombinationen af Maggie Reillys æteriske stemme og guitarheltens sensitive, ofte endda lettere overjordiske tone ikke blot musik, men noget, der satte mit sind fri fra banale jordiske bånd. Kort sagt: Den plade måtte jeg have. Og selvom jeg vist stadigvæk kun fik 60 kroner af mine forældre i ugeløn, sparede jeg op i fire uger, overtalte min mor til at rulle mig ind til den lokale storby, Silkeborg, og købte mine første to vinylskiver på én dag i den desværre hedengangne superbiks Pladeshoppen: Discovery (Virgin Records), som "To France" kom fra, og Ray Parker Jnr.s "Ghostbusters". Sidstnævnte titel fik et kort, sølle liv og blev senere solgt videre til en klassekammerat for en slik, men til gengæld var det blevet november og mørkt, forblæst efterår, før Discovery endelig tabte pusten.

Skal jeg forsøge at rekonstruere, hvad der dengang tiltrak mig så enormt ved det album - ud over de ting, jeg allerede har peget på - var det nok dét, at pladen (et sent progrock-mesterværk, som den var) var præget af en nysgerrighed, som flugtede med min egen. Sværest havde jeg det - efter et stykke tid - med den regelret poprockede "To France" samt titelnummeret og "Tricks of the Light", som på sin vis, med Barry Palmers potente vokal i front, tangerede decideret pikrock. Jeg var ikke kommet til den plade, fordi jeg ville have noget at danse og spille luftguitar til. Jeg var kommet til den for at finde en port ind til musikalske og mentale rum, jeg ikke havde været i før - for at få en indre rumrejse, om man vil - og der fejlede de numre til dels. Men så var der til gengæld så meget andet på Discovery, som virkede. Oldfield var jo - når alt kom til alt - et barn af den psykedeliske æra, selvom han her tog noget af new wavens ligefremme sangstrukturer og mere kontante drive til sig, og det hørtes på de rige lag af flanger, distortion, reverb og ekko, han dyppede sine strenge i. Og på selve sangene, som siden er blevet genbrugt på diverse klamme "ambient"-kollektioner pakket ind i snotdumme billedfantasier, Tolkien ville have skudt sig selv, hvis han vidste, at hans sublime eventyrunivers havde inspireret. Dengang ville Mike Oldfield sandsynligvis også have åbnet ild mod enhver, som foreslog, at hans musik skulle ses i dét lys, for det var tydeligvis kunst, han var ude efter at bedrive. Sange som den keltisk højstemte "Saved by a Bell", den sublimt monotone "Crystal Gazing" og ikke mindst "Poison Arrows", hvor en blanding af anslagsfølsom guitar, cirklende orgler og hylende ulve pumpede liv ind i en grum tekst om rygstikkeri, var tydeligvis ikke skrevet for sjov. På "Talk About Your Life" blev elementer fra "To France" genbrugt i en form, der var anderledes svævende og lyrisk, og så var der selve "The Lake". I dag, hvor punkens "three chrords and the truth"-dogme har gennemsyret mig, siger denne progressive sødsovs af klimprende guitarer og keyboards mig ikke en skid - modsat hovedparten af Discovery - men dengang var nummeret totalt mindblowing! At man virkelig kunne lave musik på den måde!!! At en sang kunne vare mere end tre minutter, gøre andet end at slå på to og fire, køre rundt i et par gode riffs og levere et omkvæd... Ufatteligt! Vil jeg have den slags i dag, går jeg hellere til tidlig Tangerine Dream, må jeg tilstå - mere nerve, mere kosmos, mere innovation! - men "The Lake" overskred for mit vedkommende det mentale Rubicon, hvor en sang ikke længere bare var noget, man kunne klappe med på ved en folkefest i hallen, men kunne være hvadsomhelst, hvis man havde modet og tålmodigheden til at lytte efter.

Discovery blæste mig ikke blot ud til Epsilon Eridani, men længere bort endnu. Ud til galakserne, hvorfra mange nok vil mene, at jeg aldrig nogen sinde er vendt tilbage, selvom det aldrig lykkedes mig at finde mirakelformlen, der én gang for alle kunne løsrive mennesket fra det gamle, udpinte solsystem...

Lad det så hvile, at jeg siden har hørt store dele af yderligere Oldfields produktion igennem og fundet den enten for vævende, for poppet eller for nem. Lad det hvile, at mine klassekammerater mobbede mig, fordi Hr. Oldfield var betragteligt særere end Michael Jackson og Madonna. Lad det hvile, at selv Discovery med tiden er blegnet en del i forhold til senere, mere radikale lytteoplevelser. Det var pladen, der én gang for alle satte dagsordenen for de næste efterhånden 30 års musikentusiasme.

Men henne i de ene hjørnet af klasseværelset på Voel Skole sad klassens urolige dreng allerede dengang og fablede om et blegt, mærkeligt og hårdtslående britisk orkester ved navn Depeche Mode...

Om idoler

2011-06-04T23:30:00.000-07:00

Idoldyrkelse er tåbeligt. Lyder det fra en mand, som gennem størstedelen af sit liv har været uhæmmet fan af ikke så få personligheder, men som også har måttet se dem alle fejle eller tabe værdi før eller siden.

Mit første idol - fra helt tilbage i 2. - 3. klasse - var givetvis Bjarne Reuter. Hans bogserier om Bertram og Bjørn gled ned i min mindreårige løgnhals som sirup, og eventyrromanen Slusernes Kejser var længe, for mig, indbegrebet af smuk litteratur. Den dag i dag er hele den måde, jeg skriver på, delvist bygget på Reuters meget præcise, nærværende og til tider groteskt morsomme prosa. Han havde kun én fejl: At han begyndte at hellige sig voksenbøger, før jeg var voksen nok til at læse dem...

Hvor Reuter slap op, tog Shubidua over. Da jeg var 11-12 år, kunne jeg hele dén gruppes bagkatalog udenad. Desværre faldt det sammen med den periode, hvor Michael Bundesen var ude af gruppen, og selvom jeg selv i dag ikke synes, Shubidua 11 er så forfærdelig en plade, var man pludselig til grin, hvis man kunne lide gruppen. En ikke uvæsentlig ting i skolegården. Så jeg stod af, og det viste sig at være en fin disposition, eftersom bandet efterfølgende forfaldt til at være et pinligt dansktoporkester.

Næste gang lynet for alvor slog ned, var det i form af Depeche Mode. Der var simpelthen ikke nogen, som skrev bedre sange end Martin Gore, og ingen på kloden kunne have sunget dem bedre end Dave Gahan. Fra jeg var 13 til omkring det tidspunkt, hvor jeg fyldte 16, talte jeg hele tiden ned til onsdag, hvor jeg fik ugeløn, så jeg kunne slæbe mig op på cyklen og - i al slags vejr - rulle ind til Pladeshoppen i Silkeborg, hvor jeg inkasserede ugens maxi. Jeg var sådan set ved at udvikle mig til én af den slags psykofans, som ikke kunne leve uden at have hver eneste single fra gruppen i samtlige tænkelige formater. Hvilket, hvis man véd lidt om de 117 forskelligt farvede vinyludgaver, der blev lavet af hvert udspil i specielt det daværende Vesttyskland, ville have været en opgave i mammutklassen. Heldigvis, på en måde, kom 101 i vejen. Jeg prøvede ihærdigt, men jeg kunne simpelthen ikke hidse mig op over dét koncertalbum, og i samme periode opdagede jeg spændende, nye bands i døgndrift, så Gore og Gahan måtte se deres plads i mit univers blive væsentligt formindsket. Min interesse for gruppen er dog overlevet til i dag: Der har været suveræne og mindre suveræne albums siden, men helt har jeg aldrig svigtet Depeche Mode. Måske fordi de kvalitetsmæssigt aldrig helt har svigtet mig.

Derefter faldt musikidolerne tæt. Der var Robert Smith fra The Cure (syndefald: Wild Mood Swings), Siouxsie & The Banshees (syndefald: The Rapture), U2 (All that You Can't Leave Behind), Kraftwerk (Tour de France Soundtracks og retssagen mod Wolfgang Flür), Nick Cave (Murder Ballads), Death in June (The Rose Clouds of Holocaust), PJ Harvey (Stories From the City, Stories From the Sea), Smashing Pumpkins (Adore), Martin Hall (for mange ujævne plader og dårlige kronikker), Sort Sol (gruppen blev til en børnehave under og efter Snakecharmer) og Pulp (gik bare i opløsning). En helt speciel plads havde - og har - Ian Curtis fra Joy Division, hvis eftermæle det musikalsk og lyrisk er umuligt at rokke ved, eftersom han døde efter blot to helt perfekte albums. Han er måske det ene idol fra mine teenageår og tyvere, som i ét eller andet omfang er blevet stående, selvom billedet af hans privatliv med tiden er blevet mindre kønt, end det engang var. Men så igen: Han valgte jo at begå selvmord, manden, så selv dér er det reelt svært at bære nag. Han er beyond, og sådan er dét! Men netop selvmordet er ikke just en forbilledlig handling...

Litterært var Michael Strunge virkelig the man, da jeg som 15-årig begyndte at skrive digte, og jeg var gennem de første fem år af min produktion ganske enkelt et plagiat af ham. Men jeg var så til gengæld heller ikke ret meget over 20, før det gik op for mig, at den gode del af hans produktion kunne skæres ned til 2-3 bøger. Jeg græd den dag, Dan Turéll døde, men let's face it: Meget af det, han skrev, var mere underholdende, end det var interessant. Ligesom Hall har Søren Ulrik Thomsen, trods en veludviklet kvalitetskontrol, efterhånden skrevet en tåbelig kronik eller to for meget, og Per Højholt døde ganske vist på toppen, men jeg har endnu ikke magtet at tygge mig gennem Auricula. Selv mit litterære forbillede over dem alle, Sophus Claussen, har begået et par bøger, der åbenlyst var noget værre lort. Og bedre står det ikke til med udenlandske forbilleder som Baudelaire (one trick pony), Burroughs (ditto), Ginsberg (ujævn), Boris Vian (skøn prosaist, rædselsfuld lyriker), Paul Celan (til tider tåbeligt hermetisk), Homer (kunstlet), Shakespeare (endnu mere kunstlet!) og Gertrude Stein (den måske mest kunstlede af alle!). På det seneste har jeg set lidt af et lys i Walt Whitman, der både var visionær, en blændende stilist og en gudbenådet kommunikator, men han var et one off: Så meget sit eget fænomen, at ingen kan lade sig inspirere af ham uden at komme til at virke som en lallende amatør i forhold. Og i den forstand er han derfor ikke et muligt idol, men nærmere en brillant anomali.

Så er der endelig lidt løsøre fra andre livssfærer. Som f.eks. Aleister Crowley, hvis skrifter stadig i perioder optager mig kraftigt. Han var bare hverken ufejlbarlig eller et specielt behageligt menneske. Jesus slår mig, når jeg går til Det Nye Testamente med åbne øjne, at have været en meget moderne, humanistisk oprørsskikkelse, hvis visioner end ikke i dag er fuldt gennemførte, men i hans tilfælde er problemet alle de idiotiske fortolkere af hans ord og gerninger, som fulgte efter. Og nej, jeg tror ikke på, han bogstaveligt talt fór til himmels... Lao Tzu gjorde sådan set også alt rigtigt, mens han levede, men alligevel voksede der en tåbeligt kultisk og organiseret religion ud af Tao Te Ching, som på mange måder er stik imod værkets hensigter. Hvorfor det ikke må have været godt nok skrevet i første omgang. Og så er der endelig en del personer i mit liv, som stadig er forbilleder - bedstemødre, bedstefædre, oldeforældre og, ja, til en vis grad også mine egne pukkelryggede. Men hver og én er eller var de samtidig så forbandet menneskelige med alt, det medfører af kanter, ujævnheder, inkonsekvenser og fejl. Intet problem i dét - tit er netop dét en af grundene til, at jeg holder af dem. Men det er jo netop en del af idolets natur, at det er - eller i det mindste næsten er - uantasteligt.

Men den slags er mennesker bare ikke. Vi er levende, åndende væsner, der snubler, fejlbedømmer, bliver ældre og mister grebet. Ikke ét ud af de fem-seks milliarder eksemplarer af arten Homo Sapiens Sapiens, som befinder sig på planeten Jorden lige nu, er for alvor værd at sætte op på en piedestal. Og det er ikke så underligt, for det var der egentlig heller ikke nogen af vores forgængere, som var. I de sjældne tilfælde, nogen har forsøgt at gøre det samme med mig, har jeg da også - bevidst eller ubevidst - gjort alt, jeg kunne, for at skuffe dem, for hvad fanden er det egentlig for noget at gøre mod andre mennesker? Når man først står deroppe, er der jo kun én vej, og det er ned.

Så belært af både erfaring og personlig skade er jeg med alderen holdt op med at have idoler. Der er geniale, indsigtsfulde, skæve, stærke, dygtige, dejlige, uforudsigelige og hjertevarme mennesker derude i flokkevis, man kan lære noget af på ét eller flere planer, men ingen kan i længden bestå semi-guddommelighedens lakmusprøve. Og det skal de heller ikke. Det er synd for os, det er synd for dem!

Så drop at være "fan". "Tilhænger" rækker. Og lad os så komme videre med vores grusomme, farverige, nedslidende, opløftende og vanvittigt kraftfulde liv hver især. Det er jo for pokker dét, det hele til syvende og sidst handler om!

Nye lytninger del 3: Vrag, Den Lille Prins, The Seven Mile Journey

2011-06-04T01:44:00.000-07:00

Jeg vil sådan set fortsætte dagens gennemgang af musikalske knaldperler dér, hvor sidste ombæring sluttede: Med at dykke længere ned i den bunke af gammelt guld, jeg for nylig fik hjem fra Karma.

Her støder jeg så på Greatest Hits 1967 - 2002 fra bandet Vrag - Dan Toke, Carsten Berthelsen, Frank D. Jensen, Karma-bagmanden TømrerClaus og Peter Olufsen, som også er manden bag kender-selskabet Olufsen Records, der har udsendt albummet. De første 15 numre, der først udkom på lp i '87, skulle efter sigende have været indspillet hos Tømreren selv tilbage i '67, men dét må vist siges at være en sandhed med modifikationer: Man skal ikke have ret meget forstand på lydproduktion gennem tiden for at kunne høre, at lyden på albummet klart mere er et produkt af 80'erne end 60'erne, ligesom der ind imellem optræder både lydeffekter og instrumenter (bl.a. en sampler!), som ikke engang var opfundet i The Summer of Love... Jeg tvivler i og for sig ikke på, at store dele af vokalerne, guitarerne og rytmesporene kan være være gamle optagelser, som er blevet støvet af og efterbehandlet, men det samlede lydbillede er egentlig at betragte som et historisk falsum.

Så meget sagt er Greatest Hits 1967 - 2002 ét af de fire-fem bedste albums, som overhovedet er vokset ud af den psykedeliske, danske rocktradition - helt oppe at ringe i samme luftlag som Steppeulvene, Skousen & Ingemann, Spids Nøgenhat og Tømrerens egen, første solo-lp. Dels fordi materialet på studieindspilningerne er ekstremt slidstærkt og pletfrit, dels fordi Vrags lydbillede på dette album er et stort og broget, men dog sammenhængende rodsammen af influenser, der rækker fra Jimi Hendrix over Frank Zappa, The Fugs og amerikansk vestkystlyd over den store folkrock-tradition til endda, i et vist omfang, punk og new wave. På dén led har pladen kun nydt godt af bagmændenes revisionistiske tilgang til materialet. Og man kommer virkelig hele vejen rundt: Fra det indvendt poetiske ("Vrag", "Modstation", "Støv") over det lettere pjattede ("Du Danske Sommerdag", som nærmest er dansktop badet i syre og pipfugle!) og forvræget feststemte ("Jeg Kom Temlig Sent i Seng") til de herlig udflippede flerleds-kompositioner "Kistesuiten" og "Det Kosmiske Stoppested", hvor der virkelig lukkes op for godteposen med mærkelige lydeffekter og absurd-satiriske indfald. Tag bare selve "Kisten på Vej", der indledes og afsluttes med én af Hitlers taler fra Nürnberg, udvikler sig til en gang rablende bluesrock og kulminerer i udsagnet: "Der er tre ting, din fører kan gi' dig: En kiste, en kylling og en Volkswagen". Hvorefter resten af "Kiste-suiten" udvikler sig til ét stort, urovækkende syretrip, der slutter med, at låget klappes ned over én! "Det Kosmiske Stoppested", derimod, er kosmisk folk med ringlende klokkespil og fjerne, lokkende spøgelseskor, der forløses i den surrealistiske fællessang "Dada-hymnen". Og med den guitarfræsende reprise af "Vrag" føres man ud af det oprindelige album.

Derefter trakteres man med endnu fire optagelser: To fra en genforening i 2000, som er fine, men ikke blændende, samt to koncertoptagelser fra henholdsvis 1977 og 1978, der på tilsvarende vis ikke rigtig gør til eller fra. Men herfra skal der bestemt ingen tvivl herske om, at det oprindelige opsamlingsalbum fra ´87 er en dansk rocklassiker af et sådant format, at alle burde kende det, og at man såmænd heller ikke tager skade af at købe denne udvidede version!

Vrag kom oprindeligt fra Århus og koketterede med at være en "østkystgruppe". Trækker man en linje lidt over 100 kilometer nordpå, kommer man til én af mine egne, gamle hjemstavne, nemlig Aalborg, som også sydede af musikalsk aktivitet i 60'erne og 70'erne. Først med Jomfru Ane Band, som i grunden var et sammenrend af instrumentalister, tekstforfattere og skuespillere fra hele landet, kom byen for alvor på landkortet, men inden da havde området (mere specifikt Agersted!) især fremavlet kollektivet/bandet Den Lille Prins, som allerede inden dannelsen havde udsendt albummet Foreningen til Livets Beskyttelse (1971) på det lokale selskab Spectator. Her hed selve gruppen også stadig Foreningen til Livets Beskyttelse og gjorde sig vel dybest set i en spillemandsrock af den type, samme område senere i 70'erne skulle blive kendt for gennem Kræn Bysted. Bare med et mere syret, indadvendt udtryk og - til tider - en stærkere politisk/økologisk bevidsthed.

I lang tid var både dette album og efterfølgeren Den Lille Prins (1972), som udkom på det københavnske selskab Odeon, umulige at komme i nærheden af, men også på dét plan har Karma så altså været behjælpeligt, idet Tømreren i 2005 samlede det bedste fra begge albums på cd'en Hippieology Vol. 1: Den Lille Prins / Foreningen til Livets Beskyttelse 1971 - 1972. På en måde en udgivelse, som giver et småforskruet billede af orkestrets profil, eftersom netop meget af spillemandsmusikken er klippet fra, så gruppens egne, mere syrede sange dominerer repertoiret. Men lad nu dét hvile: Det er såmænd heller ikke som om, man mangler akustisk guitar, violin, skomagerbas, jødeharpe og hvad har vi på det resterende. Specielt ikke på et nummer som den fejende "Ulster (Det Glade Vanvid)", hvor den ikke får for lidt med vadmel og nissehue. Hvilket på sin vis også er fint nok. Jeg må dog nok indrømme, at det ikke er denne side af gruppen, som taler mest til mig.

Så er der straks mere at hente i f.eks. det dunkelt duvende åbningsnummer "Elverkongen", som viderefører folkevisens eventyrunivers i et både mere naivt og politiseret setting. Sangerinden Susanne Hamiltons stemme, der ikke er ubeslægtet med Pia Raugs, har en afvæbnende piget kant, som af sig selv piller betonen ud af bandets socialisme, og selvom pointen i "Elverkongen" selvfølgelig er at gøre ham til et billede på den kapitalistiske skurk, er der masser af whimsy og mærkelige, poetiske sprogbilleder undervejs. Selv den ellers lidt kluntede og firkantede folkbluessang "Mågens Fortælling om Livet", der handler om forurening, reddes i land af netop Hamiltons sødt-forurettede teenage-indignation og et over the top-billedsprog fyldt med ramlende dåser og døende skidtfisk. Men andetsteds på udgivelsen går de politiske pointer klart ind uden på nogen måde at undskylde for sig selv - som på "Betjent Larsen", hvor den lille embedsmand, der egentlig helst vil leve et liv i fred og fordragelighed, fanges i et voldeligt spil mellem overordnede og demonstranter og ender med at få en brosten i hovedet. Og så er der rene, surrealistiske lydflip som "Loppecirkus" (der lyder som sådan ét!) og "Folketinget" (halvandet minuts lallen og plapren), hvor man virkelig kan høre, at gruppen ikke kun var hørhoser og spelt, men også i dén grad formåede at more sig.

Alle de numre, som er nævnt her, stammer fra Foreningen til Livets Beskyttelse. På Den Lille Prins var udtrykket blevet mere professionelt og gennemarbejdet, ligesom Hamilton havde forladt bandet. Ingen af delene klædte efter min mening orkestret særlig godt. Sangene var muligvis blevet skarpere - hør især den glimrende "Cirkus i Byen" - men charmen og anarkismen var i vidt omfang væk. Dermed ikke sagt, at en sang som "Den Lyse Nat" ikke kunne have en smægtende grundtone af længsel, ligesom "U u uha" udviste lidt af den løsslupne musikalitet som "Loppecirkus", men det var bare ikke helt det samme, og Den Lille Prins lagde da også til land i 1975 efter aldrig helt at være blevet det, de kunne have været.

Hippieology Vol. 1: Den Lille Prins / Foreningen til Livets Beskyttelse 1971 - 1972 er da også, ganske modsat Vrag-albummet, en af de plader, der får én til at række ud efter skip-knappen, så man kan komme videre til især de Hamilton-dominerede numre. Men igen er man glad for, at den overhovedet findes - og ikke mindst at Karma gør!

Da Den Lille Prins stoppede, kværnede ovnene videre på Nordkraft. På gaderne blev hønsestrik og partisantørklæder et mere og mere sjældent syn. Sidst i 70'erne sad Fritz Fatal - senere fra Before - på Huset i Hasserisgade og klistrede fanzines sammen, mens han prøvede at spille primitiv punk sammen med Sparkplugz. I 80'erne etablerede punkerne og de sidste hardcore-hippier spillestedet 1000Fryd, der blev hjemmet for bands som VI og Büld - og ikke mindst det skjulte centrum bag mange af de historier, Jakob Ejersbo samlede i Nordkraft. I 90'erne hed de centrale orkestre Tritonus, Gargoyle, Sons of Cain, Paper Moon og A Bunch of Lonesome Heroes, mens folk mødte punk mødte metal mødte goth mødte grunge mødte country mødte hip hop. Og allersidst i 90'erne kom postrocken meget diskret til byen med sin meget diskrete charme.

Det allerførste band deroppe, som tog formen til sig, var nok hedengangne - og i øvrigt fremragende - Motrforstaerkr, men lige i kølvandet på dem dukkede The Seven Mile Journey op. En meget kvalitetsbevidst, seriøs og hårdtarbejdende kvartet, som byggede videre på den forfrosne, melankolske tone, mange Aalborg-bands havde udviklet op gennem årtiet, men penslede den møjsommeligt ud i lange, cinematiske instrumentalforløb, som vel oprindeligt først og fremmest videreførte arven fra skotske Mogwai. Efter debut-demoen The Seven Mile Journey fra 2001, som stadig så nogenlunde fulgte den internationale regelbog, udviklede bandet sig imidlertid i en mere og mere personlig retning, som foreløbigt kulminerede på det mørke mesterstykke The Metamorphosis Project i 2008. Men på den næsten nyudkomne Notes for the Synthesis tager bandet de næsten gotiske tendenser, som prægede forgængeren, længere ud end nogen sinde før - både hvad angår mørke og lydstyrke. Man har en mistanke om, at der er blevet hørt en del metal i Seven Mile Journey-lejren siden sidst, for selvom bandet, der ellers startede med at være meget afdæmpet og disciplineret, før har skruet op for forstærkerne, hvis det var strengt nødvendigt, gør de det her tydeligvis med en vis fornøjelse. Og i øvrigt med et helt andet attack, end man typisk har været vant til. Dele af albummets omdrejningspunkt - den over 20 minutter lange "The Alter Ego Autopsies" - hamrer løs som i et andet doom-nummer, men er i øvrigt et mesterligt væv af melankolske melodilinjer, der bygger op til en serie af klimakser og forløsninger, uden at man dermed mister idéen om, at det er ét nummer, man lytter til hele tiden. Og efter at have tygget sig igennem denne lyd-monolit er man endda sulten efter mere! En respektindgydende indsats - og ét stort bevis på, at The Seven Mile Journey definitivt er gået fra at være lovende lokale opkomlinge til at være et band i sand verdensklasse!

Men der er mere. Der er den maleriske blanding af guitarskygger og næsten funky trommer i "Simplicity has a Paradox". Der er den forcerede - ment på bedste måde - marcheren i "The Engram Dichotomy", der hele tiden truer med at vælte, men mirakuløst formår at holde sig på benene. Der er den afdæmpede, atmosfæriske "Transits", der på lidt samme måde hele tiden er ved at krænge over i noget virkelig brutalt, men munder ud i et suk lige på sprængningspunktet. Og endelig er der "The Etiology Diaries", hvor kraftigt behandlede, flimrende guitarlag á la Slowdive veksler med direkte metalliske udbrud. Og selv da de sidste toner af dét endnu en gang meget langstrakte nummer er klinget ud, sidder man stadig tilbage med appetit på endnu mere af samme skuffe.

Der skal absolut ingen tvivl herske om, at The Seven Mile Journey igen har overgået sig selv med Notes for the Synthesis. Endnu en ekstremt lovende etape i den syvmilerejse, hele gruppens karriere siden starten kan - og givetvis skal - ses som. I hvert fald har bandet altid fadet deres numre direkte over i det næste, og dette album er på dét punkt ingen undtagelse. Denne gang har man indtrykket af, at rejsen er nået så langt ind i mørkets hjerte, som den kan uden at blive selvdestruktiv, og man forventer sig spontant mildere toner, når bandet, der er notorisk kendt for at være længe om at undfange sit materiale, dukker op igen om nogle år. Men det er ikke engang sikkert, at Nicolai, Jakob, Morten og Henrik, som de fire medlemmer blot kalder sig selv på coveret, selv véd, hvor rejsen går hen endnu, og uanset hvad er jeg sikker på, at genhøret bliver interessant. Og at The Seven Mile Journeys samlede værker engang, når produktionen er afsluttet og den syntese mellem hårdt og sagte, repetition og udvikling, disciplin og løssluppenhed osv., dette album åbenbart kun betragtes noter til, er afsluttet, kan samles i et usædvanligt smukt, konsekvent og sammenhængende bokssæt.

Nye lytninger del 2: Hasse & William, Feo og Blue Sun

2011-06-01T23:17:00.000-07:00

Af de mange forskelligartede personligheder, 60'ernes hippiemiljø kastede af sig, har meget få været lige så vedholdende og kompromisløse som TømrerClaus. I 70'erne nåede han at spille sammen med stort set alle, der betød noget - fra Skousen & Ingemann over Totalpetroleum og Gry til Sølvstjernerne - og soloalbummet TømrerClaus (1978) er en uomgængelig dansk syrerock-klassiker i egen ret. Da punken kom til landet, arbejdede han sammen med bl.a. Sods og Martin Hall, ligesom han selv kom med bud på en slags new wave med Boline Band. I 90'erne startede han så Dream City med Peter Ingemann og Søren Berlev samtidig med, at hans webbutik, www.karma.dk, blev stedet for dem, der ville holde flammen og klangene fra 60'erne og 70'erne i live. I dag har han udviklet sig til en uundværlig kulturarkivar, som, via Karma, ikke blot har genudsendt stort set alle pladerne fra dengang, men også udgivet nye med hidtil ukendt, ofte væsentligt materiale. Og ikke kun med Beefeaters, Pan, Young Flowers og hvad har vi, men også uomgængelige postpunk-navne som Before og Moral.

Gennem nogle år har jeg langsomt købt mig ind på Karmas nærmest bundløse katalog, og jeg er stadig i gang. For lad mig sige det sådan: Sitet er en regulær slikbutik! Ganske vist har jeg aldrig betragtet mig selv som hippie - dertil er jeg alt for meget et barn af '76 og '89 - men har man, som jeg, bare en lille forkærlighed for det skæve og forskruede, er der så meget at komme efter her. For hippietiden var ikke kun Sebastian og Savage Rose, selvom de så absolut også kunne noget - under dem fandtes der en frodig underskov af folk, som på hver deres facon søgte nye musikalske udtryk. Og som i øvrigt ofte gjorde det med kroppen og sjælen som indsats. Til dem er Karma-sitet én stor hyldest - og man kan sagtens hylde med!

Tag nu Hasse & William - to billedkunstnere, der musikalsk først gjorde sig gældende i de første udgaver af Steppeulvene efter Eik Skaløes exit og bl.a. medvirkede på klassikeren "Du Skal Ud Hvor Du Ikke Kan Bunde". Nu var Steppeulvene jo ikke ligefrem kendt for at være puritanere. Det var guitaristen/sangeren Hasse Levy og violinisten/sangeren William Skotte Olsen bestemt heller ikke, og som Green Grass Hara Ghash - en samlet udgave af lp'erne Green Grass i Aalborg (1970) og Vandreudstilling Hara Ghash (1971) - til fulde demonstrerer, mistede de intet i vildskab og udkullet opførsel, da de sammen fortsatte under navnet Green Grass Group. I øvrigt med fremragende musikere som Bjørn Uglebjerg, Tommy Bas Petersen og Peter Ingemann ombord.

Mangt og meget på cd'en lyder som løse jams, der blev indspillet i den ene eller anden form for rus, hvad det sikkert også var. I det hele taget er det nemt at skyde makkerparrets udskejelser ned fra et teknisk perspektiv. Ingen af dem var fremragende sangere, og helt galt gik det, når de - som de ofte gjorde - forsøgte sig på kartoffelengelsk. Når stimulanserne kom ind, begyndte takterne og samspillet at hænge - sjovt for dem, men mindre sjovt for en nutidig lytter - og det var simpelthen heller ikke altid, at materialet overhovedet var der. Det, der så alligevel gør cd'en til en lille skattekiste, er det faktum, at de to uanset hvad spillede røven ud af bukserne - og at de to plader samtidig rummede masser af klare øjeblikke, som naturligt ville have hørt til 70'ernes danske sangkanon, hvis ikke prduktionen kun var udkommet i et begrænset oplag på et pladeselskab, hvis hovedkontor i Aalborg endda brændte ned kort tid efter. Med udgangspunkt i en stenet, akustisk udgave af lyden hos Dylan og The Band voksede numre som "Don't Be Upset", "Honey Baby" og "Aldrig for Sent" til små, uhyldede klassikere, og specielt de mange dansksprogede numre på Vandreudstilling Hara Ghash - det mest konsistente af de to albums - trækker stik hjem. Hør blot den sitrende, skrøbelige "Du er Min Allerbedste Ven", den akustiske flipperhymne "Her på Bjergets Top" eller "LSD-sang/Tag på Tur", der placerer sig et helt eget sært, flydende sted mellem folkevisen og ragaen. Dansk syre fås simpelthen ikke bedre - i hvert fald kun meget få steder!

Hverken Hasse eller William findes længere. Hasse flyttede til Brumleby, hvor han efterfølgende kun skrev meget lidt - og dét i et anderledes spagfærdigt, indadvendt tonefald. Et dejligt udvalg af denne sene høst fås også via Karma på Hasses Sange (2003), som jeg på det kraftigste kan anbefale. Han døde i '89. William - den "vilde mand med violinen" - holdt frem til 2005, men slæbte sig gennem en meget ujævn tilværelse, der skiftevis bød på hyldede ferniseringer, slumstormeri og en indlæggelse på Sankt Hans. Jo, røgelsespindene blev somme tider brændt i begge ender...

...det gjorde de sådan set ikke for Rudi Albertsen, hvis sangstemme dog også er forstummet i offentligheden i dag. Dog mindre på grund af stoffer og udsat livsstil end - ser det ud til - en almindelig desillusion over pladebranchen. For trods stor opbakning fra Poul Bruun - en af de store i 70'ernes og 80'ernes musikindustri - lykkedes det aldrig at breake ham til det punkt, hvor han kunne leve af musikken, selvom klassikeren "Bedstemor" ellers blev spået alle hitchancer. Han var ellers en småsyret folkesanger af samme støbning som Povl Dissing med sin meget ekspressive vokalføring, som han vist nok tillagde sig i et forsøg på at give den samme rækkevidde som Jimi Hendrix's guitarspil. Og her er netop "Bedstemor" - den hysterisk-humoristiske vise om oldingen, der rådner derhjemme blandt minder og madrester - et godt eksempel: Her skulle man i passager tro, Rudi sang med wah wah-pedal! Men ellers er de to lp'er med bandet Feo, Karma har samlet på Bedste på den Fede Måde - Eg Meini Teð (1971) og Filtskolyd (1974) - ganske afdæmpede, akustiske affærer med brug af tværfløjte, slagbas og guitar. Det første udspil endda et meget afrundet værk, der er omkranset af titelnummeret. Ind imellem får man så en række klare, charmerende instrumentalnumre samt ikke blot "Bedstemor", men også bl.a. den spacede "Rundgang", hvor Rudi undervejs kuller helt ud i en række kosmiske råb, gutturale lyde og skrig, som netop ikke lader Hendrix meget efter. Filskolyd, derimod, var mere en regulær samling numre uden antydningen af ramme eller tema, hvad materialet dog ikke blev dårligere af. Her var den klareste opfølger til "Bedstemor" den marcherende, rablende "Kampsang", der tog groft pis på den yderste venstrefløjs militante pacifisme, men var signalet mere afdæmpet på sange som "Sjales og Sara", "Kærlighed" og "Fred Hviler Over Land og By", illustrerede det kun bredden af Rudis talent, som ikke blot var satirisk, men også kunne være indfølt poetisk.

Men af ræset stod han ikke desto mindre, den blinde sanger, hvis førerhund, Snude, ofte gav den som gæstevokalist ved hans koncerter. Det kan man ikke sige om flertallet af medlemmerne i Blue Sun med Jan Kaspersen som ankermand, der gik hen og blev væsentlige aktører på 70'ernes jazzrockscene. Og selv kunne Blue Sun - Dan Turélls danske yndlingsorkester - også med al ret kaldes tidlig jazzrock. Men med den væsentlige forskel, at hvor senere bands i samme stil ofte forfaldt til enten kvalmende solisteri eller alt for stramme, kedelige kompositioner, var Blue Sun ved overgangen til 70'erne dybest set et psykedelisk rockorkester med masser af horn, der ganske vist havde "numre", men aldrig spillede dem ens fra gang til gang. Og gruppen spillede sin kosmiske jazz som ét stort, velsmurt lokomotiv - befriende befriet for egoer og med et konstant åbent øre for musikken. Den første og bedste line-up blev dog aldrig foreviget ordentligt på plade, siges der, hvorfor Karma satte sig for at skrabe de koncertoptagelser sammen, de kunne, som var der. Det blev så til albummet Live 1970 - i øvrigt solgt i følgeskab med allehånde undskyldninger for den "tvivlsomme lydkvalitet" - som jeg endte med at få op under neglene. Og lad mig sige det sådan: Jeg kan altså godt leve med en smågrumset lyd, når man tydeligt kan høre signalet og idéerne i musikken. Og hos Blue Sun anno 1970 var de fremragende! Hør blot åbningsnummeret - Jesper Zeuthens "Katedralen" - der undervejs vokser til en stor, smittende, dansetrinsudløsende bølge af lyd. Eller den sart sitrende "Aum", hvor Zen-agtige sax-meditationer duver hen over Dale Smiths næsten haiku-lignende lyrikrecitation. Eller den sejt swingende "John Henry", der er kværnende, minimalistisk soul på syre samtidig med, at den amerikanske regerings holdning til hash får en gang røg. I disse tre indledende numre etableres gruppens spændvidde, og som en følge deraf byder resten af cd'en ikke på så voldsomme overraskelser - "Katedralen" og "John Henry" optræder sågar igen i anderledes optagelser. Men dejligt, friskt og energisk er hele albummet ikke desto mindre - ikke mindst på den første version af "Vinden Blæser", hvis melankolske tema i sig selv er nok til at skylle hele Mezzofortes produktion lige lukt ned i det dybeste helvede. Jeg må åbent indrømme, at jeg HADER jazzrock fra 70'erne af et godt hjerte - indtil videre er, i min optik, kun Can sluppet godt fra overhovedet at nærme sig dét felt. Men Blue Sun gav i dén grad genren et godt navn, må jeg sige, og køber du kun én cd af de tre, jeg har nævnt her, så lad det være Live 1970: Hør den og få alle dine værste fordomme afkræftet!

Men køb det hele, for pokker. TømrerClaus er gammel i gårde. Gammel nok til at have været der dengang - men også gammel nok til at vide, hvad der stadig holder. Lad det så hvile, at visse af udgivelserne fra Karma er kommet så hurtigt fra hånden, at hæfterne rummer stavefejl o.lign. Outputtet er ikke perfekt. Men man skal være fandens taknemmelig for, at man overhovedet har mulighed for at høre denne musik i dag - så kom i gang!!!

Next up: Formidable Vrag fra Århus samt 2 X Aalborg: Den Lille Prins / Foreningen til Livets Beskyttelse som repræsentant for 70'erne, The Seven Mile Journey som ditto for nutiden.

Nye lytninger del 1: Slapp Happy og The Monks

2011-05-30T09:19:00.000-07:00

Én gang musikanmelder, altid musikanmelder, I guess. Også selvom det faktisk er begrænset, hvor meget ny musik jeg har købt over de seneste par år. Jeg mener: Der ligger efterhånden temmelig meget lyd derude, som kun fås som kropsløse downloads, og er der grund til at betale for noget, man alligevel som oftest kan finde på YouTube - endda med mere af en billedside - hvis man alligevel kun smider penge efter retten til at lytte?

Nej, jeg vil have cd'er, kassetter eller - bedst af alt - lp'er, vil jeg! Ikke mindst fordi jeg betragter artwork, covernoter, tekster og den slags som en uundværlig del af et albums kunstneriske udsagn. Musik hører ikke til på McDonald's!!! Men det henviser mig selvfølgelig langt hen ad vejen til at købe ældre ting, der netop får den form af hensyn til "ældre" lyttere.

Det er nu også fint nok. I hvert fald har jeg fået en pæn bunke dejlige sager op under neglene på det sidste, jeg da gerne vil smide et par ord efter.

Først og fremmest Casablanca Moon (1974) og Desperate Straights (1975), som i 2003 blev samlet på én cd af Virgin, samt Ca Va (1998). Alle tre med eksperimental/satire-trioen Slapp Happy, der nærmest var en slags britisk svar på The Residents med en skæv, absurd og til tider mørk humør, der blev fulgt på vej af en improviserende, bevidst afsporet og alligevel ofte stemningsmættet, ekspressiv musikform. Det sidste ikke mindst takket være den tyske chanteuse Dagmar Krause, hvis operalignende vokaler kunne spænde fra hysteriske skrig over teutonisk farvet whimsy til, ja, noget næsten arielignende. Ligesom resten af gruppen, hvoraf Anthony Moore har skrevet tekster for David Gilmours Pink Floyd og Peter Blegvad bl.a. har fungeret som tegneserieskaber, indgik hun i en periode i det beslægtede orkester Henry Cow, der delte Slapp Happys radikale socialisme, men pakkede den ind i en anderledes demonstrativ, hypereksperimenterende musikform, der kun tiltaler mig i den afsluttende Art Bears-fase. Men på disse tre albums, hvoraf det midterste er skabt sammen med Henry Ko - der er flere, jeg ikke har hørt endnu - var hendes stemme et formidabelt instrument, der kunne drage ud på vilde tekniske ekskursioner, men aldrig tabte nerven af syne. Og det i kompositioner som "Haiku", der tog pis på det æstetiserende intellektuelle parnas' faconer, "Me and Parvati" og "A Little Something". Dog må jeg tilstå, at universet på Desperate Straights forekommer mig lige så kunstlet, som det var ukunstlet på Casablanca Moon, og at perlen i det hele for mit vedkommende er den sene høst på Ca Va. En langt mere regelret, melodiøs plade, som dog optog trip-hoppede breakbeats og ambiente klangstrukturer i sit lysarsenal, og blændede i kraft af afdæmpede, afklarede og dog stadig bittert-humoristiske sange som "Child Then" og "Scarred for Life":

Leave me something to remember you by,
more than a lock of your hair.
Leave me scarred for life,
show you really care.

Slapp Happy er et musikalsk bekendtskab, der ikke mindst pga. ovenstående sang, som har været mit forårs lydspor, er kommet for at blive. Men det samme er The Monks: Et, efter datidens forhold, temmelig hysterisk amerikansk garageband, der, ligesom The Beatles, skabte sig et navn på de skumle natklubber i 60'ernes Hamburg. Dog lidt senere end legenderne fra Liverpool, nemlig i 1965-66, hvor medlemmerne var udstationerede som soldater i området. Hvad deres officerer sagde til, at gruppen barberede issen skaldet for at ligne munke, fortæller historien ikke noget om, men det korte af det lange er, at gruppen spillede den mest rå, kværnende og minimalistiske beat/punk på den modsatte side af The Stooges. På Monk Time - en opsamling af de få optagelser, gruppen nåede at lave i sin første inkarnation - kan man bl.a. høre de fem badasses fremføre garage-klassikere som "I Hate You" (senere indspillet af The Fall som "Black Monk Theme"), "Shut Up", "Boys are Boys and Girls are Choice" samt ikke mindst den direkte besættende "Oh, How to Do Now", der er en hvirvelvind af orgel og smadrede guitarer, som næsten mere hørte støjrocken end punken til. Igen én af de cd'er man véd, man kommer til at pille frem i mange år fremover.

Next up i del 2: En ordentlig stak retro-hippie-skiver fra Tømrerclaus' livsværk af et pladeselskab, Karma Records - heriblandt Feo, Blue Sun og Hasse & William.

Mens vi venter på det næste seriøse indlæg...

2011-05-25T06:32:00.000-07:00

...bringer jeg her en liste over de, efter min mening, 30 bedste Manchester-numre gennem tiden. Selvfølgelig i uordnet rækkefølge, for sådan kan man heller ikke måle og veje kvalitet, synes jeg.

Magazine: Feed the Enemy
Joy Division: Wilderness
Happy Mondays: 24 Hour Party People
Oasis: Talk Tonight
The Durutti Column: The Missing Boy
Stockholm Monsters: Death is Slowly Coming
808 State: Magical Dream
The Smiths: Meat is Murder
New Order: Crystal
Inspiral Carpets: She Comes in the Fall
The Fall: Who Makes the Nazis?
The Buzzcocks: What Do I Get?
Happy Mondays: Wrote for Luck
A Guy Called Gerald: Voodoo Ray
Slaughter and the Dogs: Cranked Up Really High
UNKLE Feat. Ian Brown: Be There
John Cooper Clarke: I Married a Monster From Outer Space
10cc: I'm Not in Love
Joy Division: I Remember Nothing
A Certain Ratio: Do the Du
The Stone Roses: Fool's Gold
The Smiths: Heaven Knows I'm Miserable Now
Oasis: Stand By Me
Magazine: The Light Pours Out of Me
808 State: Pacific State
Von Südenfed: Fledermaus Can't Get It
New Order: Dream Attack
Morrissey: The Teachers are Afraid of the Pupils
The Stone Roses: I Wanna Be Adored
Luxuria: The Beast Box is Dreaming

En anmeldelse?

2011-05-17T07:17:00.000-07:00

Har på sin vis besluttet mig for, at jeg ikke vil fuldføre den række på fire anmeldelser, jeg i sin tid annoncerede, da det fjerde indslag i rækken - Utidig i tide af den sene debutant Thorvald Berthelsen - er umulig for mig at præsentere et entydigt synspunkt omkring. Jeg har kværnet den igennem på kryds og tværs, og alligevel kan jeg ikke helt få det greb om bogen, jeg gerne ville. Hvilket måske netop er en god ting.

Herfra ser det ud som om, at Berthelsen, med udgangspunkt i folk som Brecht, Lorca, Ungaretti og Victor Serge, som der kompetent oversættes fire digte af her, forsøger at skabe en ny, primært politisk poesi, der samtidig er rummelig nok til også at omfavne det surrelle, det personlige og det kosmiske. I sig selv et smukt projekt, for i min optik lader de niveauer sig slet ikke adskille fra hinanden. Mit problem er, at jeg ikke kan beslutte mig for, om jeg synes, blandingen er vellykket eller ej. På plussiden er argumentet, at Berthelsen aldrig falder ind i rollen som "den lille, stakkels mand mod det store, onde system", der desværre er så typisk for megen politisk lyrik. Omvendt har han det med at syre så meget ud i flotte metaforer og betydningsmæssige brudflader, at bogens digte aldrig bliver helt skarpe som våben. Alligevel kan samlingen ikke siges at være mislykket - dertil har han for meget fat i den lange ende, hvis man skal opstille en moderne politisk poesi, der ikke dratter ned i det utal af faldgruber, der blev gravet i 70'erne. Hvilket i sig selv må siges at være godt gået af en mand, som selv var der dengang. Skrive kan han også, så man undres over, at han virkelig har gået i 30 år og ventet på at lave dette bind. Man frydes mange gange undervejs, men måske netop det, at digtene er opstået over et meget langt tidsrum, og samtidig inkorporerer så meget både personligt, historisk, mytologisk, oversat og realpolitisk stof, gør, at man samtidig bliver lidt konfus over bogen som samlet udsagn.

Eller måske Berthelsen rent faktisk er utidig i tide? Et skridt foran? I hvert fald har han begået en bog, der helt klart rykker et par brikker i denne læsers hoved, men samtidig gør mig så uklar omkring sit projekts konsekvens, at jeg kun vover en art anti-anmeldelse. Som man sagde på min hjemegn: Er man usikker, skal man holde sin kæft! Derfor vil jeg til syvende og sidst lade læseren danne sig sin egen mening ved at citere digtet

Vinterens sprængpunkt

I denne vinter
er træer en forbrydelse.
Regeringen forhandler
virkelighedens design og markedsføring.
Døden er en privatsag,
og tavsheden hvislende.

Træerne venter
dog ikke på
magtens udfyldning
af egne tomrum.
De arbejder ubemærket
i vore vækstlag,
som om forårets
farver og lyd
allerede fandt lunger
at bevæge,
på trods af historien.

Røddernes porer lukkes ikke helt
af kærlighed til jorden.
Fantasiløst strammer regeringen
mundkurve og færdselsregler.
Angstens sved siver
til hud rører hud,
og luftens iskrystaller vibrerer
på sprængpunktet.

Forfatter: Thorvald Berthelsen
Titel: Utidig i tide
Forlag: Books on Demand
Længde: 64 s.
Pris: 125,-
Bestilling: www.bod.dk

Det uformelle hjørne

2011-05-17T07:12:00.000-07:00

Endnu en gang trænger kladde-mappen på min mobil til at blive tømt for brokker og deslige:

Haresnaps

***

Den eneste avantgardistiske strategi, der stadig giver mening, er at tilbageerobre traditionen.

***

Det er en skidt mand, som skodder i den øl, han drikker af.

***

Preaching to the perverted.

***

Forsyner fødevaremakulatoren.

Fattiggårdens sjæl

2011-05-04T09:05:00.000-07:00

Det er relativt sjældent, at man støder på digtsamlinger, det tager udgangspunkt i et helt specifikt miljø på et helt specifikt historisk tidspunkt. Men en sådan har Kate Jasmin S. Hansen - fra gamle dage på digte.dk kendt som Jasmin S. - bedrevet med sit fine, lille nye hæfte Fattiggårdens sjæl. Her følger man en række mere eller mindre fiktive skæbner, der alle har det til fælles, at de boede på Svendborg Fattiggård mellem oprettelsen i 1872 og nedlæggelsen i 1974 - et sikkert for mange overraskende sent tidspunkt. Og for at antyde, hvad dét var for et sted, forsynede det folk, som i dag ville være på kontanthjælp, med kost og logi. Til gengæld skulle de arbejde hårdt for føden, bo under minimale forhold og afskærmes fra den omgivende verden med såvel mure som pigtråd! Under en oplæsning for et stykke tid siden bedyrede Jasmin, at folk, der én gang var kommet derind, aldrig kunne komme ud igen. Det er nu ikke helt rigtigt, for jeg har eksempler på det modsatte i mit eget stamtræ. Men gode var udsigterne bestemt ikke, og bare dét at få den slags social apartheid beskrevet burde være nok til at få os alle sammen til at kæmpe for de sidste rester af velfærdssamfundet med næb og kløer!

Om dét er ærindet bag hæftet, skal jeg ikke gøre mig for klog på, selvom muligheden er oplagt. Jeg vil bare konstatere, at der her er tale om en ualmindeligt vellykket undergrundsudgivelse, der kombinerer social indignation med sand poetisk tæft. Som i "En tår til":

det var spritten
det var spritten der holdt
ham varm om natten

dengang han sov på
bænken

nu er han dømt til
tvungent ophold
bag høje mure

det er spritten
det er spritten der holder
styr på stemmerne
stemmerne og
farverne der vælter
rundt i hans indre

han tager penslen op
og sætter endnu
et strejf

det er spritten
det er spritten der holder
ham ud
holder ham
i live
i dette inferno
af elendighed
og
vemod

det har altid
været
spritten der fik
ham til
at

glemme

Dette digt opridser også glimrende den evige længsel, der gennemsyrer hæftets persongalleri - fra skurekonen, der drømmer om at drukne i spanden, over manden, der gemmer notater om sit liv væk under gulvet, til hovedpersonen i "Hvisken", der søger en religiøs udvej:

hun hører sagte hvisken
i natten
imens hun graver
hul i væggen
bag spejlet

søger
en udvej

en gud

det eneste
levende

Det er stærke billeder fra et liv i konstant mangel på håb, kærlighed og værdighed, Jasmin serverer, og med ganske små penselstrøg får hun sit persongalleri, der måske kan synes fjernt, men faktisk tilhører slægtled så tætte på, at vi alle har kendt folk, som tilhørte dem, til at fungere som små skæbneessenser.

Lidt malurt skal der dog i bægeret: Hvem har læst korrektur? I hvert fald er der ganske mange sproglige fejl i digtene - det hedder nu altså at "skure" og ikke at "skurre", hvis man vasker et gulv! - ligesom der til tider skiftes lidt for lemfældigt mellem nutid og datid. Den slags skal være i orden, inden man sender en hvilken som helst samling ud - stor eller lille.

Men er idéerne gode nok, kan de overleve også dét. Og det er Jasmins i dette tilfælde. Fattiggårdens sjæl er en lille, uprætentiøs knaldperle, der ikke desto mindre spiller på de helt store hjertestrenge. Og ubesværet får fremsat en række af de pointer, mange af tidens poeter ellers kvæppes i, når de vover sig ind på det politiske felt med eller uden en æstetisk bevidsthed i baghovedet.

Så køb den, køb den - det er simpelthen en ordre!

Info:

Forfatter: Jasmin S.
Titel: Fattiggårdens sjæl, 1. oplag
Forlag: Columbine Support & Design
Længde: 24 s.
Udgivelsesår: 2011
Pris: 48,-
Kontakt/salg: info@columbine-design.dk

Et stk. poetisk kælderproduktion!

2011-04-27T10:37:00.000-07:00

Kunstner:Steffen Baunbæk
Titel: Markør.
Label: Waste of Ammo / Äfdänket Rütter Pferdlag GmbH.
Førsteoplag: 25 eks.
Releasedato: 28/4 2011.
Detaljer: Dele af oplaget har tapetmønstret cover, resten er sandgråt. Alt er produceret i hånden og nummereret.
Pris: 30 kr. - oplagets andensortering på ca. 5 eks. fås dog billigere under visse omstændigheder. Spørg.

Trackliste:

1: Arv
2: Johannes *
3: Barsel
4: Halvhjerne *
5: Cykel
6: Skumring
7: Det er mange år siden
8: Det er koldt udenfor
9: Landkending *
10: Majsang
11: I Texas et sted *
12: Hej kat *
13: Hul
14: Kære kvinde
15: Picnic i Hiroshima
16: Luk blodet ud
17: Det er så enkelt
18: Prædikerens Bog 1, 2 *
19: Tsunami

Optaget af Cecilie Illemann Hammershøy 2009 - 10 undtagen * optaget af Ole Bundgaard, Vanløse, 2010.

Kompileret og redigeret af Steffen Baunbæk i Førerbunkeren, Avedøre, Januar 2011.

1-18 er oplæsninger, 19 ét eller andet i grænselandet mellem musik, lydcollage og skærsild.

NB! Husk release i Underskoven, Huset i Magstræde, i morgen fra kl. 17. Fri entré og en gratis sjat rødvin af gusten kvalitet!

Bestilling: damaetas@get2net.dk

Rudeskår

2011-04-24T07:18:00.000-07:00

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg søsatte en planlagt række på fire anmeldelser med nogle ord om Andreas Hansns Mallens nat - redux. Af forskellige årsager - den største af alle manglende energi - vover jeg dog først at fortsætte den nu. Og det med en omtale af Nana Rømer Dorph-Petersens sjette digtsamling, der bærer titlen Rudeskår og er glimrende illustreret med malerier af en af landets grand old men indenfor billedkunst, nemlig Paul M. Cederdorff.

Rudeskår er delt op i syv afsnit, der hver især skulle spejle de syv dage, verdens skabelse tog ifølge Første Mosebog. Og lad det på forhånd være sagt: Den plan har måske været en tand for ambitiøs. I hvert fald lader afsnittene sig ikke direkte jævnføre med de stadier, skabelsen gennemgik ifølge Bibelen. Så meget sagt følger de en personlig skabelse, hvori kærligheden er det altdominerende princip, frem til den konklusion, at "LÆNGSLEN" er "STÆRKERE / END DØDEN". Jævnfør forfatterens kristne sindelag kan man ofte komme i tvivl om, hvorvidt den elskede er Kristus eller et menneske af kød og blod, og sandsynligvis er det heller ikke meningen, at det skal være anderledes. Kærligheden er liv, og livet kan ikke adskilles fra det guddommelige lige så lidt, som verdens skabelse kan skelnes fra den personlige. På dén led giver bogens inddeling en vis mening alligevel.

Det gør titlen også, når man læser bogens første digt, hvori kærligheden - lyset - smelter det glas, der isolerer os i hver vores verden. Det første afsnits rørende højdepunkt er dog den prosaagtige tekst "Ud af sangen vokser du", hvor en barndom præget af længsler, ja, endda grusomhed, kontrasteres af visheden om den endnu ukendte elskede, der kaldte "hele vejen fra Viborg over den jyske hede" så stærkt, at han endda afsatte sig som fiktive minder. Derfra følger man slag for slag forholdets udvikling fra længsel over realitet til fuldbyrdelse, indtil kun savnet og den evige kærlighed står tilbage til sidst. For at komme med kritikken først, er udviklingen ikke altid lige klar for udenforstående, og Dorph-Petersens brændende iver efter at udtrykke sig resulterer hen ad vejen i en del digte, der enten er lidt for enkle (f.eks. "din sjæl") eller en kende for hermetiske ("jeg krydser horisonter"). Og selvom brugen af MAJUSKLER er minimeret i forhold til tidligere samlinger, er jeg stadig af den mening, at ord, der skal RÅBES ud, ikke bliver stærkere ved, at pointen udtrykkes så voldsomt grafisk. De skulle gerne kunne tale for sig selv.

Med det til en side vil jeg dog understrege, at Rudeskår i overvejende grad er fuld af velsvungne, passionerede tekster, der låner fra 80'er-lyrikken, som den måske bedst kendtes hos en Tafdrup, men manøvrerer sig uden om enhver tendens til plagiat. Endda til tider med et nyt stænk af naivisme, som det ses i...

"Ud af sangen vokser du - mit havdyr
med de blødeste finner og den varmeste hud.
Hvor går vi hen, vi to, med os selv og hinanden?
Dine øjne stråler som den første aften
og jeg synker dybt, dybt ned i dit blik."

...men også i mere mismodige toner som her:

"Min elskede, nætterne er dine. Ubetinget.
Som ved skabelsens første morgen er dine kærtegn
blødere end ild, varmere end regn.
Natten er din, som den første gang jeg fandt dig
- i morgendisen,
men dine hænder er kolde nu, dit favntag er ben,
kødet hænger fra i trevler.

Du gik, og jeg blev her,
forbløffet over at kunne trække vejret
- også uden dig.
Du var BETINGELSEN for mit liv, hele mit grundlag,
du VAR mit liv.

Nu lyder der ingen fodtrin - sengen er gold.
Min hjerne er som metal, og stilheden er skinger,
men indimellem -
indimellem drysser dine kys ned
fra stjernerne."

Er samlingen perfekt? Nej. Dertil er der alligevel et stykke vej fra det, den vil, til det, den kan. Men i sine bedste stunder - og dem er der nok af - får den sagt væsentlige ting om dét at være menneske. Og om kærligheden. Både den flygtige, der kommer i form af andre, desværre lidt for forgængelige mennesker, og den varige, der overskrider enhver kategori. Jeg ville ikke have været læsningen foruden, i hvert fald, og har man nydt Dorph-Petersens tidligere samlinger, kan man roligt anskaffe sig denne også.

Info:

Nana Rømer Dorph-Petersen: Rudeskår
Illustreret af Paul M. Cederdorff
72 s., Ravnens Forlag, Århus, 2010
Pris: Kr. 160 + porto
www.ravnensforlag.dk

Lidt utilsløret reklame

2011-04-24T07:01:00.000-07:00

Det er ikke ofte, jeg tilsmudser denne ydmyge blog med reklamer for ny, dansk musik. I det store og hele fordi der er for lidt, der fortjener min utvetydige blåstempling. Som ikke blot er "rimeligt efter dansk standard", men også godt, og som måske endda er med til at skubbe "udviklingen" - hvis man da kun kan tale om én sådan længere - en smule fremad.

Den nye video med Boy on Boy, "A Broken Heart", er dog en på alle måder rimelig undtagelse. Hvem der gemmer sig under de øvrige medlemmers dæknavne - Queen Mary og Lilly Miss T - kan jeg, selvom jeg har stærke anelser, kun gætte på, men jeg ved, at det er selveste Marc Kellaway, der endnu en gang er på spil under aliasset Dorothy Parker. Og i mangt og meget viderefører Boy on Boy den helt igennem unikke blanding af skrammel, pop-sensibiliteter og abrupte samples, der kendetegnede et tidligere projekt fra hans side, nemlig det bedste danske band i 00'erne (ja, det mener jeg sgu!), der bar navnet The President's Heart. Dog i en mere gennemarbejdet og tilgængelig form, der samtidig bestemt ikke har tabt kanten. "A Broken Heart" er således et - melankolsk(!) - festfyrværkeri af englestemmer, pigerap, skærende, atonale strygere og humpende, smadrede beats. Endda pakket ind i en både visuelt flot og tematisk gennemtænkt video af instruktøren Søren Meisner. Gør mig - og dig selv - den tjeneste at checke den her. En meget lovende forsmag på ting, der skal komme!

Og nu, hvor vi er ved Kellaway - som det skal understreges, at jeg kun kender perifert, så det er ikke nepotisme, der motiverer min anbefaling - kan hans perlerække af hjemmelavede cd-r-udgivelser med projekter som Tender Buttons, Exquisite Russian Brides, Pink Luminous Invocation og Flowers of Yes! checkes ud her. Desværre inkluderer siden ikke lydbidder, og størstedelen af kataloget er udsolgt. Så er man seriøst interesseret i at høre mere, er man nok nødt til at skrive til manden selv og spørge pænt. Læs i øvrigt en række spændende pladeanbefalinger fra hans hånd her.

Bliv forfatter!!!

2011-04-11T06:33:00.000-07:00

Inspireret af en veninde, der har bedt mig om at give de ting, hun laver, et kritisk blik - og som et evt. arbejdsblad med henblik på senere skrivekursus-undervisning - har jeg sat mig ned for at nedfælde de erfaring, et efterhånden halvlangt liv med pennen i hånd har givet mig. Og det har jeg gjort i form af foreløbigt 10 punkter - flere kan komme til. De fleste, der kommer her, kender indholdet i forvejen, men skulle der nu smutte en nybegynder forbi...

1) Kend dit værktøj

Det lyder så enkelt, for selvfølgelig kan man da skrive, ikke? Well, faktum er, at man gang på gang ser sprogbrugere - også i de etablerede medier - som glemmer stumme bogstaver, klipper endelser af, kaster kommaer omkring sig med en skovl og bøjer ord som en brækket arm. Dertil vil jeg så sige, at jeg har oplevet endda meget talentfulde skribenter, der har haft de samme problemer, men så rigeligt har kompenseret for deres mangler gennem store ordforråd og gode, holdbare idéer. Det er muligt at skabe god litteratur trods visse sproglige handicaps. Men det svarer lidt til at fælde et træ med en sløv sav, og en høj fejlrate letter bestemt ikke adgangen til forlagene, der godt ved, hvad korrektur koster i arbejdstimer.

2) Undgå gentagelser

Undgå gentagelser. Undgå gentagelser. Undgå gentagelser. Med mindre de er en del af pointen i hvert fald.

3) Formuler dig, så andre kan forstå dig!

Og nej, her snakker jeg ikke om, at du ikke må skrive på swahili - ikke engang om, at du ikke må tale sort. Begge dele kan være passende i bestemte sammenhænge. Først og fremmest mener jeg, at du ikke skal vove dig ud i sprogbilleder, der er mere kringlede, end at læseren kan afkode dem. Kan man sige det samme ved at give hverdagssproget en lille, men strategisk helt rigtig drejning, er det så absolut at foretrække. Keep it simple!!! Og skal man henvise til obskure begreber, er det generelt en god idé, hvis man indbygger forklaringerne på dem i selve teksten. Kan det ikke gøres elegant, så lav en note eller - bedre endnu - kyl dem ud og hold dig til tekstens hovedsag, der sjældent er at fremstille dig selv som verdens klogeste person...

4) Vær konsekvent!

Dette punkt er egentlig gyldigt på flere planer. Hold dig f.eks. til én tidsform hele teksten igennem, med mindre du da har en rigtig god pointe med at skabe et brud. Introducér ikke temaer, personer eller sidehandlinger, du ikke bruger til noget. Lad i det hele taget ikke noget stå, som ikke aktivt er med til at bygge op til forløsningen. Hænger der et gevær i den stue, fortællingen foregår i, så sørg venligst for, at det bliver brugt! Anvend stilbrud så tydeligt og gennemført, at de opfattes som sådan. I det hele taget er konsekvens så vigtigt et begreb, når man skriver, at jeg vil sige, teksten ofte står eller falder med det.

5) Kill your darlings!

Vi kender nok alle til situationer, hvor man får formuleret noget, der er uhyre meningsfuldt for én selv personligt, men måske godt kan se, at det på én eller anden måde virker kejtet i forhold til resten af teksten. Det, der efter min mening adskiller den gode forfatter fra den rædselsfulde, er evnen til at si den slags fra. Skriver man om en sommerferie i sin barndom, er det, at det var en Kung Fu-is, man fik på havnen, at fætter Emil havde blå pludderbukser på eller at vandballonerne var røde, næppe det væsentlige, hvis det, man vil frem til, er, at Tante Gerda klyngede sig selv op i pæretræet bag Strandhytten på sidstedagen. Hold dig altid pointen for øje og skær stof fra, til dén fremtræder med maksimal effekt. Husk: Det er ikke et spørgsmål om, hvad teksten kan gøre for dig, men om, hvad du kan gøre for teksten! Læs den, mens du skriver den, find ud af, hvor den vil hen, og læg til eller tag fra, så den bliver så stærk som muligt. Mind dig selv om, at den er fiktion, og at dit liv er noget andet.

6) Don't tell it - show it!

Dette punkt er nemt nok. Skriver du en socialrealistisk novelle, så afslut den aldrig med at skrive "stakkels Poul!" Beskriv Pouls situation så levende og bart, at man raser over den i stedet. Og det samme for romaner, digte, filmmanuskripter. Man snakker ikke om antydningens kunst uden grund - skærer man sine pointer ud i pap, langer man sådan set læseren en ordentlig kæberasler og fortæller vedkommende, at hans eller hendes indsats er overflødig. Og det giver ikke bare skuffede læsere, men også ensporede, kedelige og - ja - mislykkede tekster.

7) Overrediger ikke teksten

Igen: Lyt til, hvad den vil med sig selv - det er ligegyldigt, hvad du selv vil med den! Ydmyghed over for kunsten frem for alt! Kan du mærke, at en skitse allerede rummer det, den skal, så lad den stå. Kræver den senere en strategisk rettelse eller to for at fungere, så lav dem. Kalder den på en større gennemskrivning, så overvej, om grundidéen i det hele taget var god nok i første omgang. Er den det, og har du konkrete idéer til hvordan, du kan komme videre, så gennemskriv. Men en mislykket idé bliver aldrig god af 117 omarbejdninger. Du spilder bare tid og energi.

8) Læs! Men ikke for meget...

Det er snart sagt umuligt at skrive, uden man er nødt til at forholde sig til begrebet "inspiration", og det er virkelig også et farligt felt at have med at gøre, for hvad er dét? Er det de påvirkninger, man får fra andre forfatteres skrivestil, eller omvendt de indtryk og indfald, der melder sig, når man sætter pen til papir? Mit svar må være: Begge dele. For man kan ikke læse sig til at blive en god forfatter med et selvstændigt udtryk: Planker man kun på kryds og tværs fra verdenslitteraturen, som den allerede eksisterer, kan man højst blive et dygtigt plagiat. Til gengæld lærer man en masse om form ved at imitere andre, og dén øvelse er sådan set konstruktiv nok. På den anden side er der en masse farer forbundne med at skrive frit fra leveren ud fra det, der falder én ind her og nu. Man bliver nemt fanget i de klichéer, man fra starten slæber rundt på, man lærer intet om formbevidsthed, man kan ikke gennemskue den tradition, man frivilligt eller ufrivilligt skriver sig ind i, og værst af alt er der en overhængende risiko for, at man simpelthen bliver uforståelig for andre end sig selv (se nedenfor). Mine dyrt købte erfaringer fortæller mig, at det bedste, man kan gøre, hvis man gerne vil opnå et udtryk, som både er selvstændigt og i konstant bevægelse, er at lade perioder, hvor man læser meget, grundigt og forskelligartet, veksle med andre, hvor man stiller bøgerne på hylden, så vidt muligt glemmer deres indhold og skriver løs til man kan mærke, at de nye impulser har fundet deres plads i forhold til det, man gerne vil udtrykke, og det, man allerede kan. Men husk: Ingen finder deres egen skrivemåde på én dag, og det er måske i virkeligheden først på det tidspunkt, man næsten glemmer, hvad ordet "inspiration" betyder, at man er der, hvor man skal være...

9) Lyt til kritik, men vid, hvad du selv vil

Der kommer altid et tidspunkt, hvor det, man har skrevet, skal afsættes, og det klassiske råd i den forbindelse er, at man skal lade venner og bekendte læse teksterne igennem, inden de sendes ud. Det kan have sin rigtighed, men jeg vil omvendt sige det sådan, at det bestemt også handler om at have fodarbejdet i orden. Har man bare så nogenlunde styr på de otte ovenstående punkter - og har man ellers noget på hjerte - vil man altid kunne finde sine læsere, om det så er mange eller få. Og der er mange slags læsere derude. Også mange, der enten ikke vil forholde sig til den type litteratur, man skriver, eller har deciderede aversioner imod den. Den litterære scene er endda en af de hårdere arenaer, man kan forsøge at begå sig i, fyldt, som den er, med ikke altid særligt pædagogiske redaktører, der er villige til at møde selv det uskyldigste modspil til deres egne dagsordener med bål og brand. Flere af dem er endda så velargumenterede, at man nemt forveksler dem med eksperter, der har en slags indiskutabel videnskabelig ret til at tørre ens hjerteblod bort fra landkortet igen. BE WARNED!!! Så lyt til venner, bekendte og redaktører. Ind imellem kan de have ret i ét eller andet, man bør tage til efterretning. Men er din egen selvkritik ellers i orden, har de det i reglen ikke, og så er mit bedste råd at søge videre i det litterære landskab, til du finder din - med et klamt, fortærsket ord - målgruppe. For...

10) anything goes!

Det vidunderlige ved litteratur er, at det netop ikke er en objektiv videnskab med en endelig facitliste. Den er et levende og i bedste fald uforudsigeligt felt, der er fyldt med undtagelser fra alle givne regler, og selvom jeg nok vil betragte det, jeg har skrevet ovenfor, som generelt gode råd, findes der i hvert fald ikke her den lov, som ikke er til for at blive brudt. Men med omtanke: Hav en god pointe med det. Har du det, er alting muligt.

...and all that could have been.

2011-04-02T04:28:00.000-07:00

Så har Sort Sol omsider sluppet den boks, man i efterhånden har snakket om i undergrunden gennem nogle år. Ikke mindst fordi gruppen tilbage i 2007 fik 200.000 kroner fra Kunststyrelsen til at producere en boks for, der skulle indeholde "liveoptagelser, musik fra ballet, film og teater, nye optagelser samt ufærdige studieindspilninger, radiooptagelser samt tv-, video- og privatoptagelser". Kort sagt var der lagt op til det bokssæt med hidtil uhørt materiale, fans havde tørstet efter i umindelige tider - den ultimative dokumentation af det på alle måder kulturhistorisk vigtige orkester, det havde fortjent. Måske endda et sæt, der omsider satte lyd på gruppens allermest radikale periode fra 1980-83, hvor den eksperimenterede løs på landets scener, mens den på opsigtsvækkende vis nedbrød grænserne mellem punk/new wave og free jazz!

Well, nu, hvor virkeligheden har meldt sig, er det mildest talt svært at skjule skuffelsen. Den endelige trackliste - der kan ses her - dækker sådan set bare over en regulær genudgivelse af gruppens egentlige albums, der suppleres nødtørftigt op med "rariteter" fra to ældre opsamlinger, nemlig Fog Things (1992) og Black Box (1997). At der yderligere lokkes med, at materialet er remastered, skal man ikke lade sig narre af, for det drejer sig bare om, at de remasters, som blev produceret i 1997 til Black Box, og som siden da har været standarden på genoptryk af diskografien, får endnu en tur gennem møllen! Kort sagt er Sort Sol, som boksen meget opfindsomt er kommet til at hedde, en solid omgang kolort, der bestemt ikke har fortjent at få smidt 200.000 kroner fra statskassen efter sig. Jeg føler mig snydt. Ikke kun som fan, men også som skatteyder! Nøj, hvor er det sølle! Heldigvis har jeg heller ikke investeret i skidtet.

Men nu, hvor Sort Sol selv - som, indrømmet, ikke har fået den store hjælp fra arkivaren Peter Peter, men måske kunne have fået det, hvis gruppen virkelig havde ønsket at dokumentere sin radikale slagkraft! - åbenbart ikke selv véd, hvad de ligger inde med af materiale, der kunne have resulteret i en interessant box, må man jo hellere gøre arbejdet for dem! Ved en hurtig gennemtrawling af Jan Poulsens biografi, Under en Sort Sol (2003), som jeg har suppleret op med et par selvstændige vurderinger, når jeg frem til, at i hvert fald disse tre grupper materiale kunne have figureret i boksen, hvis bandet havde nøjedes med at holde de regulære albums i almindeligt omløb og brugt de 200.000 på det, de oprindeligt var øremærket til! Se, dét sæt havde jeg gerne sluppet 500 kroner for - og vel var det blevet en skramlet og ujævn affære, men var modet til at være skramlede og ujævne ikke netop noget af det, man engang elskede Sort Sol for?

***

1. Udsendt, men ikke opsamlet materiale

Suicide (Live) - Concert of the Moment, 1980.
She Feels Anger (live) - Concert of the Moment, 1980.
7000 SR (live) - Nosferatu Festival, 1982.
Ghost Rider (live) - Complication, 1984.
Ice Age Horn (feat. Inge-Marie Shannon) - på Peter Peter: Beware of the Lulu, 1989.
Indian Summer (oprindelig version med mandskor midtvejs) - single, 1989.
Try Some Buy Some - The Fourth ADventure, 1991.
Tatlin Tower (Naked Version) - Daughter of Sad, 1991.
Nipple to the Bottle - tv-optagelse, 3773 Hitservice, 1992.
Open Window - Let Your Fingers Do the Walking, 1994.
Sleepwalker (demo) - Let Your Fingers Do the Walking, 1994.
Down Down - Let Your Fingers Do the Walking, 1994.
Sharks Capital (alternative version) - My Stars EP, 1996.
My Stars (demo) - My Stars EP, 1996.
Untitled (alternativ version) - My Stars EP, 1996.
Erlkönig (radio edit) - My Stars EP, 1996.
White Shirt (alternativ version) - Fire Engine cd-r promo, 1997.
Retro Girls - på Thorsten Kirchhoff: Wedding Bells, 1997.
Lady of the Lake (live '94) - DJBFA 25 år, 1998.
X1 (live '81) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
New B (live '80) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
Intro Zone (live '81) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
Here is the Third Half (live '83) - T.S. Høeg: Moods + Grooves, 1999.
Ghost Rider - Nights in White Satin, 2000.
Blitzkrieg Bop - The Song Ramones the Same, 2002.
Størstedelen af Baby - album, 2003.

(her har jeg hovedsageligt holdt mig til eksklusive numre eller versioner af kendte sange, der er radikale og anderledes)

2. Uudgivet studie/live-materiale

1978-session i To Trin Ned:

Transport

Concert of the Moment (sommeren 1979):

Hel koncert optaget på firesporsbånd, men kun udgivet i uddrag.

Commercial Communism-sessions (november 1979):

Number One (alternativ udgave)
White Light / White Heat
She Feels Anger
Conflict (alternativ udgave)
Fight Them
The Committee

Under en Sort Sol-sessions (februar 1980):

She Feels Anger (alternativ udgave)

Easy Sound-sessions (august 1981):

White Shirt (alternativ udgave)
Walls of Jericho
Test
Ba Ba
Lost His Head (alternativ udgave)
Hurricane Fighter Plane (alternativ udgave)

Werner-sessions (marts 1982):

Neimeichen (feat. Inge-Marie Shannon)
Irene the Doorbell (alternativ udgave)

Bogø-sessions (sommeren 1982):

Stereomono
Dancing Force
White Light / White Heat (alternativ udgave)
Walls of Jericho (alternativ udgave)
Sorte Tyr fra Mamboland
Ud efter Vand

Karma-sessions (november 1982):

Ukendt antal indspilninger.

Dagger and Guitar-sessions (august 1983):

The Dream's Dream

Out of the Eye (live-bootleg, 1988):

Falla
Down Down
Can't Get Finished
The Sun Ain't Gonna Shine Anymore
Psycho
Shapes of Summer
Ghost Rider
Penetration
A Wish of Life

Single-sessions (1988):

Treat Me Like a Lady (feat. Laid Back)

Medley album-sessions (1988):

Siggimund Blue
Midnight Train to Summer
Eileen Alphabet
Girl of 1000 Tears
Izabella (Two Tongue Tale)
A Face for Every Season (Desdemona)

Produceret af 4-Eyes Thomas

Yderligere demo-optagelser (1988 - 1991):

Hvor mange vides ikke, men der var langt hen ad vejen tale om numre fra Flow My Firetear, dog i mere elektroniske/indiedance-prægede arrangementer. Flere af dem har været lækket, og jeg kan bevidne, at der er tale om endda meget spændende materiale!

Flow My Firetear-sessions (1990)

Do the Moose
Sugar & Wine

Unspoiled Monsters-sessions (1995):

Wehlender Sonnenuhr

Snakecharmer-sessions (2000):

24 Sycamore
It's Gonna Rain (feat. Tom Verlaine)
Elia Rising (feat. Tom Verlaine)
Next Century (feat. Tom Verlaine)
Have I Told You Lately (feat. Nina Persson)
Knud Odde-demo af nummer med ukendt titel

Liveplade-indspilninger (2001):

Tonsvis af indspilninger, der aldrig blev redigeret ned til et album.

3. Optagelser, der må formodes at eksistere

Et ukendt antal øvelokale-optagelser fra Peter Peter-æraen. At de findes - og er spændende, om end meget rå - dokumenteres her.

En komplet optagelse af musikken til Billedstofteatrets Zoner samt mere materiale fra T.S. Høeg-æraen. Det, man finder på Moods + Grooves, må formodes at blot være et udpluk.

Kom igen, Sort Sol! Eller ved nærmere eftertanke...

Noter til Per-Olof

2011-03-31T06:43:00.000-07:00

En af mine medbloggere og underskovsere, Per-Olof Johansson, har skrevet et indlæg på sin blog, per-olof.dk, hvor han går i clinch - eller gør han egentlig? - med en tråd, jeg startede på Facebook. En tråd, hvor jeg som udgangspunkt hævdede, at den eneste avantgardistiske fremgangsmåde, jeg kunne se nogen fremtid i, var at tilbageerobre traditionen. Læs hele baggrunden - og hans argumenter - her.

Meget af hans argumentation handler, tror jeg, først og fremmest om, at han vil klargøre for sig selv, hvad han mente, da han, som modsvar til min tese, skrev, at "jeg synes det er mere interessant med skellet mellem det 'personligt erfarede' og 'det virkningssøgende'". For at gøre det, spiller han bold med bl.a. Hans Jørgen Nielsen, Torben Brostrøm og Poul Borum, der alle citeres fra Vindrosen # 3/66 - et særnummer om konkretismen, som jeg véd, Per-Olof både holder meget af og i vidt omfang benytter sig digterisk af. Og ender ud i en delkonklusion, der lyder: "Jeg mener netop godt, at formeksperimentet kan være et erfaringseksperiment, for digteren og måske også for en læser, hvem ved. Med det virkningssøgende mener jeg det, der som en tekstforfatter på et reklamebureau skriver for at bevæge læseren, men som ikke selv henter erfaring ved skriveriet." Så vidt, så godt - her er jeg på ingen måde uenig med ham.

Og det er jeg heller ikke, da han efterfølgende skriver: "Så siger Borum noget, som måske kunne være en anfægtelse for Steffen: ”Men vejen fremad er nu engang ikke vejen tilbage.” Ganske bestemt heller ikke det Steffen mener – men en vinkel, hans synspunkt let kan blive bedømt ud fra. I en anmeldelse af flere konkretister siger Torsten Ekbom i Vindrosen, at Michel Butor spår bogens død, og han mener nok, at han har ret – en debat som så har fortsat siden!"

Og nej, der vil jeg gerne understrege, at selvom jeg mener, at det mest spændende vej frem for poesien i 2011 vil være at vedkende sig såvel rim som metrik igen - jeg er træt af at høre digtere, der scorer billige points på at rable meget højrøstet om deres underliv og deslige, mens det, at digtningen engang (også) var et håndværk, i højere og højere grad går i glemmebogen - ønsker jeg på ingen måde at repræsentere hverken en nykonservatisme eller en gold formalisme. Et andet sted i teksten citeres Sophus Claussen, via Brostrøm, for at sige ”Poetisk interessant bliver det først, når fantasien begynder at udnytte det rationelle udgangspunkt – når mønsteret lokker fantasien ind i nye ukendte egne.” Og det er også mit standpunkt. Jeg vil endda til enhver tid sætte fantasien i højsædet - kalder de ord, man skriver, på en fri versificering eller deslige, skal man følge dem uanset hvad, hvis de ellers er gode nok. Og min produktion rummer da også tonsvis af eksempler på frie vers og andre formeksperimenter. Lige så lidt som jeg undsiger klassicismen, undsiger jeg principielt avantgarden - og specielt den konkretisme, Per-Olof holder så meget af. F.eks. brugte jeg år på Højholts forfatterskab, og det føles mellem linjerne i alt, jeg skriver, synes jeg (at Højholt så, om nogen i nyere tid, var en fantastisk, om end uortodoks stilist, er så noget andet...).

Min udtalelse skal ses i lyset af to udviklinger, jeg synes, jeg i dag oplever på lyrikscenen. I den ene - den mest populære - ende af spektret har man en bunke poeter, der skider højt og flot på ethvert formkrav og (mere eller mindre godt, for der er gode eksempler imellem) fræser derudad for deres egen, personlige fantasis frie kraft. I de værste tilfælde drejer det sig om - for andre - totalt uforståelige knaldudladninger, der dog ofte kan reddes i land ved en stærk performance, et kønt ansigt eller "ØFH"-kortet (Øl, Fisse og Hornmusik). I den anden ende har man en flok lige så, synes jeg, kritisable poeter, der blindt trasker videre i de spor, der blev lagt ud med dada, cut-up, konkretisme og systemdigtning. De bedste anerkender, at de dyrker en art avantgarde-nostalgi, og bruger formen til det nye, de kan, nemlig at formulere personlige erkendelser eller standpunkter (et fantastisk eksempel er en mand som Ole Perregaard). De værste bruger skriften som et skjold, de kan gemme sig bag, og mener, at de kan retfærdiggøre at skrive nærmest hvad som helst, hvis bare det er gyldigt som skrift (i konkretistisk forstand). Hvilket nærmest alt sådan set er. For mig at se er dét en strategi, der tilhører poeten, som dybest set hader poesien (og sig selv???). Og jeg kan ved grød ikke se det progressive i den...

For mig at se tilhører de folk, som er mest interessante lige nu, midtergruppen. Ligesom indtil videre mig selv. Her finder man de folk, som er sig bevidste, at de er en del af en tradition, og at et godt, langtidsholdbart digt er en fuldendt syntese af form og indhold. Bevares: Jeg kan godt komme i tanke om folk i dén ende af spektret, der simpelthen bare er middelmådige, men her finder man rent faktisk et stort felt af lyrikere, der i det mindste prøver at lære sig det digteriske håndværk, men også er bevidste om, at det skal bruges til noget. Nemlig til det, der skurrer, skratter, gør ondt, gør godt, gør underværker og er halvvejs umuligt at formulere på andre måder end den poetiske - det, der er vitalt! Med andre ord: De står nogenlunde for det samme i dag, som den klassisk dannede Claussen gjorde for et århundrede side.

I sig selv kan man sige, at det felt ikke rykker ret mange brikker, når litteraturhistorierne skal skrives, for har den slags poeter ikke altid været der? Jo, de har. Men forskellen er, at de, i modsætning til de andre grupperinger, lige pludselig føles progressive. Bare det, at de slæber en historie med sig, er radikalt i en tidsalder, der om noget er præget af historieløshed...

Selv kommer jeg, om nogen, fra en avantgardistisk baggrund. Mine teenageår blev tilbragt med at høre punk, eksperimentalrock, syrerock, trip hop, industrial, noise - var noget grænseoverskridende, var jeg der! Som 16-årig sad jeg oven i store stakke af bøger med bl.a. Burroughs, Rimbaud og de tidlige 70'eres Turéll, mens jeg lavede cut-ups af ting, der var helt ude i hampen i forvejen. Alt var muligt, alt var frit, alt, der ikke var rablende vanvittigt, blev gjort - og således klarede jeg mig endda helt ind i 30'erne. At jeg i dag synes, at de klassiske former er blevet spændende igen, ligger i en helt klar forlængelse af dét levnedsforløb: Jeg vil - MÅ - stadig ud over og ind i. Jeg søger stadig efter avantgarden!

Men det, der engang var avantgarden, er død som en sild. Måske fordi den i den ene ende netop løb ind i en gold, om end spektakulær dyrkelse af selvet, i den anden tonede ud i en lige så selvdød formdyrkelse. Og det, der, for mig, blev tilbage var - i hvert fald ofte - behovet for at have en mur, jeg kunne spille alle mine ellers så frigjorte skruebolde op af. Ikke for at begrænse deres flugt, men for at bøje deres flugt på en (i det mindste til tider ) uforudsigelig vis, så de kunne fortsætte i retninger, jeg ikke selv ville have været i stand til at forudsige på forhånd.

Det er dét, rimet og den faste metrik kan. Det, der for hundrede år siden - til dels med rette - blev betragtet som et fængsel, er i en tid, hvor friheden i sig selv er blevet en spændetrøje, måske den største mulige frigører. Hvis grænsen for avantgardens frihedssøgen er individets omfang, og man forlængst har ramt dén barriere, hvad kan så føre én videre endnu? Måske bringe én videre fra bare at formulere erkendelser til rent faktisk at gøre sig erkendelser?

Det kan en kæp i hjulet. Det kan formbevidstheden, håndværket, whatever.

Men selvfølgelig lever vi ikke i 1890. Vi lever i 2011. Vores bevidstheder kender til A-bomben, 9-11, finanskrisen og X-Factor. Vi kan ikke fortsætte, hvor en Sophus Claussen slap, og der er heller ingen, der siger, at de verseformer, der hører min og kommende generationer til, er de samme som hans. Men vil man anvise en vej frem - og at vedkende sig en tradition er, for mig at se, ikke det samme som at gå tilbage til noget forældet, men mere et spørgsmål om at tage noget gammelt op til ny overvejelse, som det f.eks. skete i renæssancen - ligger der et stort felt i forlængelse af klassicismen, der ikke er blevet udforsket i en rum tid.

Og så vil jeg nærmest hævde, at bogens død - reel eller ikke - har meget lidt med de vigtige litterære udviklinger at gøre. En bog er, hvad man putter i den - uanset om den er elektronisk, af papir eller skåret i tyl. Dermed ikke sagt, at e-bogen er en dead end - tværtimod - men indpakningen er mestendels blot en praktisk foranstaltning. Og i de værste tilfælde ren staffage. Er der i disse risikable tider et længere løb, er jeg sikker på, at det, der ender med at blive stående, er litteratur, som både er emotionelt dyb og formelt fremadskuende - ikke de litterære produkter, der i foråret 2011 var fancy, fordi de teknisk var mulige... Så det gælder om at styrke den midtergruppe, jeg nævnte før, og destillere dens signal så markant, at det er tydeligt for alle, end om pr. definition at dyrke den teknologi, man kan høre om i So ein Ding, eller bevidstløst forlænge levetiden for en i tiltagende grad demonstrativ, ja, umoden avantgarde-metodik, der forlængst har løbet panden mod en endda meget hård mur, og som i dag kun reelt har værdi som ét værktøj ud af flere.

En længere enetale, jeg kom ud i her... Spændende at se, om jeg i virkeligheden er uenig med Per-Olof, for som han skriver længere nede: "Mens den rimdigtende digter i 1966 blot så ud som en, der fortsatte den før-modernistiske tradition, så ser det anderledes ud i dag – som om de gamle redskaber kan bruges på en ny måde. Det vil vise sig, om det er muligt – men her skal man nok skelne mellem digternes egen-opfattelse og publikums. Poesien i sin før-moderne form har stadig langt flere tilhængere end det, som fulgte efter. Problemet er at få publikums, digternes og anmeldernes verden til at forenes i den samme forståelse af situationen."

I second that opinion!

Mallens anden nat

2011-03-27T05:04:00.000-07:00

I 2007 udgav sangeren, sangskriveren og guitaristen i det mildest talt sublime, men kronisk oversete århusianske skrammelpunk-orkester Singvogel - Andreas Hansn - lettere uventet en kortroman på sit eget forlag, Gymnoten, som bar titlen Mallens Nat. En farverig gyser, der oprindeligt udkom med et tilhørende lydspor fra bysbørnene i Ellis One, og som syntes at have sit ophav i et kasseret filmmanuskript. Sidst i 2010 gik mallen så igen i en såkaldt Redux-udgave - denne gang uden såvel musik som film, men til gengæld suppleret op med en masse ny tekst og en stor mængde nye illustrationer. Og ligesom dengang i 2007 er bogen stadig en fest. Lad mig, doven, som jeg er, citere fyldigt fra en anmeldelse, jeg på dét tidspunkt skrev for geiger.dk:

"Som i film-forgængeren Arf-gab Lemuren fra 1996, er grundhandlingen i Mallens Nat den, at et helt-ude-i-hampen-monster drager hærgende gennem Århus' torve og baggårde. Sådan er det. Af samme grund er bogen, der illustreres med en række udknaldede fotos, hvor man bl.a. kan opleve Hansn selv som rock'n'roll-vraget Hr. Vagner, ikke stor litteratur. Eller hvad? Man kommer i tvivl, for vel er rammen banal, men der ligger så meget sprogligt artisteri og så mange små, giftige pointer skjult i de små, sidelange kapitler, at man kun kan konstatere, at Hansn er lige så original og uforlignelig på skrift, som han er det som sangskriver.

Et kort referat: Et eller andet sted på kloden suges et eksemplar af en ukendt malleart op i en skypumpe, som muligvis er udløst af den globale opvarmning. Skypumpen taber, efter mange tusinde kilometers rejse, omsider pusten og lader mallen dumpe ned i Århus Å. Der begynder den (ikke så sært, når man kender vandløbets indhold!) hurtigt at mutere og vokse, mens den gufler ænder og deslige i sig. Omsider bliver den så stor, at den får smag for menneskekød. Den når at sluge en hel del folk, inden helten, Hr. Larsen, opdager, at der er noget gustent på færde. I alliance med den støvede arkivar Den Skikkelige - og til dels den mystiske Mester Langgade, der ser ud over byen i sin kikkert og sender hemmelige breve til Larsen, mens han plejer såvel hardcore øldrikning som drag-tendenser! - går han (til sidst også i selskab med 16 børn, han engang reddede fra en varulve-pædagog!) i clinch med mallen, der er blevet så stor, at den fylder halvdelen af Bispetorv. Lige før den baner sig vej ind i Århus Domkirke, hvor der er midnatsmesse for byens bedsteborgere ("i hvert fald dem, der ikke alt for åbenlyst tilbad Satan"), får han ram på den, så den forvandles til en blævrende grød, som kan dumpes i havnen? Banemidlet? Tja, lad os bare sige, at det har noget at gøre med en blodtørstig kvindelig smugler ved navn Kirsten Giftekniv!

Lyder det barokt? Faktisk er det værre endnu, for kapitlerne myldrer af både satiriske og sproglige finter. Fra tid til anden afbrydes bogen af opdaterede tabslister, mens mallen gufler sig vej gennem byens overbefolkning, og et salmevers af Grundtvig bruges uden videre - faktisk endda temmelig effektivt - til at understrege historiens krogede, sære uhygge. Helt kosteligt er minikapitlet "Vækning":

FffffssssssssssssBANG! 1

Hvabbah? Hør hva fanden... Hvem dér? 2

Dok dok dok 3

Rasklerasle.........kllrrr....knææærrrrr;rr;rr;rr 4

Checker man fodnoterne, sker der faktisk noget her. Men hvad? Tja, læs selv bogen - det må være nok at sige, at det er topunderholdning! Ligesom mange af portrætterne undervejs. F.eks. det af den excentriske, dekadent-kosmiske Mester Langgade, hvis onde modstykke, som han opløser i en partikelaccelerator ude på universitet, hedder Morder Langgade - check et bykort, så ved du, hvor Hansn har navnene fra. Eller det af den stolte drukkenbolt Henry Tryphon Grandahl, der, for at undgå uhøflige unge mennesker uden for Café Drudenfuss, søger ind i en baggård for at tømme en pose guldøl - og som lige når at råbe "der er kun to ting, der lugter af gamle fiskekasser...og det ene er gamle fiskekasser", før han møder en grum, slimet skæbne under mallens tentakler! Men så ironiseres der i øvrigt samtidig skarpt over både pillehungrende musikere, vrisne skribenter, inkompetente politifolk og ikke mindst visse dele af byens top: "Der var et par stykker (til midnatsmesse, red.) fra kulturlivet (kultur af den art Musikhuset og Århus Teater gør det ud for forstås)". Jo, det går over stok og sten i en skrivestil, der ligger et sært sted mellem Stephen King, Charles Bukowski og en lokalhistorisk byvandring, og næppe én side undgår at kalde et grin frem hos læseren. Selvom man nu nok er bedst underholdt, hvis man rent faktisk kender Århus, og bogen måske godt lige kunne have brugt en ekstra korrekturrunde.

Andreas Hansn som forfatter? Tja, han er ikke nogen Peter Laugesen, for nu at holde ham op mod Singvogels gennem nogle år faste samarbejdspartner. Men det forsøger han heller ikke at være. Han er helt sin egen - ikke en litterær sværvægter, men alligevel hulens god. Mallens Nat er én del surrealistisk gyser, en del rendestenspoesi (kan noget bedre lide Hansns labyrintiske, anløbne Århus end den noget selvbevidste caféby, jeg kender), en del respektløs gymnasieblads-artikel og én del opvakt satire. Læs den. Den vil ikke ændre din verden, men den vil redde din dag!"

Redux-udgaven er tilføjet to - en længere, en kortere - historier, nemlig "Skyggefuldt Chok!", hvor Mester Ringgade giver en flok uartige drenge tørt på i skikkelse af den revolversvingende retfærdighedsvogter Arne, samt "Det glatte ansigt". En langt mere udbygget fortælling i sporet fra X-files, hvor et amorft væsen, som får folk til at handle ensporet selvisk uden de mindste samvittighedskvaler, tager ophold i den indebrændte vicepedel Møller-Petersen, da han en dag beslutter sig for at vaske sit ansigt i et mosehul ude ved Moesgård. Hvilket selvfølgelig medfører, at den kære kostesvingers held i tilværelsen brat skifter til det bedre, mens folk under mere eller mindre lattervækkende omstændigheder kreperer i hans kølvand. Larsens og Mester Ringgades simple, men opsigtsvækkende løsning på dét problem? Tja, lad mig bare sige det sådan, at de ikke gør noget, C.I.A. ikke allerede har overvejet... Og at hele fortællingen naturligvis kan læses som en besk satire over tidens ego-kultur.

Redux-udgaven af Mallens Nat er nok mest for dem, der ikke har stiftet bekendtskab med Hansn som forfatter endnu - hvilket, selvom førsteoplaget heldigvis ser ud til at være blevet afsat, må være en hel del mennesker. Men udvidelserne er bestemt værd at tage med for dem, der kender forfatterens krogede, udsyrede sci-fi-univers i forvejen, og man ser med glæde frem til, at Mester Ringgade - som der loves - tager kjolen på igen et sted i den gustne, fiskedunstende århusianske nat. Som det proklameres på forsiden af den nye udgave: "Something sucks in Aarhus" - og gudskelov og tak for det!

Oplysninger:

Forfatter: Andreas Hansn
Titel: Mallens Nat - Redux
Længde: 104 s.
Forlag: Gymnoten
År: 2007/10
Mere info: www.gymnoten.dk eller Gymnoten på Facebook

K8 til ære

2011-03-23T08:38:00.001-07:00

Det er med bedrøvelse, jeg i går modtog nyheden om, at dj'en og radioværten Kjeld Tolstrup var afgået ved døden. Ikke fordi jeg var fast lytter af Unga Bunga eller noget, men jeg husker ham fra det, der vel efterhånden kvalificerer sig til at være "meget gamle dage" - dvs. dengang, han sidst i 80'erne/først i 90'erne betød det samme for den spædt spirende house-scene vest for Storebælt, som Kenneth Bager gjorde øst for. Dengang var jeg en lille lort på 15-16 år fra Lars Tyndskids ødemark, der, sammen med nogle kammerater fra skolen, havde fået den idé, at jeg kunne skrive et kvalificeret musikblad. Det fælles barn bar navnet Underground og var i starten en lille, gnidret sag i A5-format, vi fik kopieret på skolen. Og ret beset var meget af det, vi lavede, det argeste lort, men vi var faktisk et af meget få medier dengang overhovedet, der ikke blot tog house-musikken seriøst, men også skrev om den. Ja, faktisk var der meget få mennesker i Danmark, der overhovedet hørte den. Og jeg skal ikke kunne sige, om det var det, der gjorde, at Kjeld så at sige ville lege med os tre selvlærte bonderøve, men da vi kontaktede ham, var han i hvert fald meget positiv over for det, vi lavede, og vi var ved at dø af stolthed - følte nærmest, at vi var blevet velsignet af Gud - da mesteren fra Blitz i foråret 1990 satte pen til papir og skrev en aktuel personlig top 10 til vores blad!

Det fortsatte han kun med ét nummer endnu, for undergrund eller ej - han var ved at blive en travl herre. Men heller ikke mere travl, end at han senere sikrede os et langt, godt interview med shoegazer-sensationerne Ride, da de d. 14/11 1990 spillede på Grønnegade 93B i Århus. Noget, jeg - også - for evigt vil være ham taknemmelig for. Som sagt kunne han sagtens have rystet på hovedet af vores amatørisme, men...

Da Underground lagde til land, mistede jeg langt hen ad vejen forbindelsen til den club-scene, Tolstrup fortsatte med at være en vital kraft på, og da skribentvirksomheden nogle år senere fortsatte i form af Geiger, var det heller ikke hans hjørne af musikmiljøet, vi udforskede mest. Så kontakten løb ud. Men de oplevelser, vi havde med "K8" dengang - og i øvrigt også Kenneth Bager, der, trods sin måske endnu større guru-status, var lige så meget nede på jorden - gødede ikke blot vores lyst til at skrive videre i usigelig grad. Det beviste også for os, at man ikke behøver at være et røvhul bare fordi, man er en "ping". Og at folk ikke nødvendigvis mister den oprindelige gejst og entusiasme, når de "bliver store".

Kjeld var - efter alt at dømme - en ukuelig ildsjæl inden for sit felt til det sidste. Og ildsjæle fortjener til enhver tid hyldest. Derfor disse mindeord, der ganske vist ikke kommer fra en nær bekendt eller samarbejdspartner, men forhåbentligt kan være endnu en lille brik i det puslespil, K8 nu har efterladt sig.

R.I.P.!

Bonus: De to lister, Kjeld havde i Underground...

# 5, april 1990:

Kjeld 'K8' Tolstrup club chart Jan. - Feb. 90.

1. Sunsonic: Kind of Lovin'
2. Angel (Eurythmics): Sweet Dreams
3. Stone Roses: Fools Gold (Bootleg Mix)
4. L.S.D. (Lucy in the Sky With Diamonds) - promo
5. Inspiral Carpets: Lost Flight (white label)
6. Olimaz & Dj Shapps: Last Night a Dj Saved My Life
7. Lenny Kravitz: Flower Child
8. Gangly Bootleg (Blue Aeroplanes): Lovers All Around
9. Foxy Brown: Fast Car
10. Gary Clail: Beef (white label)

# 6, november 1990:

K8 club chart august - Sub 1, Blitz

1. Picnic: Meat King (remixes)
2. My Jealous God: Everything About You (Dave Hasslam remix)
3. The Times: Et Cieu Crea la Femme (lp)
4. Dee-lite: Groove is in the Heart / What is Love
5. Cult of Snap: Hi-power
6. KLF: What Time is Love
7. ???: Rainy Days and Mondays
8. Meat Beat Manifesto: Helter Skelter / Radio Babylon
9. Bass and Trouble: Horse With No Name
10. If?: Saturdays' Angels (Brain Mix)
11. Jungle Brothers: Beyond This World (Round & Round Mix)
12. Ultraviolet: Cities / Fly
13. Prince: Grafitti Bridge (lp)
14. Gene Loves Jezebel: Jealous (Club Mix)
15. Shamen: Slip Inside This House

Uro i Underskoven

2011-03-11T05:40:00.000-08:00

Tilsyneladende lakker det mod enden for Underskoven i arrangementets vante omgivelser i Huset. I går, da jeg troppede op for at læse op, som jeg plejer hver anden torsdag, manglede bartenderen, og da der endelig kom styr på det med drikkevarerne, solgtes de til stærkt nedsatte priser: Noget, der på hver sin vis pustede til rygterne om, at Huset sandsynligvis ikke har så langt igen.

Af samme grad var aftenens ikke så velbesøgte session præget af diskussioner omkring, hvad Underskoven skulle stille op fremover. Stemningen var helt klart, at arrangementsrækken skulle fortsætte (nu, hvor Det Poetiske Bureau lukker ned på den nuværende lokalitet i Griffenfeldsgade og snart skal tage stilling til spørgsmålet om en mulig opløsning som forening, gælder det om at passe på de få muligheder, man har tilbage som poet!), og der var flere alternative lokaliteter oppe at vende. Men hvordan tingene kommer til at blive fremover, kom der ikke absolut klarhed over, og jeg skal derfor afholde mig fra at komme med gisninger.

Men ellers udviklede aftenen sig, efter et overraskende vellykket poetry jam, til en meget varm og åbenhjertig kritik-session, hvor alle læste op, hvorefter tilhørerne kunne komme med enhver slags respons. Alle fik vist et eller andet med hjem at tænke over, men pointen er, at vi aldrig havde gjort den slags før, og at enhver kritik blev formidlet på en konstruktiv og reel, ikke perfid måde. Derfor vil jeg heller ikke gå ind i at kommentere hver enkelt oplæsning denne gang, bare takke Sia Schjerning, Morten Ranum, Thorvald Berthelsen, JanPeter Hansen, Bo Lille, Michael Zittergong, René Sandberg, Nete Lise Krøll Eriksen og Jasmin S. for en virkelig god og givende aften, der i hele sit koncept kalder på gentagelse.

Og som overbeviste mig definitivt om, at Underskoven er værd at kæmpe for som institution på den københavnske lyrikscene - i eller udenfor Husets rammer.

Fastelavn på hollandsk

2011-03-07T09:27:00.000-08:00

Vil for én gangs skyld bevæge mig væk fra de emner, der traditionelt dominerer denne blog, og gøre reklame - eller vil jeg egentlig det? - for en anden slags kulturelt fænomen, der i hvert fald én dag om året optager mig 100 %.

Der er jeg nemlig hollænder.

Det bliver jeg hvert år mandagen efter fastelavn, hvor jeg hopper på bus 350, ruller næsten til endestationen - nærmere bestemt Store Magleby på det sydlige Amager - og overværer byens årlige fastelavnsfest.

Og hvad er så det specielle ved det, kan man spørge? Og hvordan kan det på nogen måde gøre mig til hollænder?

Jo, ser I - den store professor rømmer sig. I 1521 inviterede Christian II - eller måske nærmere hans af senere generationer skurkagtiggjorte rådgiver Sigbrit Willums, der var mor til den fra historietimerne så kendte Dyveke - en række nederlandske familier (vist nok primært fra provinsen Waterland) til landet for at indføre nye standarder inden for landbrug, ledelse og inddæmning af jord. Store dele af Amager blev ryddet for danske beboere i den forbindelse, og den lille koloni blev - efter nogle turbulente år, da kongen var faldet - centreret omkring Store Magleby, som gennem århundreder faktisk var mest kendt som Hollænderbyen. Denne lille koloni, der i de første par århundreder blev holdt skarpt samlet ved, at familierne giftede sig på kryds og tværs - indførte ikke blot en række nye grøntsager, der nu er standardinventar i den danske husholdning, ordet "skipper" (der oprindeligt blev brugt om jordejere men overførtes til det maritime sprog, da flere fra byen stod til søs) og en helt egen klædedragt, som den dag i dag stadig bruges ved specielle lejligheder. Den var i lange tider (faktisk indtil starten af Det 20. Århundrede) Københavns spisekammer, og en lang række væsentlige personligheder - fra Dirch Passer til Mærsk McKinney-Møller - førte med stolthed deres stamtræer tilbage til disse hollændere.

Det samme gør jeg. Min oldefar, Johannes Grejsen, var en relativt ufortyndet hollænder, selvom han kom ud af en sømandsslægt fra nabobyen Dragør, og min farmor, der på mange måder var væsentlig i udformningen af min personlighed, lærte mig fra en tidlig alder at være stolt over det faktum, at jeg var én af "kongens amagere". Mit nærmere forhold til dén arv er beskrevet her.

Var jeg ikke en af de gustne typer, der har det med at grave i alting, var jeg nok aldrig endt med at lande til en fastelavnsfest i Store Magleby, endsige gøre det til en tradition. Men det er det blevet. For dels er festen - for de lokale - en måde at markere hollænder-koloniens snart 500 år lange historie i Danmark på, og nu, hvor jeg gennem slægtsforskning er nået frem til en fuldstændig vished for, at jeg er en del af den, deltager jeg gerne i dén festivitas. Let's face it: Jeg er fortyndet (som de fleste "hollændere" i dag), men uden Mor Sigbrit og kongen, der faldt, ville jeg simpelthen ikke eksistere! Det er også en anledning til at markere et sammenhold, der er akkurat lige så tykt som blod: Koloniernes familier var allerede, da der i 1700-årene blev åbnet for ægteskaber med danskere, så indgifte, at man véd, at man på én eller anden led er beslægtet med snart sagt alle, der er i byen den dag. Hvilket i øvrigt mærkes: Man falder meget let i snak med folk, og hører andre, at man har aner i området, er man ikke bare velkommen - til et vist punkt er man "en af voere", som det hed i sen dialekt. Og for mig personligt er det en mulighed for at sende min farmor og alle dem, der gik forud, en varm tanke.

Kort sagt: Dén ene dag om året er jeg hollænder. Fuldt ud.

Men det, der gør fastelavn i Store Magleby speciel, rækker også ud over den rene og skære historie. Onde tunger har ment, at hollænderne indførte skikken med at slå katten af tønden - dvs. med en levende kat indeni! Well, de gjorde det rent faktisk, ligesom de medbragte en fastelavnstradition, hvor man hængte en gås op over hovedgaden, smurte halsen ind i fedt og præmierede den rytter, der rev hovedet af den! Begge dele naturligvis afskaffet forlængst. Men skikken med katten fandtes allerede i Danmark på det tidspunkt. Til gengæld er det lidt særegent, at fastelavnen i Store Magleby langt hen ad vejen er de voksnes fest - børnene fik deres dagen før! Her er hovedaktørerne grandvoksne mænd på hesteryg - før i tiden byens største jordejere. Tønden er ikke fyldt med slik - forestil dig blot det kaos, det ville give, mens børn væltede ud mellem gungrende hestehove for at nappe karameller - og køllerne har deres helt egen, traditionelle udformning. Ligesom i øvrigt hestene, der påklædes og plejes efter bestemte traditioner, rytterne, der rider i en sen version af amagerdragterne, og tønden, der er pyntet på baggrund af Waterlands "nationalfarver".

Men et syn er det sgu, når de godt beduggede ryttere, der har tilbragt morgenen og eftermiddagen med at ride rundt på egnens gårde, hvor de er blevet trakteret med stærk rompunch, gungrer frem mod tønden med deres ligeledes specialpyntede køller og fortsætter, til den sidste splint er kommet ned. Og den stolte vinder får bundet et bånd om armen, krones med en krans og får et kys af sin dronning, der i år desværre ikke var klædt i amagerdragt. Men det får være.

Værre er det, at der i år var en rytter, der lagde al sin kraft i et slag, der ikke lykkedes, og tog den de to meter ned fra hesten, hvorefter han hamrede hovedet direkte ned i asfalten. Og der blev han så ellers liggende i de næste 5- 10 minutter. Ambulancen nåede ikke frem, før han, til store klapsalver, rejste sig igen. Men i nogle minutter frøs Store Magleby helt og aldeles.

Og folk snakkede om det på vej hjem i bussen bagefter, mens folk, der havde set hinanden derude, stadig smilede varmt til hinanden på tværs af alder og beskæftigelse. Først et stykke nede i Sundbyerne tyndede flokken så meget ud, at hverdagen så småt indfandt sig igen.

Og vi ikke længere var hollændere.

Kun i vores helt egne hoveder.

Og derfor vil jeg sige det sådan: Kom til Fastelavn i Store Magleby! Det er helt specielt! Bliv væk! Det er vores helt egen ting! Fred os! Lad det altid eksistere!

PS:

Opskrift på en dælens god rumpunch!

2/5 Amagerland Old Rhum 60 % (kan købes på Amagermuseet eller i Juul's Vinhandel, Frederiksberg)
3/5 vand lige på kogepunktet
Smag til med hugget rørsukker

En aften på Operaen

2011-03-04T07:52:00.000-08:00

Har med jævne mellemrum frekventeret Poesi på Staden - Operaens lyriske indslag - og fundet, at det generelt har været en vel sammenstykket arrangementsrække. I går var det så blevet min tur til at prøve lykken dér som officielt programpunkt, og eftersom konkurrencen typisk er lidt hårdere der, end den er andre steder - kun sjældent møder lyrisk over- og undergrund hinanden, men det sker altså jævnligt på Operaen - burde jeg sikkert have været mere nervøs, end jeg var. Endda eftersom jeg fik den hårde tjans at vække det ivrigt småsnakkende publikum. Men det havde været en udmarvende uge på jobbet, så jeg havde knapt nok overskud til at være bekymret.

Men opstarten var sgu en hardcore affære. Startede med noget af det tungere skyts, men til at begynde med var det kun en af arrangørerne, der klappede. Resten af lokalet var tavst som graven. Således døde de første fem digte en stille død, før Fanden tog ved mig, og jeg fik lukket et eller andet halvtvært ud, der med ét fangede publikums opmærksomhed. Og 10 digte senere kunne jeg gå fra scenen til lyden af oprigtige klapsalver som lidt af en sejrherre. Bagefter kaldte Gordon Inc. - konferencieren - mig for "den danske lyrikscenes svar på Robbie Williams", hvilket han bedyrede var ment som en ros. Ville nok hellere have været bedømt til at være en slags pløjemarkens poetiske svar på Mark E. Smith, men lad nu dét ligge...

Derefter fulgte faktisk en perlerække af fine oplæsninger. Uschi Tech betroede mig inden hun gik på scenen, at hun var meget træt, men det fornemmede man ikke i hendes performance, der var lige så sikker og præcis som hendes digte, der med kirurgisk præcision beskrev parforholdets faldgruber.

Et guldkorn, der lidt druknede i publikums begyndende rastløshed, var Cindy Lynn Brown. En forfatterinde af den for tiden ikke ualmindelige type, der trækker kraftigt på livsstilsmagasinernes univers, men - og hos hende lidt tydeligere end ved andre af slagsen - for at levere en ætsende civilisationskritik. Stilen er ikke uproblematisk, for selvom poesi af den type har en vis slagkraft nu, kan man med rette spørge sig selv om, hvorvidt nogen vil vide, hvad en IKEA-reol er, om bare 100 år. Og set på en bogside imponerer Browns frembringelser mig ikke synderligt, om end heller ikke det modsatte. Men i oplæst form, hvor man får alle de små hip og syrlige betoninger med, er de faktisk temmelig fremragende. Folk burde sgu have været bedre til at folde ørerne ud i dét tilfælde, for der var faktisk en del at komme efter.

Næste levende billede, dansk-marokkaneren Tanger-Jonas, blev introduceret med den forventelige bismag af hashisch og William S. Burroughs, og især det førstnævnte var næppe heller et ukendt fænomen for ham. Men i virkeligheden var det, han leverede, en meget personlig analyse af julemands-myten set gennem Marokkos kulturelle briller. Bestemt ikke ueffen, om end måske en kende løs i kødet hen mod slutningen. Men en positiv overraskelse? Bestemt. Ikke bare en bevidstløs repetition af beat-mytologien, men noget egenartet og specielt.

Sidste mand - og aftenens vel mest tiljublede - var Lars-Emil Woetmann, og det var bestemt heller ikke ufortjent. Han er en af de mest sikre oplæsere, jeg har været ude for, mens han i højt tempo klipper mellem hverdagssituationer, sproglige finurligheder og dadaistisk rablen i topklasse. Og teknisk set er han en af de mest velfunderede yngre lyrikere overhovedet. Han kan sine avantgarde-traditioner til fingerspidserne. Men i går - ligesom det er tilfældet generelt - var hans problem netop, at han var funderet i en avantgardetænkning, som tiden løb fra for mindst 20 år siden. Hans sæt var pudsigt, skævt og kantet, men på en måde, der ikke kunne have virket ny for en rutineret lyriklæser - det var og blev energien og teknikken, der begejstrede. Det og så en underligt blå undertone, der vibrerede et sted under alle de udsøgte ord og, sammen med humoren, blev det mest personlige, han gav væk, mens han var på scenen.

Men en yderst vellykket aften på Operaen var det - og én, der i en sjælden grad illustrede bredden i nutidens lyrikscene gennem et nænsomt udpluk af solister, der på hver deres facon virkelig kunne noget.

Dét selskab var jeg, alle mindre kritikpunkter til trods, stolt over at være en del af. Endda uden at falde igennem.

Hvorfor jeg ikke længere giver en skid for såkaldt rock

2011-03-02T06:11:00.000-08:00

Rock 1956: Elvis Presley

Rock 1968: Arthur Brown

Rock 1973: Iggy Pop

Rock 1984: Rozz Williams, Christian Death

Rock 1990: Kurt Cobain

Rock 2001: Bob Hund

Rock 2011: James Blunt

(tak til Louise Kristensen for indirekte inspiration til billedserien)

Sæsonstart

2011-02-28T11:55:00.000-08:00

Har været igennem en ganske travl uge, der, som tidligere nævnt, bød på mine to første optrædender i et stykke tid. I torsdags var det Underskoven i Huset på Magstræde, der lagde rammer til, og selvom teknikken var lidt rusten, blev det til et glimrende comeback - hverken mere eller mindre. Aftenen tilhørte langt hen ad vejen Søren E. Kristoffersen, der ikke blot hørte til aftenens absolut mest sikre oplæsere, men også var dagens overraskelse med sin præsentation af den nys udgivne En ko på indlandsisen (Det Poetiske Bureaus Forlag). En fin samling, som jeg dog synes lider under en vis "bureauficering" - som lyriker når Søren sædvanligvis længere både op i højden og ned i dybden, end dét værks delvist politiserende digte antyder. Vil gerne have det hele - specielt i højere grad hans symbolistiske impulser - med næste gang.

Men i hvert fald Thorvald Berthelsen, Peter Dyrbye og Pia Schjerning leverede også fine, stilsikre oplæsninger. Michael Zittergong overraskede vildt og voldsomt i kraft af, at det sidste digt i hans første sæt rent faktisk var godt. Og Nete Lise Krøll Eriksen læste en fin lille novelle, der uheldigvis blev spoleret en smule af for tidlige indgreb fra arrangørens side... Men alt i alt en fin aften, hvor ingen leverede under standard - i flere tilfælde over.

I går var jeg så til Geigers første søndagscafé i Kaffebaren på Amager, Æblestien 2. Som det eneste lyriske indslag. Læste greatest hits, og det kørte stort set, bortset fra lidt hakken hen mod slutningen, perfekt. Og fik en endda meget positiv modtagelse, hvilket er noget, jeg har lært ikke at regne med, når hovedbestanddelen under et arrangement er musik - at et publikum er åbent for én slags kultur betyder bestemt ikke, at det nødvendigvis er det for en anden.

Den allerstørste fornøjelse var dog at se Marie-Louise Munck - backet af bl.a. Troels Bech på sagte, indlevende guitar - foredrage en meget fortættet håndfuld sange fra solodebuten The Birds Fly Up. Sart, men stærk og stemningsfuld singer-songwriting i den direkte nakkerislende ende. Skal helt klart ud for at investere i dét album. Og mOOnbird, der kom efter mig, leverede også et fint sæt musik i spændingsfeltet mellem electronica og etniske rytmer, mens han sprang omkring i et spraglet fuglekostume. Kudos skal dog også gå til selve kaffebaren. Havde aldrig været der før, men alt fra varesortimentet over indretningen til betjeningen osede af stil på den der lidt tilbagelænede måde, jeg holder meget af. Går ellers ikke ret ofte på kaffebarer, for stemningen bliver hurtigt lidt for fimset, synes jeg. Men det var den ikke der. Jeg kommer helt sikkert tilbage. Om ikke andet så til Geigers næste søndagscafé.

Optrædender og cd-r på vej

2011-02-23T11:27:00.000-08:00

Efter en meget stille periode, der til dels, men ikke kun, har skyldtes den sløvende indvirkning, vintervejret har haft på diverse arrangører, kan jeg i den nærmeste fremtid opleves følgende steder:

Underskoven, Huset i Magstræde, d. 24/2 kl. 17. Et blandet program med mange forskellige deltagende, hvor jeg primært vil underholde (eller noget!) med en stribe erindringsdigte. Er i øvrigt nærmest fast inventar til dette arrangement, der løber af stablen hver 14. dag. Altid om torsdagen. Altid kl. 17.

Geigers Søndagscafé, Kaffebaren på Amager, Æblestien 2, 27/2 kl. 16. Et nyt initiativ fra Geigers side, der går efter at præsentere koncerter, oplæsninger og deslige i afslappede omgivelser. Ved dette åbningsarrangement kan man - foruden undertegnede, der regner med at servere et kvarters greatest hits - opleve Marie-Louise Munck og mOOnbird.

Poesi på Staden XIV, Operaen, Pusher Street, Christiania, 3/3 kl. 20. Igen en gang greatest hits - dog et andet udvalg end til søndagscaféen - som et led i et større program, der præsenteres af Gordon Inc. og ellers inkluderer Uschi Tech, Tanger-Jonas, Cindy-Lynn Brown, Lars-Emil Woetmann og Tage Aille Borges.

Alle tre gange er der gratis entré.

Så snart jeg har fået brændt nok eksemplarer, er det i øvrigt tid til at præsentere oplæsnings-cd-r-udgivelsen Markør. En low/no budget-udgivelse via Waste of Ammo, der kommer til at koste 20 kroner, bliver fremstillet, indtil jeg ikke gider længere, og rummer 19 "numre" med en spilletid på lidt over 12 minutter - alt sammen indspillet i 2009 - 10 hos Cecilie Illemann Hammershøy og Ole Bundgaard.

Trackliste:

1: Arv
2: Johannes
3: Barsel
4: Halvhjerne
5: Cykel
6: Skumring
7: Det er mange år siden...
8: Det er koldt udenfor...
9: Landkending
10: Majsang
11: I Texas et sted
12: Hej kat
13: Hul
14: Kære kvinde
15: Picnic i Hiroshima
16: Luk blodet ud!
17: Det er så enkelt
18: Prædikerens Bog 1,2
19: Tsunami

Sidstnævnte nummer er i øvrigt det første stykke "musik" - i hvert fald er der tale om en stærkt industriel lydcollage - jeg har udsendt i nogen form siden 1994...

Releaseparty: Er knapt nok et relevant begreb i forhold til en udgivelse på det plan. Men for dem, der måtte finde det hyggeligt, åbner jeg dørene til mit ydmyge hybel i Avedøre d. 23/3 fra 19:30 - kald det en kombination af releaseparty og forsinket indflytterfest. Men mere om det på Facebook snarest...

Poesi og selvhøjtidelighed

2011-02-21T10:38:00.000-08:00

Blev i weekenden præsenteret for en af de fordomme omkring lyrikmiljøet, jeg tror er mest udbredt: At vi er selvhøjtidelige.

Det er der nogle, der er. Typer, der ser sig selv som Guds gave til menneskeheden, findes. Personligt forsøger jeg altid at undgå dem, men de kan til tider befinde sig i centrale positioner, så det er ikke altid muligt. Men jeg prøver sgu. For folk som dem giver poesien et skidt navn. For mig er poesi liv, og livet tilhører alle dem, der ønsker det. Det er ikke en stumtjener, man kan hænge sin hat på. Det er bestemt heller ikke en indikator for hverken intellekt, esoterisk visdom eller raffinement. Ikke i sig selv.

Heldigvis må jeg sige, at flertallet af de poeter, jeg kender, formår at holde sig til hovedsagen: At digte er der for at blive skrevet. Og så ellers lever en klædeligt normal hverdag ved siden af. For poesien er no big deal. Den gør ingen guddommelig. Og den styrer for det meste dem, der kan levere den, hvilket også kan forklare, hvorfor så mange bliver ved med at skrive den, selvom genren nærmest er umulig at afsætte kommercielt. På et eller andet tidspunkt erkender man - hen ad vejen nærmest med sorg (enhver anden passion ville være nemmere!) - at man har evner i den retning. Og at man ikke kan lade være med at skrive det lort, hvis man da ikke har tænkt sig at blive et savlende nervevrag. Og så er det, man bliver ydmyg, for kan man ikke matche de store i litteraturen - om ikke andet herhjemme - er ens eksistens mere eller mindre forspildt.

Så man gør sig umage. Erkender, at 95 % af det, man hamrer ud, ikke vil blive stående. Bider tænderne sammen og kæmper med at finde de rette balancer mellem forfinelse og spontanitet, form og indhold, avantgarde og tradition, skrift og performance, you name it. Indtil der - forhåbentligt - opstår en helt personlig balance i tingene.

Men pointen er: Man når aldrig nogensinde dertil uden en vis ydmyghed og realitetssans over for poesien som projekt. Vær overmodig, lav lort. Vær for forsigtig og gå i stå. Vær tør, blev overset. Vær karismatisk, bliv forpligtet for lidt på kvaliteten og glemt af historien...

Poeter er generelt ret gode til at feste. I wonder why...

Indrømmede i weekenden gerne, at jeg er narcissist. For at skrive er, for mig at se, noget, som i meget høj grad hænger sammen med selverkendelse: Jo dybere, des bedre. Før en tekst kan blive god, skal folk have noget at grave i. Og den slags kræver til en vis grad, at man piller nullermænd ud ad sin egen navle.

Men selvhøjtidelighed? Glem det! Den slags har poesien sgu ikke tid til. Og poeten slet ikke.

Science fiction fra Over Holluf

2011-02-15T10:16:00.000-08:00

Har altid været en smule fascineret af gamle Morten Korch-film. Ikke kun fordi de typisk er fyldt med dygtige skuespillere af den gamle skole, der i den forbindelse bare skulle tjene til huslejen, og (til tider) fine soundtracks. Nej, det er lige så meget den nostalgiske parallel-virkelighed, de repræsenterer, og tanken om den måde, deres verdensbillede gennemsyrede tidligere generationer på. De generationer - hvoraf især min mormor og morfar, som smittede mig, var typiske repræsentanter - der stod i spændingsfeltet mellem den almuekultur, de var rundet af, og et mere (små)borgerligt livssyn.

Handlingen er sædvanligvis såre enkel: En malkepige/kokkepige/landmandsdatter forelsker sig i ham den store, flotte bondekarl fra slægtsgården ved siden af, som imidlertid er truet af en tvangsauktion med den lokale proprietær eller herremand i skurkerollen. Gennem en smule list og en flittig, men aldrig decideret voldelig brug af næverne lykkes det for ovennævnte bondekarl at sikre endnu en generations opvækst på Klinte/Flinte/Strintegården, hvorefter parret under yderst romantiske omstændigheder kan gifte sig, smøge ærmerne op og gå i gang med alt det sjove.

Korch kaldte selv sin litterære produktion for en hyldest til et "jævnt og muntert, virksomt liv på jord". Det var det sikkert også. Han var, efter alt at dømme, ganske vist klar over, hvad læserne ville have, men han synes også at have haft en oprigtig tro på filosofien i det, han skrev. Måske fordi han netop var gennemsyret af den samme forvirring som sine i sin tid voldsomt mange læsere: Han mente, at han repræsenterede almuen, men hans mentalitet lå i virkeligheden tættere på herremandens.

Mit arbejde med slægtsforskning har i den grad skåret ud i pap for mig hvor, det gik galt for Korch. Det gamle almuesamfund, som det eksisterede for bare 100 år siden, var ikke romantisk anlagt. Man ejede ikke ret meget, og det, man endelig havde, handlede det i dén grad om at sikre. Man giftede sig kun nødtvungent - hvis man havde været for langt fremme med gokkejernet og var nødt til at tage konsekvensen - under stand. Og i virkeligheden allerhelst med familie. Mit stamtræ er stopfyldt med fætre, kusiner og næstsøskendebørn, der slog pjalterne sammen - senest mine oldeforældre i 1910 - og kærligheden var en fornuftssag, der angik hele slægten. Jeg ved, at min tipoldefar, Jens Madsen fra Thorsø, decideret tog på rundtur på egnens gårde for at inspicere døtre, da han kom til skelsår, og det mest romantiske i den sammenhæng var, at han i første omgang havde kasseret min kommende tipoldemor, da hun "var for grim", men alligevel vendte tilbage. Efter alt at dømme fordi hun var et godt parti - hendes fædrende gård fulgte med. Ægteskab var benhård business dengang, så man kunne altså godt glemme alt om ham den høje, flotte mand på nabogården. Sagde familien nej, var han et no go. Og selv med et godt parti i baghånden måtte man stadig forberede sig på at kæmpe for dagen og vejen.

Den stygge - ind imellem med modifikationer - adel, derimod, var på Korchs tid i langt højere grad påvirket af de romantiske strømninger, som havde sneget sig ind i borgerskabet i 1800-tallet. Også her så man gerne, at man giftede sig standsmæssigt, men standen var i hurtig opløsning, og kunne man ikke redde sine børn økonomisk, kunne man måske redde deres lykke i stedet ved et romantisk giftermål nedad. Man kan i vidt omfang hævde, at den Biedermeier-kultur, Korchs univers repræsenterer, var en konsekvens af det møde mellem stænder, der indtraf, da toppen af den feudale magtpyramide for alvor begyndte at smuldre.

Men selvfølgelig skulle man have en grundkonflikt, der kunne genkendes fra ældre, mere konfliktprægede tider: Den gode, rødmossede, aktive bonde mod den hensmuldrende feudalherre. Godt versus ondt. Et tindrende naivt verdensbillede, hvis styrke var, at det var enkelt.

Ved således at gøre almuen bedre, end den var, og adelen ondere, end der var belæg for, skabte Korch - ivrigt suppleret af filmindustrien - så sit egentlig ret særprægede eventyrunivers med storke på taget, vittige skærslippere og store, romantiske drømme, der alligevel til syvende og sidst handlede om at sikre det daglige brød og slægtens overlevelse. Det var falsk og derfor gennemslagskraftigt nok til, at Dansk Folkeparti kunne basere sit fordrejede samfundssyn på en yderligere perverteret version af det, men det var også rart, ukompliceret og varmt nok til, at det var behageligt at befinde sig i. Også den dag i dag. Selv for en yderligere klasse- og aldersforvirret storby-amatør-punker, der ser den slags film, som andre sluger valiumpiller: For lige at tage toppen af de værste galde og de styggeste frustrationer. For der var jo engang, hvor alting var så nemt og ukompliceret...

As if! Det er og bliver et dulmende ekko fra en verden, der aldrig var. Som megen god science fiction...

Stive, hvide beats

2011-02-12T00:53:00.000-08:00

Salig Hilmer Hassig skulle have været kendt ude i byen for mundheldet "intet slår det stive, hvide beat". Med det mente han velsagtens et minimalistisk, bastant og typisk digitalt trommespor af den slags, Love Shop brugte på numre som f.eks. "Billeder af Verden". Forleden offentliggjorde min blogkollega Jens Keis Kristensen en top 10 over favoritnumre med stive, hvide beats på Virkeligheden findes kun i Nordvest. Her er mine 10 bud i uprioriteret rækkefølge:

Simple Minds: I Travel (1980)

Slam! Slam! Slam! Slam! Før der gik oppulent stadiorock i det hele, kunne Jim Kerr og co. være endda meget stive og hvide, og intet sted mere var det mere tydeligt end her. Forestil dig Blondies "Heart of Glass" spillet af Kraftwerk i en forseglet, afsporet togvogn, så har du en idé om hvordan, dette nummer lyder.

Vildensky: Her (1998)

Dette uretfærdigt glemte århusianske eksperimental-punkband, der desværre ikke kan høres på YouTube, var almindeligvis kendt for en mere hidsig og organisk lyd, men "Her" var en lang, dvælende variation over Ravels "Bolero" tilsat direkte smadret metalpercussion. Genudgivelse nu!

Psychic TV: Unclean

Af alle numre, jeg har hørt, har dette nok det mest zombieagtige, slæbende beat. Når man ser bort fra sylepids guitarstøj og absurde editeringer var dette opråb mod kristendommen også det tætteste, Genesis P-Orridge og backingband kom på en popsang i deres tidlige år.

The Normal: Warm Leatherette (1978)

Denne klassiske godbid fra manden bag Mute Records, Daniel Miller, er nærmest ikke andet end et stift, hvidt beat. Men et hulens effektivt ét af slagsen, skal det siges. Og så skader den monotone recitation af teksten, der væver billeder af sex og brændende biler sammen uden at blinke, heller ikke...

Ultravox: Dislocation (1978)

Mere liflig fremmedgørelse - her tangerende det decideret poetiske. Mere stiv, småbrutal rytmik. Folk glemmer tit hvor godt et band, Ultravox var, før John Foxx, the robotic gentleman, gik ud og blev erstattet af Midge Ure...

Die Tödliche Doris: Tanz im Quadrat (1982)

"WIR TANZEN IM VIER ECK, WIR TANZEN KONZENTRIERT! ICH TANZE MIT DIR! DU TANZT MIT MIR! WIR TANZEN IM VIER ECK, WIR TANZEN IM QUADRAT!" Lad mig bare sige det sådan, at denne ofte lidt glemte flok geniale dilletanter ikke havde problemer med at tælle til fire. Eller råbe. Eller spille råddent på harmonika.

Cabaret Voltaire: This is Entertaiment (1980)

Et stærkt rytmisk, afsporet cut-up fra dengang, man lavede den slags med tape og Revox-båndoptager frem for fabriksnye samplere. Og vel vrider man kadaveret fuldstændigt af led, hvis man forsøger at følge den surrealistiske taktart, men ikke desto mindre er det her min idé om festmusik.

Rheingold: Dreiklangsdimensionen (1982)

Et af de mere upåagtede sideprojekter til Kraftwerk. Og ret beset mere et guitarbaseret Neue Deutsche Welle-band end et elektronisk krautrock-orkester. Men rytmebokse kunne det programmere - dét skal jeg love for! Og ikke mindst skabe atmosfære.

D.A.F.: Der Mussolini

Også kendt som Stripper Jens-sangen fra Rytteriet. Totalitære ledere, humor og knaldhårde beats i én stor, genialt monoton pærevælling!

Nitzer Ebb: Join in the Chant (1987)

Ingen har nogen sinde været hvidere og stivere end de ukronede konger af EBM. Mere er der egentlig ikke at sige til dét.

Frank Ziyanak anbefaler musik

2011-02-02T07:24:00.000-08:00

Da jeg stadigvæk troede, jeg kunne samle mig om at skrive historier for Geiger, spurgte jeg sangeren, sangskriveren, guitaristen, forfatteren, labelejeren mm. Frank Ziyanak – som jeg i sin tid havde opdaget på demostadiet, og som jeg siden da har haft et specielt forhold til – om han ville optræde som gæsteanmelder. Hans bidrag blev så personligt og – tror jeg – ærligt, at det næppe ville have haft den store chance for at gå uskadt igennem tidsskriftets korrekturmaskineri. Så i sidste ende valgte jeg at gemme det til en senere lejlighed. Og nu er det her. Enjoy.

***

*stooges* lærte mig at glemme forskellen på at grine af og med. lærte mig forskellen på at prøve og gøre. hvor mange gange stod jeg egentlig og råbte eder og vederstyggeligheder gennem ibbers brevsprække og for ikke at få andet end lugten af kattepis tilbage? hvor mange gange tilgav jeg ham egentlig når han nu alligevel trådte op i øveren fyldt med charme og vigende hårgrænse. Hvor mange bassister må rent faktisk lade livet for kunsten? hvor meget frank har jeg lov at være? jeg er kunstner ikke matematiker.

*boney m* som *john woo* lærte mig at være skruppelløs. det her er forretning ikke personligt. man lever kun så længe på ord og akkorder. men jeg kan ikke lade være. hvorfor er koen ko? en funktion i det uendelige show. hvis du er nødt til at tænke over det, kender du ikke din plads. sæt dig hvor som helst der gør dig glad.

*tv film* lærte mig at tænke indenfor boksen. få det meste ud af hvad jeg
er. være ambitiøs når det gælder. kende rummets begrænsning. kan man være for langt fremme i skoene. nej.

mine *f**ire* *anmeldelser* gir jeg fem stjerner ud af fem.

One more down...

2011-01-28T20:38:00.000-08:00

Bare et par ord om Henrik Hall fra Love Shop, der døde natten til i går efter længere tids kamp mod kræften. Og derved vel ufrivilligt satte en definitiv stopper for et af de danske bands, der har optaget mig mest ned gennem årene. Med stemme, guitar og mundharpe farvede han - for mig - udødelige sange som "Hun er stadigvæk en lille pige", "Fremmedlegionær", "Min Elvis", "Memory Babe" osv. osv. Og tog røven på os alle sammen, da han for få år siden debuterede som 58-årig solist med albummet Solo. En stemningsmættet, sammenbidt og ikke mindst struttende potent plade, der nemt kvalificerer sig som det bedste solo-udspil fra noget Love Shop-medlem overhovedet, Unmacks ubestridte sangskrivningstalent til trods.

Hall vil i dén grad blive savnet. Og næppe kun her, men hos hele min generation...

Og ikke et ord om Thøger Seidenfaden, selvom han også kunne fortjene det. Hans nøglerolle i den danske oppositionspresse til trods, spillede han bare ikke med på min ungdoms soundtrack...